Workshop: Få magten over ChatGPT og andre AI-værktøjer

Startdato:
Udbyder:
Sted:
Flæsketorvet 68, 1711 København V
ME plus:
ME
Dage:
2 dage
Pris:
8.100 kr. + moms | PU-støtte: 2.600 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 197 evalueringer)
Efterår 2023

 

Der er stor interesse for ChatGPT og vi kører derfor kurset flere gange i efteråret: 4-5. sept (fuldt booket),  11-12. sept (fuld booket), 21-22. sept (fuldt booket), 5-6. okt (fuldt booket og 9-10. okt (ledige pladser)

 

ChatGPT og kunstig intelligens er en massiv gamechanger, og vi kommer alle til at lære nye måder at arbejde på.

Det oplagte spørgsmål for mange er om den kunstige intelligens vil stjæle deres arbejde. Det bedste svar er formentligt, at dem, der lærer at beherske den kunstige intelligens, får nogle oplagte fordele i forhold til dem, der ikke springer ud i det.

Derfor tilbyder Medietrends en to-dages workshop om, hvordan ChatGPT kan hjælpe journalister og kommunikatører i deres dagligdag.

Programmet er intenst og vi kommer omkring mange arbejdsopgaver, som ChatGPT udnyttes til. Og så giver de to dage dig en masse kilometer i benene, og får dig godt i gang med den kunstige intelligens.

Workshoppen vil især handle om ChatGPT, men vi kommer også forbi andre vigtige og lettilgængelige værktøjer. Det er blandt andet illustrationsværktøjet Midjourney og en håndfuld brugbare lettilgængelige  AI-services.

Programmet tager udgangspunkt i deltagernes behov, men du kan forvente at lære at bruge ChatGPT til:

  • Research og forberedelse. Grundlæggende notater, der kortlægger holdninger, interesser, argumenter, perspektiver og positioner for alle tænkelige temaer. Spørgsmål til interviews, sammendrag af bøger og rapporter.
  • Ideudvikling. Både i det daglige og årshjul til langtidsplanlægning af stofområder eller særlige formater. Vinkling af nyheder og kontravinkling som fremmer de overraskende perspektiver og modvirker tunnelsyn.
  • Skrivning. Både når ChatGPT selv skriver og især når den assisterer din skrivning med struktur og sprog. Udvikling af overskrifter, emnefelter, billedetekster og andet udstyr til artikler og nyhedsbreve.
  • Konceptudvikling af nye formater og produkter. ChatGPT er den bedste kollega du nogensinde får, når du skal opfinde nye podcasts, nyhedsbreve, sektioner, programmer eller andre initiativer.
  • Illustrationer og grafikker. ChatGPT er suveræn til at fodre andre programmer, der kan visualisere.
  • Diverse formater. Quizzer, explainere, briefs, faktabokse, biografier, FAQ … etc, you name it.
  • Oversættelse. Lad ChatGPT oversætte dine mails, artikler, osv.
  • Korrektur. ChatGPT har styr på kommaer og et godt øje for sproglige forbedringer.
  • Refleksion over udfordringer og etik. Hvordan undgår vi at reducere os selv til faktatjekker af ChatGPT, håndterer bias, og hvordan skal vi deklarere vores nye digitale kollega overfor vores publikum?
  • Personlig assistent. ChatGPT er den PA, du altid har fortjent. Brug den til kedelige opgaver og som superbruger på alt fra Outlook og Excel til din smartphone og privatlivsindstillingerne på sociale medier. Eller hvad med en kostplan, der kun serverer blå retter eller retter, der kan laves på under 15 minutter?

Vi træner og udvikler arbejdsopgaverne sammen og bruger klasserummet til at opnå størst mulig fælles viden og erfaringer, som vi kan dele.

Forvent en positiv, kreativ og konstruktiv sandkasse, hvor vi alle i sagens natur er nybegyndere.

Workshoppen ledes af Jan Birkemose, der bruger ChatGPT i sit daglige arbejde og har holdt flere webinarer og oplæg om ChatGPTs muligheder for journalister og kommunikatører.

 

Hvem er du?

ChatGPT er et nyttigt værktøj for alle journalister, kommunikatører og ledere. Kurset henvender sig til dig, der ikke for alvor har prøvet ChatGPT før eller som har snuset lidt til det og nu vil have systematikken på plads og mere inspiration til arbejdet.

Sådan foregår kurset

Kursusdagene er et mix af oplæg, øvelser, refleksion og inspiration.

Du skal selv medbringe en bærbar computer.

Du skal på forhånd sørge for at have en konto til ChatGPT.

Pris

Kurset koster 8.100 kroner + moms.

Hvis din arbejdsplads er medlem af Pressens Uddannelsesfond, får du 2.600 kroner i støtte.

Hvis din arbejdsplads ikke er medlem af Pressens Uddannelsesfond, kan du tilmelde dig direkte ved at maile til Medietrends

Prisen omfatter

Prisen inkluderer frokost, kaffe, vand og eftermiddagsslik.

Hvis du skal bo på hotel i København, er det ikke inkluderet i prisen

Hvor og hvornår?

Kurset holdes i Soho i Kødbyen i København den 4-5. september 2023

Den første dag begynder vi kl. 10 af hensyn til tilrejsende. Dag 2 starter kl. 9. begge dage slutter cirka kl. 16.

I tilfælde af afbud

Du kan selvfølgelig komme i en situation, hvor du må melde afbud.

Læs mere om regler for framelding

Undervisere

Jan Birkemose

Jan Birkemose, stifter af Medietrends.dk, er journalist, redaktør, iværksætter og analytiker med stor erfaring i digital udvikling, digitalt indhold og dagsordensættende journalistik.

Tidligere har Jan været chefredaktør for Ugebrevet A4 og direktør i selskabet Avisen.dk ApS. og før det en fortid som undersøgende journalist på Ekstra Bladet.

Jan Birkemose er en erfaren underviser og foredragsholder og som medieanalytiker løser han jævnligt konsulentopgaver og undervisning/oplæg for medier og virksomheder.

Kontakt gerne Jan på 23 38 42 10 eller jan@medietrends.dk