Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole er et uddannelses- og videnscenter for medie- og kommunikationsbranchen, og årligt deltager henved 3500 kursister i kortere eller længere videreuddannelsesforløb på højskolen.

Højskolen kombinerer uddannelse, videreuddannelse og forskning for at sikre i) udvikling af fremtidens medarbejdere, ii) udvikling af de medarbejdere, der er i branchen, og iii) udvikling af de virksomheder og institutioner, der tegner branchen. Det er grundlaget for visionen om at være “et globalt orienteret kraftcenter for medie- og kommunikationssektoren med fokus på talent, livslang læring og innovation”.

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har afdelinger i både København og Aarhus, og højskolen spænder bredt – fra graverjournalistik til reklame, fra sociale medier til trykte biografier og fra strategi til praksis.

Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 464 evalueringer)

Kommende kurser

OSINT for journalister – research og efterretning

Efterår 2023

Du lærer at finde og validere kilder, historier og personer på nettet og sociale medier med de nyeste open source intelligence-metoder. Du bliver undervist af Andy Bloomfield og Tony Martinez, der er specialister fra den britiske efterretningsverden og arbejder med OSINT på højeste niveau. Læs mere »

SEO for journalister – de vigtigste redskaber

Efterår 2023

Du lærer at forstå og benytte søgemaskineoptimering i dit journalistiske arbejde. Din underviser Ulrik Baltzer sørger for, at du efter kurset kan bruge din viden om Googles algoritmer til at øge din hjemmesidetrafik, besvare dine læseres spørgsmål bedst muligt og drive SEO-arbejdet på din redaktion. Læs mere »

Kameraet op af lommen – bliv god til mobilfoto

Efterår 2023

Som journalist eller kommunikatør skal du ofte være selvforsynende med billeder – og så griber du efter mobilkameraet i lommen. Fotojournalist Jesper Voldgaard lærer dig, hvordan du gør dine mobilbilleder (meget) bedre, så du kan bruge dem professionelt i trykte medier og på digitale platforme. Læs mere »

Infografik crash course

Efterår 2023

Du lærer at producere effektiv infografik, der forstærker dine budskaber. Efter kurset har du nemt ved at kommunikere kompleks viden, som dine læsere kan afkode. Din underviser Gert K. Nielsen hjælper dig godt i gang med at lave infografik til dit produktark, nyhedsbrev eller SoMe-opslag. Læs mere »

Nyhedsbreve – få flere loyale læsere

Efterår 2023

Alfa og omega for dit nyhedsbrevs succes er, at du leverer relevant stof på den rigtige måde til den rigtige målgruppe. På kurset lærer din underviser Peter From Jacobsen dig, hvordan du gør dit nyhedsbrev så fængende, interessant og nyttigt, at det bliver åbnet og læst – hver gang, du sender ud. Læs mere »

New York – nye medier og metoder

Efterår 2023

Du besøger de amerikanske medier, som gør det bedst, først og med mest mod. Dine undervisere Peter From Jacobsen og Xavier Aaronson sørger for, at du får de nyeste trends og erfaringer med hjem, som kan inspirere dig i dit arbejde på redaktionen. Læs mere »

Netværk for videokommunikatører

Efterår 2023

Du bliver en del af et fagligt netværk for videokommunikatører. 4 gange årligt bliver du inviteret til netværksarrangementer på DMJX i Aarhus, hvor du sammen med ligesindede kollegaer får værdifuld inspiration og sparring fra dygtige branchefolk til at producere kreative og relevante videohistorier. Læs mere »

Design en problemløsende kampagne

Efterår 2023

Du lærer at udvikle kommunikationskampagner, der har et socialt og adfærdsændrende sigte. Din underviser Dorte Schiøler sørger for, at du efter kurset selv kan tilrettelægge problemløsende kampagner – eller trygt indtage rollen som rådgiver eller samarbejdspartner med et bureau i kampagnearbejdet. Læs mere »

Det ultimative infografik-kursus

Efterår 2023

Du kommer rundt om infografikkens mange muligheder på dette forrygende tredageskursus, hvor du lærer at booste dine budskaber visuelt. Gert K. Nielsen lærer dig at tænke som en infografiker fra idé til udførsel, samtidig med at du arbejder hands-on i de bedste grafiske programmer. Læs mere »