
Vil du skabe webinarer, som både fastholder deltagerne og giver dig et professionelt teknisk udtryk?
På dette 2-dages kursus lærer du at planlægge, producere og afvikle webinarer, der kombinerer en stærk opbygning med teknisk sikkerhed. Vi arbejder med hele forløbet – fra idé og formål til struktur, indhold, afvikling og genbrug.
Du får konkrete metoder til at opbygge et webinar, der fanger og holder på deltagerne. Det handler om alt fra indledning og variation i indhold til brug af interaktive greb som chat, polls og Q&A. Du lærer også, hvordan du kan indbygge tydelige budskaber og call-to-actions, der skaber handling – uden at det virker påtrængende.
Samtidig bliver du tryg ved teknikken: Du lærer at producere webinarer med flere kameravinkler, grafik, overlays og lydopsætning, så dit webinar får et professionelt udtryk. Du bliver også introduceret til et par simple og billige prompter-løsninger, så du ikke går i stå undervejs.
Vi arbejder på tværs af platforme – fx Zoom, Teams og StreamYard – og du lærer at håndtere både live og on demand-formater, så du kan genbruge dit indhold.
Form & udbytte
Kurset gennemføres som et 2-dages, intensivt workshopforløb med korte oplæg, øvelser og praktisk hands-on. Du arbejder med dine egne idéer og får løbende sparring og feedback.
Efter kurset vil du kunne:
- Planlægge webinarer med en klar opbygning og et spændende forløb, der holder deltagerne engagerede fra start til slut
- Bruge konkrete modeller og skabeloner, så dit indhold bliver lettere at strukturere og mere effektivt at afvikle
- Anvende interaktive greb som chat, polls og spørgsmål, der inddrager deltagerne aktivt
- Integrere call-to-actions og kampagnetilbud naturligt, så dit webinar kan skabe leads eller salg uden at miste troværdighed
- Opsætte og anvende OBS Studio, Ecamm Live og hardware controlleren ATEM Mini til grafik, overlays, kameraskift og sikker streaming
- Bruge prompter til at have styr på evt. speak, flow – eller holde direkte øjenkontakt med en onlinegæst eller -medvært
- Udvikle enkle workflows for både live og on-demand formater
- Afvikle webinarer sikkert på tværs af platforme – Zoom, Teams, StreamYard m.fl.
- Fejlfinde og løse tekniske udfordringer roligt, når noget driller undervejs
- Planlægge webinarer, der kan genbruges som evergreen-indhold og skabe værdi over længere tid
Kurset kombinerer kommunikationsgreb og teknisk sikkerhed, så du efter to dage står med en færdig plan og de nødvendige kompetencer til at levere webinarer, der performer markant bedre end gennemsnittet.
Kurset er målrettet til dig…
…der vil løfte dine webinarer til et højere niveau – både teknisk og strategisk. Du har måske erfaring med online oplæg eller webinarer, men savner de greb og den tekniske sikkerhed, der skal til for at afvikle et professionelt webinar uden usikkerhed eller stress.
Mange deltagere oplever, at de bliver bremset af teknisk tvivl eller frygt for, at noget går galt undervejs. Kurset giver dig overblik, tryghed og konkrete løsninger, så du kan fokusere på indholdet og leveringen.
Typiske deltagere:
- Kommunikationsmedarbejdere og SoMe-ansvarlige
- Undervisere og oplægsholdere med online formatsansvar
- Rådgivere og konsulenter, der vil bruge webinarer som faglig platform
Lokationer
Tag kurset i enten København eller Odense:
- København: SOHO, Flæsketorvet 68, 1., 1711 København K
- Odense: Odin Havnepark, Lumbyvej 17 F, 5000 Odense C
Mulige ekstra omkostninger
- Tilkøb klippekort til personlig support (via telefon eller onlinekald): 3 klip à 20 minutter: 995 kr.
Praktiske informationer
- Alle kurser er med frokost, kaffe/te, kolde drikkevarer, snacks m.m.
- Undervisningen foregår d. 23. og 24. april fra kl. 9-15.15 i Odense.
- Du modtager en velkomstmail med relevant information forud for kurset.
- Du har mulighed for at få kursusbevis tilsendt efter kursets afholdelse.
- Du får tre måneders mailsupport efter kurset og får alle slides tilsendt.
- Ring til kursusleder Andreas Skadhede på tlf. 61310778, hvis du har spørgsmål.
- Alle priser er ex. moms. Du kan se vores salgsbetingelser og afbestillingspolitik her.
Få skræddersyet kurset med Promptly
Hvis I er flere fra samme virksomhed, der vil på kurset sammen, kan vi skræddersy et kursus til jer, som tager udgangspunkt i jeres ønsker og behov. Med et skræddersyet kursus får I desuden mulighed for, at vi kan afholde kurset hos jer.
Kontakt os og hør om mulighederne.
Relaterede kurser
Hvis du finder dette kursus interessant, kan du også overveje vores kurser om mobilvideo, hvordan du automatiserer din videopodcast, og hvordan du kommer i gang med Premier Pro.
Se flere kurser om AI, billeder, video og kommunikation på Promptly.
