Find den gode historie i et regnskab

Startdato:
Udbyder:
Sted:
1112 København K
ME plus:
ME
Dage:
2 dage
Pris:
7.490 kr. + moms | PU-støtte: 1.800 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 528 evalueringer)
Forår 2024

Læserne elsker gode erhvervshistorier. Kan du læse et virksomheds-regnskab, gør det dig bedre til at opdage dem.

Mange journalister går i en stor bue uden om virksomhedsregnskaber. Det er ærgerligt. Årsrapporten kan nemlig gemme på historier, du kan have svært ved ellers at opdage. Tager du på dette kursus, får du pludselig nye indgange til erhvervshistorier – eller bare muligheden for at stille nogle anderledes interview-spørgsmål.

I løbet af to kursusdage vil en dreven erhvervsjournalist, Jesper Beenfeldt Nielsen, og en erfaren statsautoriseret revisor, Lars Koch-Pedersen, give deltagerne mulighed for dels at lave helt nye, spændende historier inden for emner, der ikke er meget udforsket, dels øge kvaliteten af de historier, de allerede er vant til at lave. Det er fjerde år i træk, Jesper og Lars kører kurset sammen, og kombinationen af undervisere med forskellig baggrund bliver altid rost i evalueringerne.

Kurset er ikke kun rettet mod erhvervsjournalister. At læse – og forstå – et virksomhedsregnskab er en kompetence, som journalister på regional- og lokalmedier samt inden for mange andre stofområder kan bruge som led i deres daglige arbejde.

Kurset er et introduktionskursus for begyndere og let erfarne. Der kræves ingen forudsætninger andre end de journalistiske. Deltagerne behøver heller ikke have forudgående kendskab til erhvervsliv eller regnskab.

Vi giver kursisterne en mulighed for at trænge ind i et regnskab fra en virksomhed. Efter kurset vil du bedre forstå, hvordan det hænger sammen, og hvilke informationer i regnskabet der kan bruges i den journalistiske produktion.

Desuden får du en indføring i at håndtere konkurser og rekonstruktioner. I efterdønningerne af Coronaen er dette højst relevant viden.

Gratis og solo

Der offentliggøres hvert år hundredtusinder af regnskaber. En del af dem er spækket med interessante oplysninger, de er lette at få fat på, og de er gratis. Dermed har journalister mange muligheder for at finde historier, som både er appellerende og samfundsmæssigt vigtige, som læserne er vilde med, og som i de fleste tilfælde er solohistorier, der ikke let kan kopieres.

Erhvervsjournalister har naturligvis god brug for regnskaber, men de kan også være til stor gavn for mange andre. Lokal- og regionaljournalister kan give deres sider mere variation, sportsjournalister får lettere ved at trænge ind i de større sportsvirksomheders forhold. Og de, der beskæftiger sig med miljø, kultur, transport, medier, restauranter og de fleste andre områder, kan meget lettere forholde sig til de private spillere i sektoren.

Opbygningen af kurset:

Dag 1:

  • Introduktion til emnet og kurset.
  • Diskussion: Præsentation af  eksempler på meget forskellige journalistiske produkter med fortælling om deres tilblivelse.
  • Caseartikel: Sådan blev mit liv ændret, da min virksomhed gik konkurs.
  • Caseartikel: Se listen her: 53 fynboer der har forbud mod at drive forretning
  • Udveksling af erfaringer fra deltagerne med produkter af samme art og diskussion af mulighederne for at selv at lave produkter som disse.
  • Klasseundervisning: Grundlæggende information om erhvervsliv, A/S, ApS, K/S, erhvervsvirksomheder, konkursret og skifteret. Alt det, som vi har hørt om men egentlig ikke ved.
  • Oplæg af statsautoriseret revisor Lars Koch-Pedersen:
    • Præsentation af revisorens rolle og introduktion af, hvordan revisorer kan bruges som kilde i dagligdagen.
    • Hans personlige liste over de steder i regnskabet, journalister skal holde bedst øje med.
    • Revisoren udpeger: Her pynter virksomhederne ofte på tallene, og sådan afslører du det.

Dag 2:

  • Fælles gennemgang af et regnskab. Hvad kan man sige om virksomheden, hvordan går man videre med historien, hvordan skal artiklen vinkles?
  • Individuelle opgaver, hvor deltagerne på baggrund af et regnskab – evt. fra en virksomhed, de selv har interesse for – skal redegøre for særlige interessante oplysninger og fortælle, hvordan de vil gå videre med researchen og produktionen af historien.
  • Fælles gennemgang og diskussion af nogle af besvarelserne.
  • Hvilke konkrete problemer er deltagerne tidligere stødt på? Løsninger på dem.
  • Afslutning og evaluering.

Undervisningen er en blanding af klasseundervisning og konkrete, skriftlige øvelser, der løses individuelt eller i par.

Efter kurset vil deltagerne:

  • Være i stand til at forstå hovedindholdet i et regnskab fra en dansk erhvervsvirksomhed.
  • Kunne vinkle en artikel og finde gode spørgsmål til en artikel om et nyt regnskab fra en virksomhed
  • Kunne forsyne en artikel om for eksempel en sportssponsor, en fond eller en fælleskommunal virksomhed med interessante oplysninger om ejerforhold, økonomisk succes eller fiasko og involvering i andre områder.
  • Give læserne den bedst mulig forklaring på, hvad der sker med X-virksomhed, dens medarbejdere og leverandører efter en konkurs.

Kurset beskæftiger sig stort set kun med regnskaber fra selskaber – A/S, ApS og lignende – og for eksempel ikke med kommunale regnskaber.

Prisen omfatter undervisning, undervisningsmaterialer og frokost, kaffe, te og vand i løbet af kurset. Prisen er ekskl. moms.

Er din arbejdsplads ikke medlem af PU, kan du tilmelde dig ved at sende os en mail.

TILMELDING ER BINDENDE

Din tilmelding er bindende, når du har modtaget besked om, at du er optaget, men selvfølgelig kan du komme i en situation, hvor du må melde fra. Hvis det sker mere end fire uger før kursets start, koster det en administrationsafgift på kr. 1000. Ved afbud mindre end fire uger før forløbets start opkræver vi – uanset grunden – den fulde pris.

Hvis du har tilmeldt dig privat – dvs. at du selv og ikke din arbejdsplads skal betale – har du dog 14 dages fortrydelsesret, jf. Forbrugeraftaleloven. Herefter er din tilmelding bindende.

Dette kursus kan også leveres som internt kursus. Vi har stor erfaring i at skræddersy et helt specielt kursus eller forløb til din arbejdsplads. Tag kontakt på kursus@kaasogmulvad.

Illustrationen er en AI-grafik skabt af Gert K Nielsen og AI-tjenesten Midjourney i fællesskab. Vil du selv lære, hvordan man gør, så tag med på kurset “Kreativ brug af AI-grafik“, hvor Gert er kursusleder.

Undervisere

Jesper Beenfeldt Nielsen

Jesper Beenfeldt Nielsen, født 1961, journalist på Fyens Stiftstidendes erhvervsredaktion, tidligere blandt andet Børsen og Penge & Privatøkonomi. Uddannet DMJX 1987, har stort set hele arbejdslivet lavet journalistik om erhvervsliv og privatøkonomi. Jesper har kørt regnskabskurser for Kaas & Mulvad siden 2021, og han har også afholdt kurser i erhvervsjournalistik for lokaljournalister i JFM.

Lars Koch-Pedersen

Lars Koch-Pedersen er statsautoriseret revisor og partner hos EY Godkendt Revisionspartnerselskab. Han er uddannet cand.merc.aud. fra Syddansk Universitet, hvor han i en årrække har fungeret som ekstern lektor i revisionsteori. Han har mere end 30 års erfaring med at arbejde som revisor og har beskæftiget sig med revision og rådgivning af en lang række danske og internationale virksomheder.