AI – i dit daglige arbejde

Startdato:
Udbyder:
Sted:
1171, Kbh.
ME plus:
ME
Dage:
1 dage
Pris:
4.300 kr. + moms | PU-støtte: 1.300 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 6 evalueringer)
Forår 2024

Kunstig intelligens brager frem og vil ændre journalist og tv-branchen radikalt. Hvor radikalt og om det gør fremtiden lettere eller sværere for dig – det får du et bud på med workshoppen her. Vi skal se på de nyestes konkrete værktøjer, du kan bruge – og så tager vi også en tur i helikopteren og ser på, hvor AI-bølgen er på vej hen. 

Workshoppen har to undervisere, som begge har beskæftiget sig med AI gennem snart ti år. Og selvfølgelig er billedet til dette kursus lavet med AI:)

I kurset dykker vi ned i fire hovedemner.

Det skrevne ord:
Vi tager et hurtigt grundlæggende kig på forskellige GPT-modeller. (En af dem er chat-GPT, som du sikkert har hørt om). Det er dem du i høj grad kan bruge til at hjælpe dig med dit arbejde, når det handler om at udvikle og skrive. Men pas på – de kan godt lide at lyve. Vi afprøver også et par af de bedste tekstgenererings-algoritmer, og undersøger hvor langt teknologien er fra at lave dit arbejde for dig.

Fotos i fremtiden:
Behøver vi overhovedet at tage fotografier mere, når algoritmer kan skabe nye sømløse efterligninger af virkeligheden? Vi skal lave vores egne falske fotorealistiske naturlandskaber, generere ansigter, prøve at lave vores egne stregtegninger om til billeder og diskutere, hvor disse teknologier tager os hen.

Falsk video og lyd:
Med nye AI-programmer kan du bare vælge vært og stemme, skrive have der skal siges, og så har du en video med vært. Både når det gælder lyd- og video-generering eksploderer det lige nu. Vi prøver nogle af værktøjerne og dykker ned i perspektiverne, mulighederne og problematikkerne ved manipuleret video og lyd.

Overvågning og forudindtaget AI:
I den sidste del ser vi på den fremtidige udvikling – og nogle af problematikkerne med AI. Vi skal blandt andet se på overvågning og algoritmer, der er uhyggeligt gode til at genkende hvad og hvem, de ser igennem et kamera. Vi kommer også ind på, hvordan en kunstig intelligens bliver biased, altså forudindtaget overfor særlige mønstre eller grupperinger, så den for eksempel behandler folk med forskellig hudfarve forskelligt. Vi prøver også selv at blive vurderet af en kunstig intelligens, der gætter på vores køn, alder og humør ud fra 68 punkter i ansigtet.

 

FAKTA:
Der er gennem hele dagen to undervisere. Kurset består af fire forskellige emneopdelte blokke. I hver blok afprøver vi mindst en AI-teknik og diskuterer perspektiverne. Kurset kræver INGEN forkundskaber til programmering eller avanceret IT. Du skal blot medbringe en almindelig bærbar (pc eller Mac) med Chrome installeret. De bedste algoritmer er trænet på engelsk materiale, så du skal kunne læse og skrive på engelsk for at få mest ud af kurset.
Da denne tekst vil være forældet lige om lidt, er det svært at sige, hvilke værktøjer vi bruger, men regn med noget i denne stil: Google Gemini, ChatGPT-4, Stable Diffusion, RunwayML, Midjourney, Elevenlabs og Colossyan. 

Der er morgenkaffe, frokost og drikkevarer inkluderet.

Undervisere

Henrik Bjerring

Henrik var gennem en årrække redaktør og udvikler i DR-Videnskab. Foruden at have opfundet og produceret en række tv-formater til DR, har han dækket teknologi fra Kina, Afrika, Europa og USA. Henrik har de senere år fokuseret på AI, så som deep learning og reinforcement learning indenfor blandt andet billedgenkendelse og falsk video, hvilket har bragt ham i kontakt med førende forskere fra steder som Google Computer Vision og Deepmind.

Andreas Refsgaard

Andreas arbejder med kunstig intelligens og algoritmer. Han blev i 2017 hyret af Google Creative Lab til at udvikle Teachable Machine, en hjemmeside hvor besøgende på få minutter kan træne en simpelt kunstig intelligens til at genkende billeder. Som digital kunstner har Andreas udstillet værker på bl.a. New York Design Week (US), Ars Electronica (AU) og KIKK Festival (BE). Sideløbende laver Andreas workshops i kreativ kodning og kunstig intelligens verden over – blandt andet for firmaer som IDEO og Deloitte.

 

Mere om dette kursus