Greenwashing 101: Sådan spotter du grønne løgne

Startdato:
Udbyder:
Sted:
1651 København V
ME plus:
ME
Dage:
1 dage
Pris:
3.900 kr. + moms | PU-støtte: 900 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 1 evalueringer)
Efterår 2024

I takt med at klimakrisen og den grønne omstilling vokser i befolkningens bevidsthed, pynter flere og flere virksomheder, organisationer og politikere sig med lånte grønne fjer.

Store mejerivirksomheder kører internationale reklamekampagner om deres grønne tiltag, mens deres egne rapporter viser en støt stigende udledning. Busselskaber reklamerer med CO2-neutrale busture, og kører ombord på færger der udleder mere end en flyrejse. Politikere og ministre holder skåltaler om teknologiske løsninger, der oversælges eller slet ikke findes endnu.

Og i Viborg har vi, når kurset skal afholdes, fået en afgørelse på danmarkshistoriens med afstand største retssag om netop greenwashing mellem på den ene side Danish Crown, Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer og på den anden Dansk Vegetarisk Forening, Klimabevægelsen i Danmark og Forbrugerrådet Tænk.

Men hvordan spotter du det, når nogen går over grænsen? Hvordan ved du, om noget er greenwashing eller ærlig grøn handling? Hvordan kan du som journalist grave i den slags historier? Og hvad er greenhushing?

Dette kursus er til dig, som ønsker at blive klogere på et område, der vitterligt er som en vildtvoksende jungle.

Kursuslederne er Søren Bjørn-Hansen, en erfaren miljø, klima og videnskabsjournalist, som tidligere var videnskabsredaktør i Danmarks Radio og som nu arbejder med at dække klimaforandringer, grøn teknologi og greenwashing hos Klimajournalisterne – samt Rasmus Thirup Beck, der også er en del af Klimajournalisterne og har stor erfaring med at dække greenwashing, blandt andet som reporter på Klimamonitor. Begge kursusledere har dækket klima og grøn omstilling i 15 år.

Vi tilbyder kollegarabat på 500 kroner. Tilmelder en af dine kollegaer sig, efter du har, er der altså 500 kroner i rabat. Skriv det ved tilmelding.

Undervisere

Søren Bjørn-Hansen

Søren Bjørn-Hansen har videnskabsjournalistikken som sit fundament, men har dækket klimaforandring og den grønne omstilling indgående siden 2008, blandt som videnskabsredaktør på DR og som journalist på Illustreret Videnskab. I dag er han partner i virksomheden Klimajournalisterne, som bedriver journalistik, podcasts, foredrag og undervisning om alt der har med klima at gøre.

Læs mere her.

Rasmus Thirup Beck

Rasmus har dækket klimaforandring og denne grønne omstilling siden 2008, både som selvstændig og som ansat på Zetland, Politiken og Klimamonitor. Han er den ene af tre partnere i virksomheden Klimajournalisterne.dk, hvor fokus er på journalistik, podcasts, foredrag og undervisning om alting klima.

Læs mere her.

Mere om dette kursus