Værten til forskel

Startdato:
Sted:
8000 Aarhus
ME plus:
ME
Dage:
2 dage
Pris:
8.200 kr. + moms | PU-støtte: 2.600 kr.
Efterår 2023

Alt for ofte glemmes værtsrollen i snak om udstyr, redigeringsprogrammer og andre tekniske elementer. Men uden en kompetent og god kaptajn, kan skibet ikke sejle – uanset hvor lækkert et skib, det måtte være. Det samme gælder for podcasts og radioprogrammer.

Desværre kan man ikke læse sig til at blive en god vært, det kræver masser af øvelse og træning.

I dette kursus giver jeg alle mine bedste tips og tricks til at blive en god podcast- og radiovært. Igennem 13 år som tv- og radiovært har jeg gjort mig mange erfaringer på godt og ondt, som jeg gerne deler ud af.

Igennem øvelser, feedback, samtaler, gruppearbejde og oplæg vil du få klarlagt, hvad der er den mest optimale værtsrolle for dig og dit podcast/radioprogram, og hvor netop din styrke som vært ligger. Efter kurset vil du have fået masser af inputs til det videre arbejde med værtsrollen, og du vil desuden få en masse materiale eftersendt, så du kan bruge det i dit værtsarbejde. Kurset vil give dig en ro og et overskud i værtsrollen, som er afgørende for, at lytteren bliver hængende og ikke skifter kanal eller slukker for podcasten.

Jeg vil undervejs i kurset bestræbe mig på at gøre plads til individuelle ønsker for sparring på specifikke områder, som alle kan drage nytte af.

Kurset er for dig, der ingen eller lidt erfaring har med rollen som vært, eller dig, som har brug for at få rusket sin værtsrolle igennem.

Kurset vil blandt andet indeholde følgende punkter:

 

  • Viden om hvordan du former din værtsrolle efter din podcasts/radioprograms målgruppe
  • Masser af do’s and don’ts som vært
  • En grundig guide til, hvordan du som vært gør dine kilder trygge og velforberedte i radiomediet
  • Indsigt i hvordan du arbejder med værtsdynamikken, når der er mere end én vært
  • Gennemgang af, hvordan du skriver speaks, der passer netop til dig
  • Speakøvelser og tips til stemmebrug
  • Øvelser i, hvordan du fanger lytterens øre med stemme og ord, og hvordan du skaber en personlig og troværdig kontakt til lytteren

 

Afbestillingsregler:

Din tilmelding er bindende, når du har modtaget besked om, at du er optaget, men selvfølgelig kan du komme i en situation, hvor du må melde fra. Hvis det sker mere end fire uger før kursets start, koster det en administrationsafgift på kr. 1000. Ved afbud mindre end fire uger før forløbets start opkræves – uanset grunden – den fulde pris.

Hvis du har tilmeldt dig privat – dvs. at du selv og ikke din arbejdsplads skal betale – har du dog 14 dages fortrydelsesret, jf. Forbrugeraftaleloven. Herefter er din tilmelding bindende.