Hvordan kan vi fortælle om folk uden at efterlade dem et mere sårbart sted ?
På dette kursus kan man som journalist, tv-tilrettelægger og kommunikatør lære om arbejdet med udsatte kilder. Hvordan taler man med folk om traumer, hvordan formidler man hensigtsmæssigt andres historier og, hvordan man klæder ens kilder på til de reaktioner, der kan komme?
Som journalist er du uddannet i at formidle, men når arbejdet omhandler at tale med og fortælle udsatte kilders historier, kan det indimellem føles som om, at du også bevæger dig over i helt andre fagområder.
Samtidig har debatspor og sociale medier gjort, at der meget synligt responderes og skrives videre på historierne også efter, at de har forladt journalistens hånd. Tonen kan være hård, når vi optræder i medierne. Især sårbare kilder oplever ofte at blive ramt af reaktioner, der bunder i stereotyper, efter de har fortalt deres historie.
I jagten på clicks og kommentarer og i manglen på tid og kommunikation i produktionen og redaktionen sker det, at medierne glemmer deres ansvar overfor sårbare kilder.
På den måde risikerer vi at efterlade dem, vi fortæller om, et endnu mere udsat sted.
I over 30 år har DISPUK udbudt kurser og efteruddannelse for bl.a. ledere, psykologer og terapeuter. Denne viden og erfaring om, hvordan man kan tale med og beskrive mennesker, der står i svære situationer i deres liv, bringes i spil på dette 4-dages kursus for journalister, dokumentarister, og kommunikatører, der søger efteruddannelse i arbejdet med sårbare kilder uden at gå på kompromis med den skarpe historiefortælling.
Helt grundlæggende har kurset tre opmærksomheder:
- Interview: Hvordan taler vi med kilder om noget svært, uden at gøre det værre eller retraumatisere dem? Hvilke slags spørgsmål kan vi stille og hvilken slags opmærksomhed skal vi have?
- Produktion: Hvordan kan vi skabe nuancerede historier om mennesker, der supplerer deres udsatte position med nye fortællinger, der skaber et mindre sårbart ståsted for kilden, men stadig er god journalistik?
- Udgivelse: Hvordan kan vi forberede vores kilder på den voldsomme og til tider hadske opmærksomhed, der følger ved udgivelse, og hjælpe med at håndtere opmærksomheden, når den opstår?
På uddannelsen vil du blive bedre til:
- At tale om traumer. Du vil blive præsenteret for begreber, der kan hjælpe til at forstå, hvad traumer er, hvad der kan føre til retraumatisering og hvilke konkrete samtalemæssige greb, der hjælper til at undgå det. Her kigger vi på responser: at mennesker altid har gjort noget imod det, de blev udsat for – også nogle gange på måder, der ikke umiddelbart bliver opfattet som modstand. Det at få øje på modstandshandlinger kan ruste mod retraumatisering.
- At få blik for flere identitetskonklusioner. Som journalist lærer vi at vinkle – og i det at tale en meget klar identitetskonklusion frem. Det gør det ofte lettere for modtageren at forstå, men fører også til, at vi potentielt efterlader vores kilder et mere sårbart sted. Hvis vi fx. kun skriver om misbruget, lader vi et menneske stå som misbruger og ikke mere end det. Det er en narrativ grundantagelse, at livet altid er multihistorielt – at der altid er flere historier at fortælle om et menneske. Det at have flere historier til rådighed giver mulighed for at leve mere nuancerede liv og bidrager samtidig til, at vi andre får mere nuancerede og ofte rigtigere og mere præcise billeder af personen
- At blive trænet i at give dine kilder en respons gennem den metode, vi i narrativ praksis kalder bevidning. Dette kan virke som modvægt til den potentielt negative opmærksom, der kommer ved udgivelse. Vi arbejder med bevidningspraksis, der går ud på at fortælle en person, hvordan dennes historie har effekter på modtageren og er til inspiration. I en verden, hvor mange reaktioner vil være fulde af kritik og fordømmelse, kan det at høre, hvordan min historie har berørt andre, hvordan den har slået strenge an i deres liv og været til inspiration for dem gør, at man står styrket, også i forhold til at holde de kritiske stemmer ud.
Handler kurset kun om de skrøbelige kilder – eller gør det også en forskel for journalistikken?
Det er en narrativ pointe, at vi bliver til gennem vores historier. Det gælder i høj grad for dem, der bliver fortalt historier om, og af den grund er vi meget optaget af at skabe ordentlige positioner for diverse kilder. Netop derfor er det vigtigt, at man som journalist føler sig klædt på til at kunne det: Fortælle historier om andre, så de ikke efterlades et mere sårbart sted – også for journalistens skyld.
Det kan være en hård oplevelse som menneske og en svær udfordring som journalist at tale med en kilde om et traume, men det bliver endnu hårdere, hvis man ikke føler sig fagligt klædt på til at have sådanne samtaler. Det sker jævnligt, at kilder føler sig misforstået eller dårligt behandlet i processen, hvilket kan blive grebet af andre medier og gjort til en ny historie eller føre til en shitstorm på SoMe. For journalisten bag kan det være en højst ubehagelig oplevelse at blive lagt for had, når man har gjort det bedste, man kunne, men måske har haft blinde vinkler eller ikke har været klædt på til at tale med og fortælle udsatte kilders historier. Derfor er dette kursus i høj grad tænkt til at gøre en forskel for dem, der sidder på historien – i både research, produktion og udgivelsesfasen.
Sidst men ikke mindst er det vores overbevisning, at de historier, der bliver fortalt i journalistikken, har vældig meget at skulle have sagt for, hvordan offentligheden opfatter og behandler andre mennesker, hvorfor det er vores overbevisning at færre stereotyper om sårbare kilder, er et positivt bidrag til journalistikken.
Hvem vil du blive undervist af?
På dette kursus vil du blive undervist af Lasse Offenberg og Olivia Nepper Winther. De to har rødder i henholdsvis psykologien og journalistikken, men fælles baggrund i narrativ teori og praksis. Samtidig vil to af kursusdagene indeholde oplæg fra to forskellige gæsteundervisere, Moussa Mchangama samt Emil Eusebius Olhoff-Jakobsen, der henholdsvis har oplevet at være en og at arbejde med sårbare kilder.
Hvad er forudsætningerne for at deltage?
Kurset henvender sig til journalister, tv-tilrettelæggere, radio- og podcastproducenter, dokumentarister samt kommunikatører. Fællesnævneren er, at kurset er for folk, der enten arbejder med eller skal til at arbejde med at fortælle andres historier. Kurset kræver ingen yderligere forudsætninger.