Midt i det store europæiske gearskifte – Hvordan kommer EU fri af USA?

Startdato:
Udbyder:
Sted:
51, quai au Bois à Brûler 1000 Bruxelles, Belgien
Dage:
4 dage
Pris:
21.400 kr. + moms | PU-støtte: 5.200 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
★★★★★
★★★★★
(Baseret på 15 evalueringer)
Efterår 2026

 

USA fører handelskrig mod EU, og truer igen og igen med at tage en bid af Danmarks territorie. Oveni det kastede Trump hele verden ud i en konsekvenserne af en kaotisk krig i Mellemøsten, helt uden at konsultere sine allierede.

Grønlands-krisen var et chok og et vendepunkt. Behovet for et stærkere EU gik på få uger fra god idé til tvingende nødvendighed. Bruxelles er samtidig presset af høje energipriser og frygt for en global økonomisk krise.

Opråbet fra Canadas premierminister Mark Carneys tale i Davos i januar ringer stadig i EU-ledernes ører: “Nostalgi er ikke en strategi!”

EU har rejst sig for at gribe bolden og følge op på budskabet fra Carney: Vi kan ikke stole på USA mere. Det her er ikke bare en overgang. Det nytter ikke at flæbe. Opbruddet er i fuld gang, men vi ikke er magtesløse.

Der er sat turbo på noget, der allerede var under opsejling. For Tysklands kansler Angela Merkel sagde lidt det samme i 2017. Men konteksten er langt mere dramatisk i dag.

EU skal nu sætte konkrete handlinger bag opfordringen om at glemme USA og selv tage ansvar. Selvom opbruddet er i gang, så rider EU sjældent samme dag, man sadler. Bevægelsen mod større europæisk autonomi er her. Men spørgsmålene er mange:

  • Hvordan ser vejen frem ud – og hvor høj bliver prisen for at løsrive EU fra USA?
  • Hvad er stopklodserne på EU’s indre linjer?
  • Hvilke EU-lande og ledere kan drive processen fremad?
  • Vi er indtil nu kendt som inkarnerede trans-atlantister med hjertet i NATO. Hvordan finder Danmark sin nye rolle?
  • Hvordan arbejder man i NATO-hovedkvarteret med at holde sammen på flokken?
  • Hvilke knapper kan der skrues på uden skabe et åbent brud, der får USA til at slippe NATO og sætter Ukraines skæbne på spil?
  • Kan handelsaftaler med Indien, Australien og Mercosur-landene på sigt erstatte EU’s handelsforhold til USA?
  • Hvordan kan vi slippe afhængigheden af amerikanske tech-giganter, og skal EU drive den proces centralt?
  • Vil USA presse EU til at ændre sit digitale regelværk – eller har vi kun lige set starten på en lang armlægning, hvor tech giganterne sufflerer Trumps kurs?
  • Kan boycott USA-forbrugerkampagnen føre til mere europæisk autonomi?

I løbet af fire sensommerdage stiller vi skarpt på hvordan det går for EU med at skifte gear og finde vej til en større europæisk autonomi og ny styrke.

Vi bliver klogere på det hele via samtaler med de centrale kilder i EU og NATO-hovedkvarteret. På kurset kommer vi hele vejen rundt og får indspark, briefinger og analyse fra politikere, diplomater, lobbyister,  tænketanke og interesseorganisationer om hvordan ideer og løsninger bliver udviklet lige nu.

Tag med til maskinrummet i Bruxelles 29 september-2 oktober, 2026.

Der er mest af alt masser af politik på menuen, men vi får også oplevet EU-hovedstadens diskrete charme, nydt god mad og skålet i belgisk øl i sensommersolen.

 

“Helt overordnet har det bare været et super fedt kursus. Du er virkelig suveræn til at finde de rigtige oplægsholdere til dine kurser: aktuelle, centrale og meget vidende. Jeg var imponeret første gang, og jeg er endnu mere imponeret denne gang, for du lavede ikke bare en gentagelse, men et nyt mix mellem gamle og nye på en måde som gjorde kurset super aktuelt.”

 – Ole Carlo Petersen , DR Nyheder, der var med på Bruxelles-kursus i 2022 og i 2025. 

 

Gamle kursister fra Politiken, Ritzau, TV2, JP og Radio4 fortæller om tidligere kurser i Bruxelles i korte videoklip

 

Afbestillingsvilkår og transport:

Ved afbestilling tidligere end en måned før kursusstart tages et gebyr på 2000 dkr. uanset årsagen. Ved afbestilling senere end det tilbagebetales kursusprisen ikke. Hvis det senere end en måned før kursusstart viser sig, at kurset må aflyses på grund af ekstraordinære omstændigheder, der er uafhængige af kursusarrangøren, vil kursisten få tilbagebetalt kursusafgiften, men der opkræves et gebyr på 2000 dkr til udgiftsdækning.

Kursus-prisen omfatter tre dages hotel, al organisation, lokal transport og to aftenmåltider undervejs.

Kursisterne står selv for flyrejsen til Bruxelles, ud og hjem. Det er muligt at tage klimavenligt tog til og fra Belgien. Transportudgiften er ikke inkluderet.

Mere om dette kursus