Brugerbehov: Forstå dine brugere og forbliv relevant

Startdato:
Sted:
2100 København Ø
Dage:
2 dage
Pris:
8.790 kr. + moms | PU-støtte: 2.600 kr.
Forår 2024

Bliv skarp på brugerbehov med landets førende eksperter bag metoden. Brugerbehov går sin sejrsgang flere steder i verden, hvor en lang række medier ved hjælp af metoden har opnået imponerende resultater. Men hvordan gør man egentlig? 

Dette kursus er for dig, der vil lære metoden “Brugerbehov” at kende og skabe bedre og mere relevant indhold. Bag kurset står Willmore, som med stor succes har implementeret metoden hos en række medier og organisationer.

I en verden fuld af støj og massebesparelser er det vigtigere end nogensinde at forstå sine brugere og levere relevant og godt indhold. 

Indholdsproducenter, der arbejder med brugerbehov, sætter sig i modtagerens sted og gennem velafprøvede metoder definerer de ideudvikling, vinkling, udkomme og feedback.

To dage med fokus på brugerbehov

Kurset strækker sig over to dage med undervisning og praktiske øvelser. Du bliver introduceret til brugerbehovsbegreberne, får værktøjer til at forstå brugerbehov og redskaber til at forblive relevant for dine brugere. 

Ligesom de klassiske nyhedskriterier vægtes forskelligt på forskellige medier, så har medier, der arbejder med brugerbehov, også forskellige præferencer, når det handler om brugerbehov, der reelt bidrager til at bygge bro mellem mediet og brugerne. 

Det sker i fire trin:

  • Gennem struktureret udvikling af ideer, så indholdet tager udgangspunkt i brugerne.
  • Gennem definering af afgørende elementer, så brugerbehovet træder tydeligt frem, og der leveres på behovet.
  • Gennem eksekvering af indhold, så brugerne oplever større værdi.
  • Gennem måling af hvad brugerne oplever har værdi for dem.

Kurset henvender sig til indholdsproducenter, der arbejder med det daglige indhold, dem der arbejder strategisk med den redaktionelle linje – og dem, der i alle faser vil have brugeren i fokus. Kurset er velegnet til dem, der ønsker at begynde at bruge brugerbehovsmetoden, og dem, der allerede er i fuld gang.

Kurset er bygget op i fem moduler, med øvelser, metoder og værktøjer:

  • Hvad er brugerbehov? Hvordan skal I forstå det? Hvad kan det? Hvordan kan I bruge det?
  • Ideudvikling ved hjælp af brugerbehov.
  • Værktøjer til dagligdagen med brugerbehov.
  • Eksekver på brugerbehov: Fra teori til tydelig praksis.
  • Bliv klogere og opbyg feedback gennem brugerbehov.

Bag kurset står Willmore, der har været blandt de første og førende til at implementere brugerbehov i Norden og har stået bag en række succesfulde cases hos store medier, organisationer og nichemedier.

Uffe Jørgensen Odde

Uffe Jørgensen Odde var i 10 år hos B.T., hvor han de sidste år var redaktionschef. Derefter blev han chefredaktør for Markedsføring. Siden september 2022 har han været chefkonsulent og partner hos Willmore, hvor han driver medieprojekter, udvikler produkter, rådgiver om medieudvikling og producerer indhold.

Kasper Worm-Petersen

Er tidligere analysechef og digital direktør hos Ekstra Bladet. Siden marts 2023 har han været digital chef og partner hos Willmore. Han rådgiver en række medier om datasetup, analyse og den korrekte måde at bruge data på.

Lasse Charley Pedersen

Han er tidligere redaktør hos DR og Ekstra Bladet. Han er medejer og partner hos Willmore, hvor han rådgiver en række danske medier og organisationer om strategi, brugerforståelse og formatudvikling.

Mere om dette kursus