Metoderne lærer du bedst ved at anvende dem, så det gør du løbende på et mindre undersøgende projekt, som bliver din eksamensopgave.

I arbejder sammen i grupper for netop også at kunne fordele arbejdsopgaver, vende fremgangsmåder og for at faktatjekke processen og bedst muligt kunne forelægge solid dokumentation for mulige kritiserede parter. Gruppearbejdet afspejler dermed også virkelighedens verden, hvor stærk graverjournalistik ofte er karakteriseret ved samarbejde og partnerskaber.

Størstedelen af undervisningen er digitale moduler, som du kan tilgå, når det passer dig, men otte gange i løbet af semesteret mødes vi til online-undervisning. Derudover får du løbende sparring på dit projekt af din underviser, der døgnbrænder for genren.

Du får viden og værktøjer på højeste niveau og en universitetseksamen i dine nye kompetencer.

Undersøgende Journalistik giver indsigt i arbejdsprocesserne i den undersøgende journalistik, og du får konkrete metoder til at gå i dybden med din research.

Metoderne kan anvendes i større graverprojekter, men de kan også styrke din journalistik i de kortere, daglige formater.

Program

Undersøgende journalistik er struktureret rundt om otte moduler. Hvert modul består af digitale elementer med tekster, eksempler og teori, som gør, at du kan gennemgå indholdet, når det passer dig.

Ved siden af hjemmestudierne bliver du præsenteret for livesessions, hvor du møder dine undervisere, som perspektiverer og uddyber indholdet.

Undervejs får I også øvelser, og så bliver I vejledt af jeres underviser I arbejdet med at udkrystallisere et undersøgende eksamensprojekt fra jeres ideer.

Moduler

1.

Ideudvikling, genre og produktion
Et er at få ideer, noget helt andet er, om ideen egner sig til et graverprojekt. Vi ser på, hvordan I skruer den krævende, og for journalister så centrale, idéudvikling sammen til at blive til strukturerede undersøgende projekter.

2.

Projektstyring og crossborder-samarbejder

Et undersøgende projekt består helt naturligt af bunker af ny viden og overraskende udviklinger undervejs. Derfor er det afgørende at strukturere og få en overordnet plan på plads, der har ventiler til at jagte nye mulige vinkler undervejs. Her går vi i dybden med hvordan det kan gøres og ser nærmere på, hvordan crossborder-samarbejder kan struktureres og udfoldes bedst muligt.

3.

Sårbare kilder

I graverprojekter kan sårbare kilder være en vigtig del af hele projektet og tilsvarende kan de mulige konsekvenser for deres medvirken være omfattende. Vi skal fordybe os i kildebeskyttelse, etik, teknikker til at bygge relationer og til at håndtere og understøtte kilder undervejs. Herunder også at undgå manipulation af kilder og teknikker til at verificere deres informationer.

4.

Aktindsigt

Alle kan søge aktindsigt, men der er gode grunde til, hvorfor journalister, og særligt graverjournalister, er blandt de flittigste ansøgere. Vi gennemgår de centrale hv-spørgsmål om, hvad man kan få udleveret, hos hvem, hvornår man kan forvente svar, og vi gennemgår en skabelon for, hvordan en aktindsigtsanmodning kan skrues sammen.

 5.

Datajournalistik

Dokumentation – og dermed ofte data – er et kardinalpunkt i al god journalistik. I graverjournalistik er det afgørende at kunne strukturere, rense og lede i ofte større og komplekse datasæt for at kunne identificere de stærke historier. I dette modul ser vi nærmere på grundlæggende teknikker og gennemgår eksempler fra andre graverprojekter.

6.

Open Source intelligence-teknikker (OSINT)

Vi skal også tilføje detektiv-teknikker til værktøjskassen med open source intelligence (OSINT)-redskaber. Metoden refererer til teknikker, software eller platforme, der er velegnede til at indsamle, håndtere og analysere informationer og data fra offentligt tilgængelige kilder, og området er i rivende udvikling. Vi dykker ned i teknikker, tutorials og eksempler til inspiration.

7.

Faktatjek

Hjørnestenen bag stærk graverjournalistik er dokumentation og konstant at sikre sig, at dokumentationen holder. Vi skal ind på velegnede teknikker til løbende at efterprøve den indsamlede research, at dobbelttjekke informationer og spørge sig selv, om der er noget, man overser.

8.

Kritisk interview og modpres
Et eller flere kritiske interviews ligger støbt ind i graverjournalistik, men hvordan forbereder du bedst dit interview, hvordan lægger du en strategi, og hvordan lærer du at tilpasse kursen under interviewet, når interviewpersonens svar overrasker? Vi skal også se på det modpres, du kan møde, og så skal vi se nærmere på kropssprog og tone under et kritisk interview.

Eksamen

Eksamen er et mindre undersøgende journalistisk produkt produceret i grupper.

Produktet ledsages af en rapport, hvor du analyserer din egen brug af undersøgende metoder og reflekterer over, hvad der lykkes, og hvad der kan forbedres.

Du arbejder løbende med projektet og får vejledning undervejs.

Tidsforbrug

Kurset giver 10 ECTS. Det svarer til 270 arbejdstimer hen over semesteret. Langt de fleste timer bruger du på pensum, digitale moduler og på at lave dit undersøgende miniprojekt – det er tid, du selv kan planlægge. Der er otte skemalagte onlinemøder a en times varighed. Datoerne melder vi ud i god tid, før semesteret starter.