
Kommunikation er afgørende i krisesituationer
Vi lever i et risikosamfund, hvor kriser er på mediernes dagsorden. Alle organisationer er i konstant fare for at komme i en krise, hvor kommunikationen spiller en central rolle for udfaldet.
Analysér krisen
På dette kursus ser vi på de typiske former for kriser og deres stadier og på, hvordan vi i praksis kan håndtere kommunikationen både eksternt og internt i en krisesituation.
Vi arbejder med konkrete cases og analyserer krisefølsomhed og kriseforløb på baggrund af centrale teorier og modeller inden for krisekommunikation.
På kurset lærer du at:
- vurdere en organisations krisefølsomhed
- forstå hvorfor kriser opstår, og hvordan de kan udvikle sig
- kortlægge krisekommunikationens interessenter
- håndtere kommunikationen under og efter en krise
- udvikle et kriseberedskab i din egen organisation
Undervisningsform
Undervisningen bygger i høj grad på deltagernes egne cases.
Niveau og omfang
Kurset er kompetencegivende på diplomniveau og vægter 5 ECTS
Adgangskrav
For at blive optaget på kurset skal du mindst have:
- en relevant kort videregående uddannelse
- 2 års relevant erhvervserfaring efter din uddannelse.
Opfylder du ikke adgangskravene? Sådan søger du om dispensation
Prisen omfatter
Prisen dækker undervisning, vejledning, eksamen samt forplejning på undervisningsdagene. Du skal påregne udgifter til bøger og materialer.
I tilfælde af afbud
Du kan selvfølgelig komme i en situation, hvor du må melde afbud. Læs mere om regler for framelding.
Er du ikke berettiget til støtte fra Pressens Uddannelsesfond?
Tilmeld dig kurset på Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles hjemmeside