Skriv til øret – kursus i taleskrivning

Startdato:
Udbyder:
Sted:
1814 Frederiksberg C
Dage:
1 dage
Pris:
4.800 kr. + moms | PU-støtte: 1.300 kr.
Forår 2024

Skriv til øret

Lyder dine manuskripter som notater – eller skriver du til øret? Lær at skrive mundrette taler, som publikum har svært ved at glemme igen.

 

Kursus i taleskrivning: Hvordan bryder du lydmuren?

Nogle taler får flere gab end klapsalver.
Andre griber publikum og bliver husket.
På dette kursus lærer du forskellen.

Taler skal ligge godt i munden – og glide let ind i øret

“Sig ikke alt det, du gerne vil have, de skal vide. Sig den ene ting, du vil have, de skal huske bagefter.” Dette råd gav Bill Clintons taleskriver, Tom Rosshirt, for nogle år siden på Rhetors konference for taleskrivere. Han trak på en retorisk indsigt: Talen er flygtig, øret glemsomt. Fylder du for meget på, falder det af igen.

Lister, decimaltal og begreber er tør kost for lyttende forsamlinger. Mundtlige budskaber skal formuleres, så de er lette at huske: Med historier, billeder, kontraster, gentagelser og kant. På kurset lærer du at skrive til øret.

På et taleskrivningskursus lærer du at

  • skrive taleren, publikum og omstændighederne ind i talen
  • finde talens hovedbudskab og folde det ud med historier og eksempler
  • skrive begyndelser, der vækker publikums interesse
  • forme sproget med vid og virkemidler, så det fremhæver det vigtige
  • sætte manuskriptet op, så det er let at fremføre

Sådan foregår et kursus i taleskrivning

  • Du medbringer en tale i udkast eller som idé
  • Kursets værktøjer udfoldes, og du indarbejder dem gradvist i din tale
  • Undervejs lærer du talekunstens bedste kneb af dygtige talere, som du ser på video

 

Dét siger kursisterne:

”Jeres kursus i taleskrivning har været en øjenåbner. Jeg troede, at jeg var for gammel til den slags øjenåbner-oplevelser.”

Carsten Marckstrøm Olesen, Transportministeriet

 

Afbestillingsbetingelser

Din tilmelding og dermed betaling for deltagelse på kurset er bindende. Hvis du bliver forhindret i at deltage, bedes du give skriftlig besked senest 7 dage inden afholdelse. Pladsen kan overdrages til en kollega.

Ændring af tilmelding til anden afholdelsesdag koster et gebyr på DKK 1.000 ex. moms, og skal ske skriftligt senest 7 dage før afholdelsen. Afholdelsesdagen kan kun ændres én gang – bliver du på ny forhindret i at deltage, tilbageholdes det fulde beløb.

Undervisere

Rhetor – rådgivende retorikere

Hvis du vil mennesker noget, må du kommunikere det til dem. Det kan du gøre på hundredvis af måder – vi hjælper dig med at finde en, der virker.

Alle Rhetors undervisere er universitetsuddannede og har stor erfaring med at hjælpe mennesker med at tage ordet og få succes med det.

På en kursusdag hos Rhetor lærer du ikke bare om retorik – du træner retorik. Færdighedstræningen består i at afprøve værktøjerne gennem øvelser, få feedback og prøve igen. Vi arbejder med virkelighedsnære cases og inddrager faktiske opgaver fra kursisternes eget arbejde.

Du bliver ikke overlæsset med modeller og teori, som du ikke har en jordisk chance for at omsætte til praktisk kunnen. Vi giver dig viden og værktøjer, vi viser dem i brug, du får selv lov at afprøve dem, og du får konstruktiv feedback fra underviseren.

 

Mere om dette kursus