Ledelse under forandring

Startdato:
Udbyder:
Sted:
Kalundborgvej 58, 4300 Holbæk
Dage:
16 dage
Pris:
47.500 kr. + moms | PU-støtte: 10.000 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 36 evalueringer)
Efterår 2025

Forandringer, forandringer, forandringer…..

Change is the only constant”, lyder tidens mantra. Og forandringer er der masser af – også i den danske mediebranche i disse år.

Printaviser og flow-tv nedprioriteres mens websites, nyhedsbreve og stramingplatforme bliver den nye hovedindgang for mange medier. Sociale mediers ustyrlige algoritmer skaber massiv usikkerhed. Aviser fusionerer og opkøbes af andre mediehuse. Stort set alle medier udvikler nye podcasts. Nye nichemedier opstår. Der er forandringer over alt. Og selv på alle øvrige mediearbejdspladser – hvis forandringer ikke får helt samme offentlige opmærksomhed – sker der faktisk store og drastiske forandringer. Faggrænser rykkes eller brydes op, århundrede gamle produktionsrutiner omlægges, berlinermure mellem redaktioner og annonce- og salgsafdelinger væltes, så data pludselig spiller en stadig større rolle i den redaktionelle udvælgelsesproces. Og alle steder skal produktiviteten op ved, at der skal produceres mere og helst på alle platforme.

”Change is the only constant”.

Men selvom forandringerne ofte præsenteres af bestyrelsesformænd, chefredaktører og administrerende direktører, så er det sjældent de samme personer, der gennemfører forandringerne i praksis. De gør det i hvert fald sjældent alene. I næste række står redaktionschefer, produktionschefer, ledende redaktører og nyhedsredaktører samt andre redaktionelle mellemledere, som skal omsætte de store tanker til reel medievirkelighed. Det er her på dette niveau, at udfordringerne for alvor melder sig. Når forandringer – små som store – ikke kun skal formidles til medarbejderne, men når samme medarbejdere også skal overbevises og – hvad der er endnu sværere – ændre deres daglige praksis. Det er her, at der er brug for at kunne lede under forandring.

Dette kursus tager det helt usentimentale udgangspunkt, at forandringer er blevet en ”konstant” på danske mediearbejdspladser. Og hvis man vil være leder – uanset hvor, på hvilket niveau og type medie – må man forholde sig til, hvordan man kan være med til at rykke fastlåste holdninger og arbejdsmåder. For ledelse i dag handler først og fremmest om at opnå følgeskab som en afgørende forudsætning for at kunne skabe forandringer gennem andre.

Ledelse er en konkret disciplin, der kræver at man kan skabe resultater gennem andre. Derfor trænes ledelse igen og igen i øvelser, hvor kursisterne skiftes til at være ledere af et team, der skal løse en bestemt opgave, hvor lederen så får konkret feedback på sin ledelse efterfølgende. Mange af øvelserne foregår i den smukke park ved siden af Hotel Strandparken i Holbæk.
Ledelse er en konkret disciplin, der kræver at man kan skabe resultater gennem andre. Derfor trænes ledelse igen og igen i øvelser, hvor kursisterne skiftes til at være ledere af et team, der skal løse en bestemt opgave, hvor lederen så får konkret feedback på sin ledelse efterfølgende. Mange af øvelserne foregår i den smukke park ved siden af Hotel Strandparken i Holbæk.

 

Lederens udbytte

I løbet af de otte måneder, kursusforløbet strækker sig over, skaber vi et udviklingsforum, hvor mellemledere på forskellige niveauer kan hente inspiration til at lede under massive forandringer.

Det vil sige:

  • at vi styrker den enkelte leders evne til at slå i gennem og få succes i egen organisation. Det handler både om ledelsesmæssigt at blive en dygtigere håndværker og om at blive mere afklaret med selve ledelsesopgaven
  • at vi øger den enkelte leders handlemuligheder, når der løbende skal gennemføres forandringer i organisationen, f.eks. at overvinde skepsis over for forandring, skabe medejerskab, nedbryde overordnede mål til konkrete succeskriterier i egen enhed m.m.

Vores filosofi er, at forandringsledelse ikke er en nøje afgrænset disciplin. At kunne lede under forandringer på en konstruktiv måde kræver en række forskellige færdigheder. Det er ikke noget, nogen er født til. Det er et håndværk, som man kan lære gennem træning, feedback og løbende refleksion over egen praksis.

 

Psykologisk tryghed

Det er vores erfaring, at kursister suverænt lærer mest i et psykologisk trygt rum. Derfor gør vi meget for at etablere og udvikle et kursusmiljø, der er præget af plads til at fejle, mod til at fortælle om vanskeligheder, bede om hjælp og i det hele taget turde udvise sårbarhed i forskellige situationer. Efter hvert modul måler vi i kursusevalueringen på niveauet af psykologisk tryghed.

 

Kursisternes udsagn

Vores tidligere kursister fremhæver især tre styrker ved kurset.

 

Det giver faglig selvtillid som leder

”Som leder tør man simpelthen kaste sig ud i flere vanskelige situationer end før”, som en leder beskriver det. Måske fordi vi rent praktisk træner lederkursisterne på en række områder og efterfølgende øver nogle af de situationer, som arbejdet med forandringer og lederskabet i det hele taget oftest kaster ledere ud i.

 

De ledelsesværktøjer, der bliver arbejdet med, er konkrete og umiddelbart anvendelige

”For mig stod det ret hurtigt klart, at det, der gjorde forskellen på dette kursus i forhold til andre kurser var, at det blev bundfældet. Man gik hjem og øvede sig i hverdagen – og kunne gå tilbage og sparre med nogen – eller bygge videre med ny viden”, skriver en anden leder i sin evaluering.

 

Der er en tillid og fortrolighed, som gør, at man reelt får taget fat på sine ledelsesmæssige udfordringer

”Det var utroligt så hurtigt kursusledelsen fik skabt en stemning af fortrolighed. Jeg har fået vendt – også personlige – ledelsesmæssige problemstillinger med andre ledere på kurset, som jeg aldrig havde troet på var muligt på tværs af medier.”

 

Målgruppen

Kursets målgruppe er redaktionelle mellemledere i medievirksomheder og ledere af kommunikationsenheder. Det kan være redaktionschefer, fotochefer, produktionschefer, kommunikationschefer, pressechefer med personale- og/eller budgetansvar, ledende redaktører og nyhedsredaktører samt andre redaktionelle mellemledere. Fælles for alle ledere er, at deres medie står enten midt i eller over for at skulle gennemføre større forandringer.

Det er ikke en forudsætning, at deltagerne har mange års erfaring med ledelse. Typisk er halvdelen af kursets deltagere helt nye ledere, mens den anden halvdel har 1-5 års lederanciennitet.

På kurserne forsøger vi altid at sammensætte et hold af ledere fra mange forskellige typer af medier eller medie start ups. I årene fra 2002 til 2024 har vi haft ledere fra blandt andet følgende medier:

Politiken, Berlingske Tidende, Jyllands-Posten, Børsen, Ekstra Bladet, BT, DR Nyheder, DR Kultur Børn & Unge, TV2 Nyhederne & News, TV2 Digital, Watchmedier, Monitormedier, Fyens Stiftstidende, Nordjyske Medier, Ritzaus Bureau, TV Midtvest, TV2 Nord, TV2 Lorry, TV2 Fyn, TV2 Øst, TV Syd, TV2 Bornholm, TV2 Østjylland, DRs distrikter, Altinget.dk, Avisen.dk, Radio 24Syv, KNR & Sermitsiaq (Grønland), Nordisk Film TV, Koncern TV, B-Film, Søndagsavisen, Ingeniøren, HK-Bladet, Sygeplejersken, Ugeskrift for læger, DJØF-bladet, Fagbladet, Fag og Arbejde, Børn og Unge, Euroman, Eurowoman, Bo Bedre, Bonniers, Egmont, Herning Folkeblad, Fyns Amtsavis, JydskeVestkysten, Horsens Folkeblad, Fredericia Dagblad, Sjællandske Medier, Bornholms Tidende, Flensborg Avis og Lolland Falsters Folketidende.

 

Opbygning af kursusforløbet

Kursusforløbet er bygget op omkring en række undervisnings- og træningsmoduler samt en indledende individuel triosamtale og mulighed for individuel coaching undervejs.

 

Triosamtale

Forud for kursets start (typisk i løbet af september måned) gennemfører vi en såkaldt triosamtale á 1-1,5 times varighed på arbejdspladsen med deltagelse af lederen, lederens chef og en kursusleder. Formålet med samtalen er få kendskab til lederens opgaver, drøfte konkrete udviklingsbehov, som lederen ønsker at arbejde med på kurset samt at forpligte kursistens chef til aktivt at engagere sig i kurset og i opfølgning på de enkelte kursusmoduler. I løbet af samtalen aftales opfølgningsmøder mellem lederkursist og dennes chef efter hvert kursusmodul. Derudover formulerer leder og chef i fællesskab, hvad lederen særligt skal bidrage med for at nå virksomheden strategiske mål for det næste år.

Midtvejssamtale

Siden januar 2024 har vi haft en individuel midtvejssamtale med alle ledere på kurset. Samtalen finder sted umiddelbart efter kursusmodul 2 og foregår mellem hver enkelt kursist og en kursusleder. I midtvejssamtalen gør vi status over den første halvdel af lederkurset:

  • Hvad har lederen lært på de første kursusmoduler samt på møder i dennes  læringsgruppe?
  • Hvilke områder ønsker lederen at fokusere på i løbet af resten af kurset? Er der nogen øvelser eller andet, som kunne understøtte denne udvikling?
  • Hvad er status på lederens netværk med andre medkursister? Er der nogen andre ledere, som det er vigtigt for kursisten at få etableret en tættere relation til eller bare at få talt nærmere med om et specifikt udviklingsområde?

På baggrund af midtvejssamtalerne forsøger vi at hjælpe den enkelte kursist til et endnu større udbytte. Det sker f. eks ved at udpege lederen til leder i bestemte øvelser, parre lederen med bestemte lederkolleger i bordplaner eller i arbejdsgrupper og lignende.

Midtvejssamtalerne giver af og til også anledning til nogle mindre programmæssige justeringer – simpelthen fordi vi får talt grundigt med alle kursister i løbet af de få dage, hvor midtvejssamtalerne finder sted.

Modulerne

De enkelte moduler er tilrettelagt som en blanding af oplæg fra undervisere, deltageroplæg, øvelser, situationsspil, rollespil, små repetitionskonkurrencer, input fra mediepersonligheder og selvstudier. Der er på hver eneste modul flere øvelser, hvor deltagerne på skift får tildelt lederrollen, og hvor denne får feedback på tomandshånd umiddelbart efter øvelsens afslutning.

 
En leder formulerer, hvad hun konkret vil gå hjem og gøre i forhold til sit udviklingsfokus indtil næste modul. En medkursist optager det på Iphone, og de to ledere ringer sammen mellem modulerne for at hjælpe hinanden med at målsætningen bliver realiseret.  
En leder formulerer, hvad hun konkret vil gå hjem og gøre i forhold til sit udviklingsfokus indtil næste modul. En medkursist optager det på Iphone, og de to ledere ringer sammen mellem modulerne for at hjælpe hinanden med at målsætningen bliver realiseret.

Modulerne har en varighed på 3 dage – med to overnatninger.

Indholdet i de fire moduler ligger forholdsvis fast. Men vi justerer på hver eneste kursusforløb i forhold til de konkrete behov, lederdeltagerne udtrykker undervejs (se indhold under Tidsplan og moduloverskrifter).

 

Læringsgrupper

På kurset bliver alle ledere inddelt i mindre læringsgrupper á 5-6 ledere, der hver har en fast kursusleder tilknyttet i under hele kursusforløbet. Læringsgruppen mødes på hvert modul med denne kursusleder og mellem kursusmodulerne – i slutningen af kurset uden kursusleder. Formålet med læringsgrupperne er at etablere et mindre forum, hvor konkrete ledelsesudfordringer kan vendes løbende med andre ledere, fordi lederne hurtigt får et mere indgående kendskab til hinandens ledelsesvirkelighed. De fleste læringgrupper fra tidligere lederkurser mødes i dag fortsat 3-4 gange om året, selvom deres kursus sluttede for flere år siden.

Ledergæsten

På hvert modul inviterer vi en eller flere ledere fra mediebranchen ind for at fortælle om egne erfaringer med ledelse og forandringer. Vi lykkes som regel med at få aftaler med ledere, der er aktuelle i forhold til nye jobs, nye utraditionelle ledelsestiltag eller lignende.

 

Hjemmeopgaver og eksamen

Mellem de enkelte moduler er der en overkommelig hjemmeopgave evt. suppleret af netværksmøde mellem deltagerne/gensidige besøg.

I afslutningen af kurset skal deltagerne individuelt producere en skriftlig opgave – et såkaldt refleksionspapir – om ledelse, som de på sidste modul bliver eksamineret i. Der er tale om en intern eksamen – dog med ekstern censor. Censorer er oftest topchefer fra forskellige medievirksomheder. Det har bl.a. været Naja Nielsen (BBC), Maria Rørby Rønn (DR), Lars Vesterløkke (Ritzaus Bureau), Stig Ørskov (JP/POL), Karen Reinicke (Nordjyske), Arne Ullum (NB Medier), Sandy French (DR), Stine Carsten Kendal (Information), Anne Mette Svane (TV2) og Poul Kjærgaard (Fyens Stiftstidende).

Kursisterne sættes konstant sammen med medieledere fra andre arbejdspladser, når der er øvelser, sparring, gruppearbejde, præsentation & feedback osv. Kurset har som regel ledere med fra omkring 12-15 forskellige medier og det giver en stor variation i de forskellige erfaringer med ledelse, som kursisterne har med på kurset. 
Kursisterne sættes konstant sammen med medieledere fra andre arbejdspladser, når der er øvelser,  sparring, gruppearbejde, præsentation & feedback osv. Kurset har som regel ledere med fra omkring 12-15 forskellige medier og det giver en stor variation i de forskellige erfaringer med ledelse, som kursisterne har med på kurset.

 

 

 

For at sikre sammenhæng mellem teori og praksis, skal alle ledere løbende arbejde med sammenhængen mellem egen lederudvikling og indsatsen i lederens redaktion/afdeling med at bidrage til virksomhedens samlede strategiske mål.

Diversitet

I sammensætningen af kursushold har vi stort fokus på at opnå, hvad vi tror er den mest dynamiske sammensætning af et kursushold – og det er med mest mulig diversitet.  Den kønsmæssige sammensætning er i de seneste 5 år blevet stadig mere afbalanceret og på kursusholdet 2024-2025 er der således lige over 50 % kvindelige ledere . Også i kursusledelsen og ved udvælgelse af eksterne undervisere, oplægsholdere og censorer har vi i årene forsøgt vi at sikre en forholdsmæssig ligelig kønsmæssig fordeling.

Også i medietype og geografi forsøger vi at skabe et så diverst kursushold som muligt. På kursusholdet 2024-2025 er der 35 % ledere, der huserer vest for Storebælt og 65 % ledere øst for storebælt. Og der er udover ledere fra de store landsdækkende medier også kursister fra en række mindre digitale medier og regionale medier.

Kursusholdet udgøres af ledere fra mange forskellige hjørner af mediebranchen: –Landsdækkende - regionale, private – public service, digital-only og gamle mediehuse med printbaggrund osv. Vores erfaring er, at jo mere diversitet på holdet, jo mere interessante ledelsesinput kan deltagerne få fra deres lederkolleger og jo bedre netværk giver kurset anledning til efterfølgende. 
Kursusholdet udgøres af ledere fra mange forskellige hjørner af mediebranchen: –Landsdækkende – regionale, private – public service, digital-only og gamle mediehuse med printbaggrund osv. Vores erfaring er, at jo mere diversitet på holdet, jo mere interessante ledelsesinput kan deltagerne få fra deres lederkolleger og jo bedre netværk giver kurset anledning til efterfølgende.

 

 

 


Tidsplan og indholdet på modulerne

September/Oktober:

Triosamtaler med alle ledere forud for kurset. Samtalen varer 1-1,5 time og har deltagelse af kursusleder, lederkursist og dennes chef.

 

  1. modul – Lederens personlighed

Tidspunkt og sted: 27.oktober – 29. oktober 2025, Hotel Strandparken i Holbæk

Dette modul fokuserer på den enkelte leders helt personlige præferencer, og hvordan disse spiller ind på udførelsen af lederjobbet. Derudover arbejder vi med ledelsesniveau og ledelsesrum.

  • Leadership Pipeline (ledelsessystem) – Om at tillære og aflære, når man går fra specialist til leder af specialister
  • Personlighedstest – kendskab til egen lederprofil og præferencer (JTI- profiler)
  • Management og leadership – hvornår er der brug for hvad?
  • Ledelsesrum og ledelsesmandat – følges ansvar og kompetence ad?
  • Egne præferencer i spil under udøvelse af ledelse (praktiske øvelser)

Kursusdag i øst eller vest

Fredag d. 28. november

Vi arbejder med konkrete ledelsesøvelser (situationsspil), som handler om at lære at håndtere asymmetrien i leder-medarbejder-relationen.

  1. modul – Ledelse 1:1

Tidspunkt og sted: 5. januar – 7. januar 2026, Hotel Strandparken i Holbæk

Dette modul fokuserer på den del af ledelsesopgaven, der foregår 1:1. Hvordan sikrer man sig løbende, at den enkelte medarbejder både føler sig set, forstået, påskønnet men også har et klart og retvisende billede af sin opgave?

  • Situationsbestemt ledelse (hvilken ledelse kræver situationen)
  • 1:1 samtalen
  • Den effektive forventningsafstemning
  • Forhandlingsteknik
  • Konflikthåndtering, konfliktforståelse og den svære samtale
  • Træning i ledelse 1:1 (øvelser, situationsspil + feedback)

Kursusdag: Læringsgruppe-møde

Forud for mødet har alle ledere skulle prioritere mellem en række forskellige ledelsesudsagn, som så skal drøftes og prioriteres på læringsgruppemødet forud for fremlæggelse for de øvrige kursister på næste kursusmodul.

Tidspunkt og sted: En dag i uge 5 (aftales mellem kursusleder og de enkelte læringsgrupper)

  1. modul – Den synlige teamleder

Tidspunkt og sted: 23. februar – 25. februar 2026, Hotel Strandparken i Holbæk

Dette modul fokuserer på den del af ledelsesopgaven, der foregår med hele teamet/gruppen/redaktionen på én gang. Hvordan leder man i forhold til flere på samme tid? Hvordan skaber man som leder en stærk teamfølelse/fællesskabsfølelse, der kan sikre både større jobkvalitet og en endnu højere produktkvalitet?

  • ADKAR – en model for som leder at forstå og navigere i de enkelte faser i en forandringsproces
  • Mødeledelse – om at skabe klarhed om formål og høj energi til at nå det
  • Lede ideudvikling & kreative processer
  • Efterkritik som ledelsesværktøj
  • Træning i ledelse af team/redaktion (øvelser, situationsspil + feedback)

Kursusdag: Læringsgruppe-møde

Forud for mødet har alle ledere i gruppen skullet udvælge et ledelsesdilemma eller en ledelsesudfordring, som de ønsker at arbejde med og få input til. Alle problemstillinger drøftes på læringsgruppemødet , og gruppen skal udvælge de vigtigste læringer, som præsenteres for de øvrige kursister på næste kursusmodul.

Tidspunkt og sted: En dag i uge 12  (aftales mellem kursusleder og de enkelte læringsgrupper)

  1. modul – Masterclass: At være leder i en mediebranche under konstant forandring

Tidspunkt og sted: 13. – 15. april 2026, Hotel Strandparken i Holbæk

Dette modul fokuserer på fremtiden. Vi gennemfører en intern eksamen, hvor hver enkelt leder skal reflektere over egen ledelsespraksis og sætte nye mål for sit lederskab i en branche under konstante forandringer. Og vi arbejder med et af de nye og stadig større krav til forandringsledere – at kunne lede til siden. At kunne opnå resultater på tværs af nye & mere komplekse organisationer.

  • Lede til siden – lede på tværs i organisationer. Træning i de uformelle forhandlinger, opbygge tillidsfulde relationer m.m.
  • Personlig gennemslagskraft – (ølkasse-træning)
  • Intern eksamen med individuelle ledelsesudfordringer

Programmet er vejledende, da det altid tilrettes efter kursusholdets konkrete udfordringer.

Undervisere

Klaus Henriksen (CT)

Selvstændig udviklingskonsulent i mediebranchen. Arbejder med strategi, lederudvikling og redaktionel udvikling i alle hjørner af mediebranchen. Har selv en fortid som journalist, redaktør og chef på forskellige medier samt som journalistisk lektor på RUCs journalistuddannelse. Var initiativtager til Innovation Tour – et udviklingskursus, hvor kursisterne rejser gennem Europa i bus og arbejder og videndeler undervejs. Har tidligere som redaktionschef stået i spidsen for større journalistiske samarbejdsprojekter omkring løsningsorienteret journalistik i mellem forskellige medier.

Mere om dette kursus