Skab resultater med data

Startdato:
Udbyder:
Sted:
2100 København Ø
Dage:
2 dage
Pris:
8.760 kr. + moms | PU-støtte: 2.600 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 7 evalueringer)
Forår 2024

Data bliver ofte fremhævet som nøglen til succes i den digitale virkelighed. Men hvordan skal man egentlig arbejde med data? Kom med når vi bliver klogere på, taler om og arbejder med, hvordan du kan bruge data i din hverdag til at skabe de resultater du ønsker. Du får værdifuld indsigt, ærlige erfaringer og helt konkrete værktøjer, du kan tage med hjem og implementere med det samme. 

Vi har alle hørt, at data kan give os indsigt i vores brugeres behov, gøre os klogere på, hvilket indhold, der virker og hjælpe os med at træffe mere kvalificerede beslutninger. 

Men data kan også være en kilde til frustration. De mange tekniske begreber er uforståelige, systemerne umulige at finde rundt i og i den enorme mængde af data, er der tilsyneladende intet, der relaterer til det spørgsmål, man egentlig har brug for hjælp til.

Sådan behøver det heldigvis ikke at være. Dette kursus er dedikeret til at hjælpe dig med at overkomme udfordringerne og få forløst potentialet. Gennem viden, erfaringer og helt konkrete værktøjer, vil du blive klædt på, så du bliver i stand til at skabe resultater med data i din hverdag.

Dette kursus henvender sig til journalister, redaktører og andre, der arbejder på eller omkring redaktioner, og som ønsker at få større udbytte af data i deres hverdag. Kurset er relevant både for dig, der allerede har erfaringer med data, men ønsker at blive endnu skarpere, og dig der står foran at skulle i gang. Kurset er ikke for udviklere og dataspecialister. 

Det skal vi lave

Vi skal lære en enkel og gennemtestet metode til at arbejde med data, der med garanti kan skabe resultater for dig. Den kræver ikke store tekniske kompetencer, men blot journalistisk erfaring og intuition koblet med vedholdenhed og fokus. 

Der bliver også tid til at gå lidt op i helikopteren og diskutere, hvilken rolle data overhovedet kan og skal spille på en redaktion. Hvor er det absolut no-go og hvor er det fuldstændig oplagt at anvende data – og hvorfor?

Og så skal vi ned og finde djævlen i detaljen, når vi bliver klogere på trafikdata som du kender det fra Google Analytics, Plausible, og lignende værktøjer: Hvilke datapunkter giver mest værdi, hvilke er hyppigst misforstået (her skal vi bl.a. snakke læsetid og trafikkilder) og hvordan får du mest værdi ud af den data de tilbyder?

Endelig skal vi høre førstehåndsberetninger om, hvordan det er som journalist og redaktør at arbejde med data. Hvordan kommer man i gang, hvad er den største gevinst og hvordan kan man håndtere de udfordringer, der opstår hen ad vejen?

Kurset igennem vil vi veksle mellem indlæg, fælles diskussioner og øvelser, så du både får ny viden og inspiration, prøvet kræfter med metoderne og får begreberne helt ind under huden. 

Undervisere

Kasper Worm-Petersen

Kasper er tidligere analysechef og digital direktør hos Ekstra Bladet. Siden marts 2023 har han været digital chef og partner hos Willmore. Han rådgiver en række medier om datasetup, analyse og den korrekte måde at bruge data på.

Lasse Charley Pedersen

Lasse er tidligere redaktør hos DR og Ekstra Bladet. Han er medejer og partner hos Willmore, hvor han rådgiver en række danske medier og organisationer om strategi, brugerforståelse og formatudvikling.

Mere om dette kursus