Det her er det ultimative kursus til dig, der er kommunikationsblæksprutte og helst skal kunne lidt af det hele i dit job. I løbet af 4 dage bliver du opdateret med værdifuld viden og konkrete værktøjer til at brillere i disciplinerne SoMe, video, AI og contentstrategi.
Derfor skal du tage kurset
Det er sin sag at være kommunikationsmedarbejder.
Du skal kunne lidt af det hele.
Ofte forventer din chef og dine kollegaer endda, at du ligefrem er ekspert i det hele.
Video, sociale medier, tekstforfatning, annoncering, nyhedsbreve, grafik, automatisering, PR, strategi. Og kan du ikke lige planlægge og afvikle et event? Og hvordan integrerer man egentlig bedst AI i sit kommunikationsarbejde?
Pyha. Der er nok at se til.
Heldigvis kan det også være skidesjovt at arbejde som kommunikationsblæksprutte.
Du har mulighed for at udfolde dine idéer i mange forskellige arenaer, og ofte har du en stor berøringsflade i din organisation. Og de fleste kommunikationsmedarbejdere har – trods alt – mulighed for at afgrænse deres færdighedsområder og dygtiggøre sig inden for udvalgte discipliner.
Få skarpslebet din kommunikative schweizerkniv
Vi har talt med vores brugere og deres arbejdsgivere og sammensat et kursus til dig, der fokuserer på de 4 vigtigste kommunikationsværktøjer lige nu:
- Sociale medier
- Video
- Kunstig intelligens
- Contentstrategi
Hvert emne fylder en hel kursusdag.
Efter kurset vil du opleve, at du har fået boosted dit faglige overblik og fået mere ro i maven til at arbejde med din kommunikative schweizerkniv.
På kurset lærer du at
- lave evergreenindhold til dine SoMe-kanaler, der virker hver gang. Din underviser Camilla Stemann sørger for, at du efter kurset bruger din arbejdstid på sociale medier mere effektivt og får bedre resultater med dit indholdsarbejde.
- producere video i Canva ligeså nemt, som du skriver tekster i Word. Dine undervisere Jens Haaning og Annegrete Skovbjerg sørger for, at du efter kurset bruger video som en større del af din indholdsproduktion – uden at det koster dig ekstra tid og udstyr.
- bruge AI-tjenester som fx ChatGPT som hjælp til bl.a. idégenerering, tekstproduktion, billeddannelse og versioneringer. AI-eksperten Grith Okholm Skaarup sørger for, at du efter kurset kan skrive de prompts, der sikrer dig de bedste resultater.
- arbejde planlagt med dit indhold fra uge til uge. Din underviser Josephine Ludvigsen sørger for, at du efter kurset arbejder i et strategisk funderet workflow, der passer til din hverdag – så du får mere luft til at skabe relevant indhold.
Kurset er for dig
Du er kommunikationsblæksprutte – og du er typen, der helst skal kunne lidt af det hele i dit job. Du har brug for at få nye, opdaterede og let implementerbare værktøjer inden for disciplinerne sociale medier, video, kunstig intelligens og strategi.
Sådan foregår undervisningen
Kurset er tilrettelagt som 2×2 undervisningsdage. Du bliver undervist af forskellige personer på hver af dagene, der er eksperter inden for deres respektive fagområde.
Læs mere om de enkelte dage her
- Lav SoMe-indhold som en pro
- Skrivebordsvideo i Canva
- AI for kommunikationsblæksprutter: Bliv en bedre og mere effektiv kommunikatør
- Contentstrategi – sådan gør du
Mød dine undervisere på de 4 kursusdage
Camilla Stemann – Instagram- og influencerekspert og har bureauet Camilla Stemann & Co. Camilla har arbejdet professionelt med sociale medier for flere danske og internationale brands og startede, med en cand.comm i rygsækken, sin karriere med selv at opbygge et personligt brand via sociale medier.
Jens Haaning – Underviser og udviklingskonsulent på DMJX. Har undervist i korte videoformater og produktion på Aarhus Universitet og sideløbende arbejdet freelance med videoproduktion og kommunikation.
Annegrete Skovbjerg – Leder i center for pædagogisk udvikling og digitalisering, hvor hun koordinerer og igangsætter tværgående aktiviteter, som understøtter det pædagogiske udviklingsarbejde på DMJX.
Grith Okholm Skaarup – Stifter af Humtech og med 25 års erfaring som leder og rådgiver i strategisk kommunikation, teknologi og trends. Hun har undervist på universiteter og business schools både herhjemme og internationalt, og deler videnformidling om kunstig intelligens og menneskelige behov i teknologiske forandringer i keynotes, tech- og videnjournalistik.
Josephine Ludvigsen – Som specialist i sociale og digitale medier med mere end 12 år i reklamebranchen har Josephine erfaring med at udvikle og orkestrere indholdsproduktion for nærmest alle typer af virksomheder. Den erfaring vil hun give videre til dig gennem praktiske metoder og værktøjer, som du kan tage direkte med hjem og bruge til at gøre din hverdag som indholdsansvarlig nemmere – og også gerne lidt sjovere.
Tid
Alle dage klokken 10-16.
Det indgår i prisen
Frokost er inkluderet i prisen, og du får serveret kaffe, kage og frugt i pauserne både formiddag og eftermiddag.
I tilfælde af afbud
Du kan selvfølgelig komme i en situation, hvor du må melde afbud.
Læs mere om regler for framelding
Er du ikke berettiget til støtte fra Pressens Uddannelsesfond?
Tilmeld dig kurset på Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles hjemmeside
