Tag bedre billeder

Startdato:
Udbyder:
Sted:
2400 København NV
Dage:
3 dage
Pris:
12.700 kr. + moms | PU-støtte: 3.900 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 479 evalueringer)
Efterår 2023

Tag med på tre intensive fotodage med to top-engagerede undervisere, og lær at tage bedre billeder på dine opgaver som journalist eller kommunikatør. Fokus ligger på de gode portrætter og stemnings- og reportagefotos til dine kanaler – både trykte og digitale.

 

Derfor skal du tage kurset

Journalister og kommunikationsfolk kender det: At skulle tage et godt billede uden at have en fotograf til rådighed.

På dette kursus lærer du, hvordan du teknisk og praktisk tager bedre billeder.

Du lærer også, hvordan du bliver god i rollen som fotograf, og du lærer at forstå, hvordan du tager det helt rigtige billede til din historie eller dit projekt.

Efter kurset kan du tage bedre billeder og skabe synergi mellem tekst og billedmateriale.

Gode billeder, som du selv tager, hæver kvalitetsniveauet over stockfotos og hurtige mobilbilleder.

Du lærer at

  • bruge kameraets forskellige funktioner bevidst
  • bruge billedet som et journalistisk redskab
  • arbejde med fotogenrerne portræt og reportage
  • finde det gode lys og bruge enkel lyslægning og blitz
  • træde ind i rollen som fotograf, når kameraet er i spil
  • gøre dit kamera bedre med det rette tilbehør
  • efterbehandle billeder i Photoshop Lightroom for at højne æstetikken.

Kurset er for dig

Kurset er for journalister, kommunikatører og andre inden for fx events, marketing og sociale medier, som ønsker at blive bedre teknisk og kompositorisk til at fotografere selv – og samtidig få selvtillid i rollen som fotograf på en opgave.

Sådan foregår undervisningen

Kurset foregår med kameraet i hånden. Du skal medbringe dit eget spejlrefleks- eller systemkamera – og du kommer til at lære dit kamera grundigt at kende. Du lærer også, og det grundlæggende billedsprog og får et grundkursus i at finde godt lys, lave enkle lyslægninger og bruge blitz på en opgave. På kursets sidste dag fokuseres der på billedbehandling i Photoshop Lightroom.

Vil du tage bedre billeder med din mobiltelefon henviser vi til kurset Kameraet op af lommen – bliv god til mobilfoto.

Dag 1
Du får en grundig – og pædagogisk – introduktion til kameraernes funktioner og deres betydning for gode billeder. Gennem små praktiske øvelser får du prøvet dem af og ser deres virkning. Der bliver også tid til at snakke om indhold og fortælleteknik i billeder.

Dag 2
En aktiv dag, hvor vi med udgangspunkt i det centrale København laver realistiske fotoøvelser med fokus bl.a. på gode portrætter og fotos i byrummet – og hvordan man kombinerer de to ting.

Dag 3
Let billedbehandling og billeddiskussion af gårsdagens billeder, fotografrollen og teknikemner som eksempelvis brug af flash. Og så bliver de praktiske fotoopgaver lidt mere udfordrende.

Det indgår i prisen

Frokost er inkluderet i prisen, ligesom der vil blive serveret kaffe, kage og frugt i pauserne både formiddag og eftermiddag.

I tilfælde af afbud
Du kan selvfølgelig komme i en situation, hvor du må melde afbud.
Læs mere om regler for framelding

Er du ikke berettiget til støtte fra Pressens Uddannelsesfond?
Tilmeld dig kurset på Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles hjemmeside

Undervisere

Gregers Kirdorf

Uddannet pressefotograf. Arbejder freelance for uge- og fagblade samt offentlige institutioner. Er gæsteunderviser på DMJX med mange års erfaring i undervisning af kommunikationsfolk.

Jesper Voldgaard

Uddannet fotojournalist, arbejder som freelancefotograf og underviser på DMJX på bl.a. Fotojournalistuddannelsen. Jesper har mange års erfaring i pædagogisk undervisning i billedforståelse og praktisk fotografi.