Taleskrivning – Skriv til øret

Startdato:
Udbyder:
Sted:
1814 Frederiksberg C
Dage:
1 dage
Pris:
5.500 kr. + moms | PU-støtte: 1.300 kr.
Efterår 2026

Skriv til øret

Lyder dine manuskripter som notater – eller skriver du til øret? Lær at skrive mundrette taler, som publikum har svært ved at glemme igen.

 

Kursus i taleskrivning: Hvordan bryder du lydmuren?

Nogle taler får flere gab end klapsalver.
Andre griber publikum og bliver husket.
På dette kursus lærer du forskellen.

Taler skal ligge godt i munden – og glide let ind i øret

“Sig ikke alt det, du gerne vil have, de skal vide. Sig den ene ting, du vil have, de skal huske bagefter.” Dette råd gav Bill Clintons taleskriver, Tom Rosshirt, for nogle år siden på Rhetors konference for taleskrivere. Han trak på en retorisk indsigt: Talen er flygtig, øret glemsomt. Fylder du for meget på, falder det af igen.

Lister, decimaltal og begreber er tør kost for lyttende forsamlinger. Mundtlige budskaber skal formuleres, så de er lette at huske: Med historier, billeder, kontraster, gentagelser og kant. På kurset lærer du at skrive til øret.

På et taleskrivningskursus lærer du at

  • skrive taleren, publikum og omstændighederne ind i talen
  • finde talens hovedbudskab og folde det ud med historier og eksempler
  • skrive begyndelser, der vækker publikums interesse
  • forme sproget med vid og virkemidler, så det fremhæver det vigtige
  • sætte manuskriptet op, så det er let at fremføre

Sådan foregår et kursus i taleskrivning

  • Du medbringer en tale i udkast eller som idé
  • Kursets værktøjer udfoldes, og du indarbejder dem gradvist i din tale
  • Undervejs lærer du talekunstens bedste kneb af dygtige talere, som du ser på video

Hør hvad andre siger:

“Jeres kursus i taleskrivning har været en øjenåbner. Jeg troede, at jeg var for gammel til den slags øjenåbner-oplevelser.”
Carsten Marckstrøm Olesen, Transportministeriet

 

Afbestillingsbetingelser: Din tilmelding og dermed betaling for deltagelse på kurset er bindende. Hvis du bliver forhindret i at deltage, kan pladsen overdrages til en kollega.

Undervisere

Kell Jarner Rasmussen

Kell Jarner Rasmussen er administrerende direktør for Rhetor – rådgivende retorikere.

Han har skrevet taler og undervist i taleskrivning siden 2001, og han står bag Logograf, den danske konference for professionelle taleskrivere.

Kell er også dommer ved den internationale taleskriverpris Cicero Speechwriters Award og den tilsvarende danske pris: Årets Danske Tale.

Mere om dette kursus