Fotokursus i Barcelona

Startdato:
Udbyder:
Sted:
Barcelona, Spanien
Dage:
5 dage
Pris:
23.500 kr. + moms | PU-støtte: 6.500 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 81 evalueringer)
Efterår 2023

Barcelona: Gadefestival i Gracia

Tag med til bydelen Gracia i Barcelona, som forvandles til en uges gadefest, hvor pladser, gader og gyder er pakket med et virvar af mennesker, optog, optrædener og parader, traditionel catalansk folkedans, fyrværkeri, streetfood og kunsthåndværk.

I fem intense døgn skal du udvikle dit fotografi gennem mødet med en festlig, levende og overraskende verden. Du skal skabe dit eget fotografiske portræt af gadefesten i Gracia i Barcelona.
På kurset lærer du at beherske og vinkle den fotografiske reportage i fem billeder endnu bedre, du lærer at gå tættere på, at arbejde aktivt med det eksisterende lys, øjeblikket og kompositionen. Kort sagt bliver du en bedre reportagefotograf!

I Barcelona træner vi vort eget dokumentarfotografi under den store gadefest i Gracia i Barcelona.  Motiverne står i kø lige foran dig. Du kommer til at skyde masser af billeder morgen, middag og aften. Du vil være tilstede konstant med dit kamera midt i menneskevrimlen på jagt efter spændende situationer, fede typer og interessante ansigter. Du lærer – med kyndig coaching fra Fotografværkstedet – at skabe en visuel fortælling om, hvad der sker når entusiastiske og dedikerede mennesker vil noget med hinanden i en kogende og  crazy ramme. Du skal på kurset arbejde med dit eget fotografiske projekt.

Kurset henvender sig til dig, som er enten fotograferende journalist (begynder, øvet eller ekspert), pressefotograf eller fotojournalist. Kurset gennemføres med differentieret undervisning for at tilgodese deltagernes forskellige kompetenceniveauer.

Om Festa Major de Gracia:
Gadefesten i Barcelonas bydel Gracia går tilbage til 1817 og er den absolut vigtigste i Barcelona. Festivalen har fra begyndelsen været arrangeret af beboerne selv. Forskellige gader deltage hvert år, og dekoreres af dem, som bor der – og den flotteste gade vinder titlen som den flotteste gade i Gracia. Nabolaget tager denne konkurrence meget seriøst. Mange af beboerne mødes flere måneder inden, så de kan gøre netop deres gade til et ægte eventyrland. Hvert år er der nye og unikke temaer som gaderne bliver dekoreret med, temaet er dog hemmeligt indtil festivallen starter. En anden populær tradition under festivallen, er fyrværkeri legen. Her danser folk forklædt som djævle, drager og monstrer rundt til trommerytmer og leger med ild.

Vi har særligt fokus på læring, der kan omsættes i dit daglige arbejde:
– Fotografiets fire grundstoffer: Lyset, øjeblikket, formen og historien

– 
Networking
– Inspiration
– Learning by doing

Du lærer (afhængigt af dit niveau):
– Om digitalkameraets opbygning og indstillinger
– At kontrollere ISO, lukkertid og blænde
– At gå tættere på som fotograf
– At arbejde aktivt med de fire fotografiske grundstoffer
– At udvælge din færdige fotografiske historie
– At arbejde med dit eget dokumentarprojekt

Startdato for kurset: 14/8-2023
Antal kursusdage: 5 (internat)
Målgruppe: Journalister, fotografer, grafikere og kommunikationsfolk
Kursusledere: Lars Bertelsen og Søren Voigt Juhl
Antal deltagere: 12 – kurset gennemføres ved minimum 7 deltagere
Pris: 23.500 kr. + moms. Prisen dækker kursusafgift, undervisning, overnatning på enkeltværelse inkl. morgenmad. Flybillet er ikke inkluderet i prisen.

Læs mere om FOTOGRAFVÆRKSTEDET på vores hjemmeside HER.
Se iøvrigt vilkår for tilmelding til vores kurser HER.

Undervisere

Søren Voigt Juhl

er teolog fra Århus Universitet og kunsthistorie fra Poitier i Sydvestfrankrig i 1989 og har studeret musikvidenskab ved Københavns Universitet. Han har været højskolelærer og –forstander på Brandbjerg Højskole, hvor han har undervist i europæisk kulturhistorie, filosofi og fransk. Fotograferer til bøger, hjemmesider og musikalske billedfortællinger. Pt. præst i Køge Kirke. Han har lang erfaring i at arrangere kurser, kultur-, mad- og vinrejser. Bla for DjE og Update til New York, Sydfrankrig og Spanien.

Læs mere HER

Lars Bertelsen

er uddannet fotojournalist fra Danmarks Journalisthøjskole (DMJX) i 1997. Han har siden da arbejdet som fotograf, fotojournalist og underviser. Han har fungeret som censor og ekstern lektor på DMJX i en længere årrække. Lars har været ansat som fotograf på Morgenavisen Jyllands-Posten og Nyhedsmagasinet Ingeniøren, ligesom han har været selvstændig igennem en årrække med både redaktionelle og kommercielle kunder. Lars har rejst med sit kamera i mange lande på opgaver for kunder og i jagten på personlige projekter

Læs mere HER