Layout for ikke-grafikere

Startdato:
Udbyder:
Sted:
2200 Kbh N
Dage:
3 dage
Pris:
11.900 kr. + moms | PU-støtte: 2.700 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 2 evalueringer)
Efterår 2024

Famler du i blinde når du løser grafiske opgaver?

Layoutkursus.dk er sat i verden for at opkvalificere og inspirere dig, der ikke er uddannet grafiker, men som alligevel løser grafiske opgaver som en vigtig og væsentlig del af dit arbejde.

Allerede på første kursusdag får du masser af teoretisk viden og praktiske værktøjer, der sætter dig i stand til at arbejde mindre famlende og mere bevidst og fagligt funderet.

Undervisningen varetages af Julie Asmussen, der er freelancegrafiker- og illustrator og art director på Fagbladet 3F.

Undervisningen foregår på Indre Nørrebro i København på Julies charmerende tegnestue.

Kurset udbydes gennem Mediernes Efteruddannelse og det er muligt at opnå PU-støtte til kurset.

Kursusform

Kurset veksler mellem teoretiske oplæg med masser af eksempler fulgt op af praktiske, individuelle øvelser og feedback. Små hjemmeopgaver mellem hver kursusgang sikrer, at læringen sætter sig fast og kan omsættes til praksis fra første kursusdag.

En del af kurset tager afsæt i kursisternes problemstillinger og spørgsmål fra egen praksis, såledesat at kursisterne er bliver bedre rustet til at varetage deres daglige arbejdsopgaver.

Varighed

Kurset løber over tre fredage i efteråret 2024 i tidsrummet 10-15.30: 27/9, 25/10 samt 22/11.

Dag 1: Generel velkomst til kurset. Introduktion til designprincipper og gestaltlove koblet med masser af praktiske øvelser og feedback, herunder fælles gennemgang af foropgaver.

Dag 2: Introduktion til typografi, typografiske termer og typografisk klassifikation koblet med praktiske øvelser i InDesign. Fælles gennemgang og feedback på opgaveløsninger fra sidst.

Dag 3: Introduktion til arbejdet med grids og magasindesign. Vi omsætter vores nye viden fra de to første kursusdage til arbejdet med mere komplicerede layouts i InDesign fulgt op af feedback og fælles gennemgange.

Udbytte

Kurset vil give dig svar på spørgsmål som:

Hvad stiller jeg op, hvis jeg har rigtig meget tekst? Hvad gør jeg, hvis jeg kun må arbejde med nogle få udvalgte skrifter i organisationens designprogram? Hvordan layouter jeg publikationer med mange sider? Hvordan sender jeg til tryk? Hvordan vælger jeg mellem tusindvis af skrifter? Hvordan laver jeg bokse, pile og vector-grafik? Hvordan fritskraber jeg et foto? Hvordan skaber jeg visuel sammenhæng på tværs af platforme og formater?