UX Design og Digitale Brugeroplevelser – København

Startdato:
Udbyder:
Sted:
Borgergade 20 3. sal 1300 københavn k
Dage:
2 dage
Pris:
9.995 kr. | PU-støtte: 1.300 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 13 evalueringer)
Forår 2024

Med dette 2-dages UX design kursus bliver du skarp på de vigtigste UX værktøjer og teorier.

Ønsker du en introduktion til UX design og digitale brugeroplever, er dette kursus for dig. Kurset giver dig mulighed for at arbejde med resultatorienteret brugerinteraktion og overbevisende design.

Som brugere på digitale og sociale platforme navigerer vi hurtigt rundt fra hjemmeside til hjemmeside, når vi leder efter information eller nye produkter. Her er brugeroplevelsen helt essentiel. Med dette kursus i UX design vil du blive klædt på til at have et mere brugerorienteret blik, når du designer til digitale løsninger.

Et kursus i workshop format
En stor del af kurset foregår som en workshop, hvor vi i mindre grupper arbejder med at løse en problemstilling. På den måde, får du en praktisk, virksomhedsnær og hands-on tilgang til processen omkring UX design, som den typisk vil foregå i en virksomhed.

Kurset er bygget op om teorier, forskning og akademisk anerkendt materiale, som sikrer, at dine fremtidige designvalg er forankret troværdigt. En stor del af kurset består netop i at klæde dig på til at kunne argumentere for dit design.

En digital designer giver desuden en række metoder og praktiske værktøjer, som du kan bruge i dit daglige arbejde. Efter kurset vil du derfor ikke blot være i stand til at forklare, hvad du har designet, men også hvorfor du har designet det.

Ønsker du en solid og praktisk forståelse for UX Design? Så tag to dage ud af din kalender og deltag på dette spændende, praktiske og kreative hands-on UX Design kursus i Aarhus og København.

 

Det vil du lære på UX Design og digitale brugeroplevelser

 

Lær de grundlæggende regler for godt UX

På kurset lærer du de grundlæggende regler for godt UX design. Det sikrer, at du kan tale dine brugeres sprog i en designproces.

 

Få styr på begreberne UI, UX og UCD

Vi gennemgår koncepterne UI (User Interface), UX (User Experience), UCD (User Centered Design). Med den viden ser vi på eksempler på apps og hjemmesider og ser, hvorfor nogle fungerer og andre ikke gør.

Overbevisende design

Vi arbejder med konceptet ‘overbevisende design’, hvor du med visuelle virkemidler kan lægge til rette for, at en bruger af en hjemmeside eller app agerer, som du ønsker.

UX modeller og teorier, der styrker dit design

På kurset lærer du at inddrage en række praktiske modeller, som CRAP-modellen og FITTS law, når du skal strukturere dit design. Med afsæt i modellerne arbejder vi med en case fra analyse til endelig prototype.

 

Kortlæg og test kunden og brugerens behov

Du lærer, at definere din designløsning til brugerens behov, med blik på hvad din designløsning SKAL have og hvad der er RART at have. Med det for øje, kan du prioritere ressourcerne, budget og indsatserne efter, hvad der giver mest mening for projektets interessenter.

 

Identificer målgrupper ved hjælp af Personaer

For at kunne kommunikere med den rette målgruppe, får du værktøjer til at udarbejde Personaer. Ved at arbejde med Personaer og kategorisere dem i forskellige brugergrupper, kan du sælge samme produkt på tre forskellige i én og samme digitale løsning.