Dagens medieindustri kræver alsidighed, hvor fotografer skal kunne navigere mellem forskellige medieformater. Dette kursus giver dig mulighed for at udvide dine fotografiske kompetencer til at omfatte videojournalistik.
Du bliver en dygtigere fotograf, når du har en bedre forståelse af, hvordan historier skrues sammen til en stærk fortælling. På dette 3 dages hands-on VJ-KURSUS FOR FOTOGRAFER lærer du nogle enkle dramaturgiske og journalistiske greb, du kan bruge i dit daglige arbejde som fotograf uanset, hvilke formater du producerer til. Det er ikke så svært som du måske tror, til gengæld vil du opleve, at du bliver bedre til at træffe de rigtige fotografiske valg, når du har en bedre forståelse af, hvad der er vigtigt og knap så vigtigt i en fortælling.
Kurset er baseret på øvelser, hvor du selv skal ud at løse konkrete opgaver med et kamera. Du kan medbringe dit eget kamera eller låne et Sony FX6. Vi gennemser øvelserne i plenum. Der er rigtig meget læring og inspiration i at se, hvordan de andre kursister har løst opgaven.
VJ-kursus for fotografer er meget relevant for dig, hvis du:
- gerne vil blive en bedre sparringspartner for tilrettelæggeren
- blive bedre til at stille spørgsmål når journalisten ikke kan være tilstede
- går med tanker på at instruere din egen dokumentar eller kortfilm
- ønsker at prøve kræfter med arbejdet som VJ (Video Journalist)
DAG 1
Vigtige greb og teori:
- Den styrede og den ikke styrede fortælling
- Vinkling af en historie
- Dramaturgi: Mål, modstand, setup og payoff
Øvelse:
- Følg en konkret person som udfører en proces i interaktion med en anden person. Det kan f.eks. være en blomsterhandler og en kunde. Fokus er på handling og naturlig dialog, fremfor generelle dækbilleder og synk. Du skal være bevidst om hovedpersonens mål og modstand i scenen, og arbejde konkret med setup og payoff.
DAG 2
Vigtige greb og teori:
- Interviewet
- Historieopbygning
Øvelser:
- Reportage inkl. actionsynk (flyby) med hovedperson
DAG 3
Vigtige greb og teori:
- Den karakterbårne fortælling
- Iscenesættelse som ikke øelægger spontaniteten
- Det fortrolige rum
Øvelser:
- Reportage inkl. actionsynk (flyby) med hovedperson
UNDERVISER:
Kenneth Sorento har 24 års erfaring som fotograf, VJ og dokumentarinstruktør. Han er uddannet FTP’er fra Teknisk Skole og har efteruddannet sig inden for visuel historiefortælling og journalistik, og blev i 2011 optaget i Dansk Filmfotograf Forbund (DFF). Som instruktør har Kenneth Sorento bl.a. instrueret og fotograferet den anmelderroste dokumentarfilm ’Kampen om Grønland’, der var åbningsfilm på CPH:DOX i 2020.