London er Europas mediehovedstad, har vi sagt i mange år. Nu mærker de engelske medier nedturen og kravene om ekstremt hurtig tilpasning på flere områder. Vi tager til London i tre intensive dage for at se, hvad vi kan forberede os på i Danmark.
Medierne er under pres på grund af den generelle nedgang i Storbritannien efter Brexit, samt politiske og kongelige skandaler, som bidrager til, at folk siger farvel til nyheder mere end i andre lande. Nyhedsmedierne er også under pres fra krav om at sikre relevans, dokumentere deres værdi, give plads til nye stemmer og styrke kvaliteten i lokale medier.
Hvordan håndterer medierne nedturen? Hvordan innoverer man og introducerer nye metoder i en så presset verden? Nyhedsudmattelse og nyhedsørkener er ikke helt så udbredte i de nordiske lande som i resten af Europa, USA og især Storbritannien, men det er til stede, skriver Reuters Institute for the Study of Journalism i deres Digital News Report for 2023.
Og det intensiveres hver dag med store udfordringer for alle traditionelle medier. I virkeligheden er begrebet nyhedsudmattelse måske ikke det rette, påpeger en af kursuslederne, briten Alastair Reid. Folk får masser af nyheder, bare ikke fra de eksisterende medier. Så det store spørgsmål er, hvordan de traditionelle og nye medier producerer relevant indhold.
Vi tager til London lige før det kommende valg. Som alle andre steder er et valg som et mesterskab for medierne, hvor nye metoder bliver testet. Derfor er det det perfekte tidspunkt for et besøg i London for at lære af erfaringerne, planerne og overvejelserne hos de britiske medier.
Impact
I Danmark handler impact (eller indvirkning, som vi vælger at kalde det på dansk) primært om at måle antallet af lyttere og seere eller spredningen af artikler, konvertering til abonnementer, spredning på sociale medier eller – for kommunikationsprofessionelle – gennemslag i medierne.
Nogle engelske medier går et skridt videre og ser på samfundsværdien af deres arbejde. Måling af impact er blevet udbredt både i traditionelle medier og non-profit medier i Storbritannien for at dokumentere virkningen af deres arbejde.
Effekt kan måles på mange måder, og vi vil gerne høre fra nogle af dem, der er kommet længst – og som alle gør det på forskellige måder.
Vi besøger The Bureau of Investigative Journalism, der offentliggør en indvirkningsrapport hvert år. Hvad vil og kan de måle? Undersøger de også fejl og deres indvirkning?
Vi besøger The Lead, en mindre medieudbyder, der er gået et skridt videre og har gjort indvirkning til et af deres kriterier for valg af historier. Chefredaktør Dimi Reider fortæller om deres arbejde og syn på indvirkning.
Vi besøger også Tortoise, som er en ret ny og anerkendt medieorganisation, betalt af medlemmer. Tortoise har offentliggjort en impact-report for 2020. Vi hører, hvorfor de gør det, og hvad det betyder.
Vi besøger Financial Times for at høre, hvordan de fik meget stor international indvirkning med deres Corona-grafikker. Vi hører, hvordan de bruger den erfaring fremadrettet.
Relevans
BBC-seniorjournalist Alastair Reid har i mange år anvendt publikumsbehovsmodellen i sit arbejde, både før og under sin tid hos den britiske broadcaster. Han taler om, hvordan kursusdeltagerne selv kan gøre det på deres eget medie og med deres egne historier.
Vi besøger også de nye medier, YouTube-kanalen TLDR News, der har kunnet vokse under nedturen i de andre medier. Hvad er opskriften? Kan vi bruge denne type erfaring i Danmark?
Lokal kvalitetsjournalistik
I mange år har Storbritannien haft en række initiativer til at støtte især lokal kvalitetsjournalistik. Nogle har ikke haft den store effekt, måske blot som en mulighed for at få betalt ekstra medarbejdere i en tid med nedskæringer. Den mest succesrige, Bureau Local, har nu været aktiv i seks år.
Vi besøger organisationen og hører om udfordringer i dag og ser eksempler på nylige historier. Vi besøger også Social Spider, en community interest company, der ejer fem hyperlokale nyhedsudgivelser i London, for at finde ud af, hvordan de bedst betjener deres samfund i den digitale tidsalder.
Reuters Institute
På sidelinjen står Europas førende medieforskere på Reuters Institute for the Study of Journalism ved Oxford University, ledet af danskeren, professor Rasmus Kleis Nielsen. Vi får Rasmus Kleis Nielsens vurdering af nyhedsudmattelse, indvirkningsmåling og relevans i England, og hvad han mener, vi kan forvente i Danmark. Han benytter også lejligheden til at give et helikopteroverblik over mediescenen i England.
Før kurset
Vi rundsender i juni måned en mindre samling af artikler og links, så kursisterne på forhånd kan orientere sig i de centrale diskussioner og de vigtigste slagsmål de seneste år.
Forudsætninger
Kurset foregår på engelsk. Det retter sig mod journalister, redaktører og producenter, der er optaget af at lære af de seneste erfaringer fra den engelske mediescene.
Konkret hører kursisterne om:
- Impact måling – hvordan foregår det, og hvad bruges det til
- Relevans – hvordan fokuserer man på det, der er relevant for brugerne
- Praktisk model for bedre lokal kvalitetsjournalistik
- Nyhedsforstoppelse
Helt konkret får du:
- Tre dage i London dage med ny viden og inspiration fra målrettede besøg på førende nyhedsmedier og interessante startups og nonprofit-medier.
- Introduktion til emnerne via de mest indsigtsfulde eksperter.
- Møder med centrale journalister og redaktører om den seneste udvikling og aktuelle tendenser.
Prisen omfatter: Hotel i London med morgenmad og enkelte måltider i løbet af kurset. Transport til og fra London og i London er for kursisternes egen regning, ligesom anden forplejning som hovedregel er for egen regning. Vi begynder mandag den 7. oktober om morgenen klokken 10 og slutter onsdag den 9. oktober klokken 16.
Hotellet, vi bor på, er Riu Plaza London Victoria.
Antal deltagere: Mindst 8 – højst 16.
Er din arbejdsplads ikke medlem af PU, kan du tilmelde dig ved at sende os en mail.
TILMELDING ER BINDENDE
Din tilmelding er bindende, når du har modtaget besked om, at du er optaget, men selvfølgelig kan du komme i en situation, hvor du må melde fra. Hvis det sker før 7. august, koster det en administrationsafgift på kr. 1000. Ved afbud senere end 6. august opkræver vi – uanset grunden – den fulde pris.
Hvis du har tilmeldt dig privat – dvs. at du selv og ikke din arbejdsplads skal betale – har du dog 14 dages fortrydelsesret, jf. Forbrugeraftaleloven. Herefter er din tilmelding bindende.
Illustrationen er en AI-grafik skabt af Gert K Nielsen og AI-tjenesten Midjourney i fællesskab.