Rådgiverens gennemslagskraft

Startdato:
Udbyder:
Sted:
2400 København NV
Dage:
4 dage
Pris:
11.500 kr. - PU-støtte skal søges individuelt.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 552 evalueringer)

Styrk din rolle som rådgiver
Det er ikke nok at være dygtig og finde de rette kommunikationsløsninger. Du skal også evne at få dem besluttet og gennemført.

Uanset om du laver medietræning, håndterer organisatoriske udfordringer eller producerer, har du brug for en stærk gennemslagskraft som rådgiver.

På kurset her zoomer vi ind på rådgiverens gennemslagskraft. Vi går tæt på rollen, retorikken og de psykologiske aspekter, der er i relationen med dem, du rådgiver.

På kurset lærer du at:

  • analysere rådgivningssituationer med henblik på at planlægge effektiv rådgivning
     
  • arbejde konstruktivt med kommunikationsrådgiverens egen rolle, position og personlige gennemslagskraft
     
  • arbejde selvstændigt med kommunikationsrådgivning internt i en organisation eller som konsulent
     
  • kommunikere situationsbestemt og troværdigt i rollen som rådgiver

Lær at forberede rådgivningssituationerne
Kurset giver dig både et teoretisk og et praktisk fundament for at udvikle og styrke din rolle som kommunikationsrådgiver.

Med udgangspunkt i retorikken og teori om bl.a. organisationspsykologi, management consulting og face work arbejder vi med analyse og forberedelse af forskellige rådgivningssituationer.

Målet er at styrke den enkelte strategiske forberedelse af kommunikationsrådgivningen, så den enkelte styrker sin personlige gennemslagskraft.

Kurset indfører dig i:

  • Situationsbestemt kommunikationsrådgivning
  • Rådgivningens psykologiske aspekter
  • Rådgiverens troværdighed og gennemslagskraft

Undervisningsform
Undervisningsformen er en vekslen mellem teoretiske input, diskussioner, øvelser og gæster.

Niveau og omfang
Kurset er kompetencegivende på diplomniveau og vægter 5 ECTS

Adgangskrav
For at blive optaget på kurset skal du mindst have:

  • en relevant kort videregående uddannelse
  • 2 års relevant erhvervserfaring efter din uddannelse.

Opfylder du ikke adgangskravene? Sådan søger du om dispensation

Prisen omfatter
Prisen dækker undervisning, vejleding, eksamen samt forplejning på undervisningsdagene. Du skal derudover påregne udgifter til bøger og materialer.

I tilfælde af afbud
Du kan selvfølgelig komme i en situation, hvor du må melde afbud. Læs mere om regler for framelding.

Er du ikke berettiget til støtte fra Pressens Uddannelsesfond?

Tilmeld dig kurset på Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles hjemmeside

Undervisere

Anne Katrine Lund

Ph.d. i retorik, er strategisk rådgiver og executive ledertræner. Arbejder også med effektiv rådgivning i organisationer og som rådgiver-træner i certificeringen af Strategiske Kommunikationsrådgivere og på DMJX.

Mere om dette kursus