Den retoriske værktøjskasse – bliv set, hørt og husket

Startdato:
Udbyder:
Sted:
1814 Frederiksberg C
Dage:
2 dage
Pris:
9.600 kr. + moms | PU-støtte: 2.600 kr.
Forår 2024

Fang dit publikums opmærksomhed – tal, så det bliver husket!

Kurset tager sin egen medicin: Det vil fange din interesse og lære dig noget nyt uden at overlæsse dig med informationer. Netop derfor vil du tage redskaberne til dig og bruge dem bagefter. Du vil opdage, at retorik er basal menneskekundskab – og undre dig over, at du ikke altid har præsenteret dine budskaber på denne måde. Kurset er noget for dig, hvis du:

  • Vil føle dig mere sikker, når du skal tale til en forsamling
  • Har et arbejde, hvor du tit holder mundtlige præsentationer eller pitcher nye idéer
  • Ofte oplever, at tilhørerne ikke har fanget dit budskab efter præsentationen

 

Hvad arbejder vi med? 

De retoriske pointer og redskaber bliver formidlet visuelt og fysisk: Du vil fx møde hesten Rufus, arbejde med en legetøjstræbro og få en vaccine på bordet; Alle er hukommelsestekniske redskaber, som du vil afprøve i praksis og fremover kan bygge dine præsentationer med. Det glemmer du ikke bagefter, og det gør dine tilhørere heller ikke.

 

Du lærer:

  • Hvordan du formulerer klare budskaber, som trænger ind og sidder fast
  • Hvordan du bygger bro til dine tilhørere og appellere til både deres forstand og følelser
  • Hvordan du skaber billeder i tilhørernes hoveder og motivere dem til handling
  • Hvordan du håndterer kritiske indvendinger og vender modstand til motivation
  • Hvorfor et salt og peber-sæt og ’de tre vise mænd’ kan gøre dine budskaber uforglemmelige
  • Hvordan du strukturer dine pointer, så dit oplæg fremstår sammenhængende og overbevisende
  • Hvordan du bruger din krop og stemme til at understøtte dit budskab

 

Hvordan foregår det? 

Alle deltagere forbereder en præsentation hjemmefra. Alle fremfører i starten af dagen, og får personlig feedback fra underviseren og holdet. Herefter introduceres ét værktøj ad gangen, og alle arbejder det ind i egen præsentation, der således forbedres gradvist i løbet af dagen. Sidst på dagen fremfører alle igen. Vores erfaring er, at næsten alle rykker sig markant og får kontant læring af at se, hvordan de andre gør.

 

På kursets anden dag bygger du med afsæt i værktøjerne fra i går videre på din retoriske kunnen. Underviseren folder nye værktøjer ud, som du bruger til at forbedre din præsentation. Du udvikler stærke sproglige billeder, som indkapsler dit budskab og får tilhørerne til at tænke selv. Vigtigst af alt kommer du på gulvet flere gange, får afprøvet de nye værktøjer og får personlig feedback på din præstation.

 

Hvad tager du med dig? 

Du vil opleve, at både dine og dine medkursisters præsentationer bliver markant bedre. Du får et intensivt, underholdende og lærerigt kursus med fuld forplejning. En værktøjskasse, du altid vil have på dig, fordi du ikke kan glemme den. Konkrete redskaber og effektiv træning i at inspirere, formidle og overbevise.

 

Dét siger kursisterne:

”Der var en tydelig før og efter-effekt på kurset. Jeg havde selv en meget høj læringskurve, og det var en stor oplevelse at se mine medkursister blomstre op, vinde sikkerhed og selvtillid som formidlere på bare to dage. Forandringen var tydelig.“

Lotte Kaa Andersen

 

“Jeg er imponeret over, hvor meget man kan forbedre sig på blot 2 dage og med relativt simple værktøjer. Og så ser jeg frem til at anvende værktøjerne i mit daglige arbejde fremadrettet.”

Kristian René Hansen

 

”Jeg var på kursus hos Rhetor for 5-6 år siden, og det er til dato det bedste kursus, jeg har været på, og det eneste kursus som jeg kan huske noget fra. Jeg fik redskaber med, som jeg stadig bruger i dag.“

Sarah Lundtang Andersen

 

 

Afbestillingsbetingelser

Din tilmelding og dermed betaling for deltagelse på kurset er bindende. Hvis du bliver forhindret i at deltage, bedes du give skriftlig besked senest 7 dage inden afholdelse. Pladsen kan overdrages til en kollega.

Ændring af tilmelding til anden afholdelsesdag koster et gebyr på DKK 1.000 ex. moms, og skal ske skriftligt senest 7 dage før afholdelsen. Afholdelsesdagen kan kun ændres én gang – bliver du på ny forhindret i at deltage, tilbageholdes det fulde beløb.

Undervisere

Rhetor – rådgivende retorikere

Hvis du vil mennesker noget, må du kommunikere det til dem. Det kan du gøre på hundredvis af måder – vi hjælper dig med at finde en, der virker.

Alle Rhetors undervisere er universitetsuddannede og har stor erfaring med at hjælpe mennesker med at tage ordet og få succes med det.

På en kursusdag hos Rhetor lærer du ikke bare om retorik – du træner retorik. Færdighedstræningen består i at afprøve værktøjerne gennem øvelser, få feedback og prøve igen. Vi arbejder med virkelighedsnære cases og inddrager faktiske opgaver fra kursisternes eget arbejde.

Du bliver ikke overlæsset med modeller og teori, som du ikke har en jordisk chance for at omsætte til praktisk kunnen. Vi giver dig viden og værktøjer, vi viser dem i brug, du får selv lov at afprøve dem, og du får konstruktiv feedback fra underviseren.

 

Mere om dette kursus