Skriv debatindlæg med gennemslagskraft

Startdato:
Udbyder:
Sted:
2400 København NV
Dage:
2 dage
Pris:
9.700 kr. + moms | PU-støtte: 2.600 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 477 evalueringer)
Efterår 2023

Du lærer at sætte din sag på dagsordenen ved at udvikle slagkraftige synspunkter og formulere skarpe indlæg, der har potentiale til at komme i medierne. Du bliver undervist af Roger Buch og Anders Heide. Efter kurset har du dit eget dagsordensættende debatindlæg – og opskriften på at skrive flere.
 

Derfor skal du tage kurset

Alle gør det. Alle organisationer og virksomheder, der vil påvirke samfundets dagsorden, skriver kommentarer og debatindlæg. I dagblade, på LinkedIn, i medlemsmagasiner og på nettet. 

Problemet er, at påfaldende mange indlæg er halvkedelige, uden sproglig nerve og med en pointe, som ofte har været foldet ud mange gange før – og bedre. 

Indlæggets idé er ellers god. 

Derfor er der meget at vinde for organisationer, kommunikatører og journalister, hvis de bliver bedre til at formulere en ægte ny pointe. At gøre indlægget så stærkt, at ideen eller holdningen kan gøre sig gældende i den offentlige debat. Netop dét er grundøvelsen på kurset.

At skrive indlæg med gennemslagskraft er noget som kan bruges, uanset om du arbejder med politik, PR, kommunikation eller en hvilken som helst anden form for interessevaretagelse og meningsmageri. 

At skrive med kant er ikke det samme som at provokere eller lægge sig ud med verden. Det er et raffineret, reflekteret valg af virkemidler, der kræver almen viden, analytiske evner, sans for at opbygge en argumentation og viden om målgruppen. 

De virkemidler får du på kurset. 

Gennem små øvelser træner du evnen til at træde pedalen i bund, så dit synspunkt får luft under vingerne. Du lærer at sætte din mening på spidsen og turde at stille en sag skarpt op uden at svække argumentet for den.

To erfarne skribenter og meningsdannere står for undervisningen: Anders Heide og Roger Buch. Der er også gæsteoplæg fra redaktører og meningsdannere. 

Du lærer at

  • Skrive modtagerorienteret
  • Finde vinkler
  • Skrive en god rubrik
  • Få krog i læseren med en fængende indledning
  • Skrive i de vigtigste journalistiske genrer
  • Skrive journalistisk, konkret og levende
  • Lægge den akademiske skrivestil på hylden og skifte den ud med journalistiske redskaber
  • Kurset er for dig

Du er vant til at skrive og kommunikere, men har ikke den store erfaring eller held med at slå igennem i den offentlige debat med dine synspunkter og mærkesager. 

Du har derfor en ambition om at opnå større gennemslagskraft med dine synspunkter. Fx via debatindlæg i aviserne, opslag på LinkedIn og Facebook eller taler og præsentationer.

Du arbejder måske som  

  • Kommunikationsansvarlig eller rådgiver i en erhvervs- og brancheorganisation, medlemsorganisation, NGO, offentlige organisation eller større virksomhed.
  • Leder eller CEO i en BtC eller BtB-virksomhed.
  • Politiker, kommunalpolitiker eller politisk rådgiver.

Under alle omstændigheder har du brug for at tage vare på din virksomheds interesser gennem skarpe debatindlæg. 

Sådan foregår undervisningen

Kurset står på to ben: Et der handler om at udvikle stærke synspunkter og et andet om at formulere synspunktet skarpt på skrift. 

Kurset veksler mellem oplæg og øvelser, der klæder dig på med viden og værktøjer til at skrive inden for genrerne debatindlæg, klumme og kommentar og versionere til sociale medier. Det handler grundlæggende om at lære at slibe sin mening helt skarp.

Opskriften og redskaberne kan genbruges igen og igen, når du er færdig med kurset.  

Det indgår i prisen

Frokost er inkluderet i prisen, og der bliver serveret kaffe, kage og frugt i pauserne både formiddag og eftermiddag.

I tilfælde af afbud
Du kan selvfølgelig komme i en situation, hvor du må melde afbud.
Læs mere om regler for framelding.

Er du ikke berettiget til støtte fra Pressens Uddannelsesfond?
Tilmeld dig kurset på Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles hjemmeside

Undervisere

Anders Heide Mortensen

Fast kommentator på Finans og Jyllands-Posten, oplægsholder, skribent og selvstændig kommunikationsrådgiver. Anders skriver på et mix af forundring, indsigt og svirpende ironi og ved, hvad der altid, altid, altid får læsere til at stoppe op – også læsere fra Magtdanmark: Overraskelse. Han er uddannet cand.scient.pol., har været pressechef i Finansministeriet og Erhvervsministeriet, kommunikations- og marketingschef på DTU, informationschef i Skandia og journalist på blandt andet Ritzau og Økonomisk Ugebrev.

Roger Buch

Forsker i samfundsvidenskab ved DMJX og ekspert i kommunalpolitik. Tidligere parti- og kommunalforsker ved Syddansk Universitet. Forfatter til bogen ”Den vigtigste politik. Kommuner, valg og journalistik” og en række bøger om kommunalvalg.