KOM I GANG MED LIGHTROOM CLASSIC CC-HOLD

Startdato:
Udbyder:
Sted:
5000 Odense C
ME plus:
ME
Dage:
1 dage
Pris:
3.375 kr. + moms | PU-støtte: 900 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 115 evalueringer)
Forår 2024
adobe lightroom classic kursus

Kom i gang med Lightroom Classic CC

Kurset er for alle, der gerne vil i gang med Adobe Lightroom. Formålet er at lære dig at importere, “fremkalde” og eksportere billeder, arbejde med RAW-billeder og justere hvidbalancen under behandlingen af dine billeder, samt Lightrooms nye maskeværktøj og hurtigt eksportere dine billeder. Du vil også lære om samspillet mellem Lightroom og Photoshop og hvordan du kan søge og organisere dine billeder i Adobe Lightroom Classic CC.

Indhold:

Adobe Lightroom Classic CC er et kraftfuldt værktøj til “fremkaldelse” af dine RAW-billeder og eksportering af dem i mange forskellige formater. Programmet giver dig mulighed for at holde styr på dine billeder på en non-destructive måde, hvilket betyder, at du altid kan vende tilbage til dit originale billede. Alt arbejde udføres lokalt på din PC/MAC.

Programmet indeholder forskellige funktioner, herunder en billedbrowser, RAW-modul, bogfremstilling, slideshow og meget mere. Lightroom Classic CC kan være et værdifuldt supplement til dit fotografiske arbejdsflow.

På kurset fokuserer vi primært på Lightrooms library- og develop-modul til at fremkalde og holde styr på dine billeder og vi kigger også på Lightrooms nye AI maske værktøjer, samt hvordan programmet kan samarbejde med Photoshop.

Du vil blive undervist i følgende:

– Library-modul

– Develop-modul

– Redigering af billeder

– AI maske værktøj

– Samspil mellem Photoshop og Lightroom

– Overordnet gennemgang af programmet

Undervisningsform:

Kurset afholdes som klasseundervisning i små hold på 4-8 elever. Undervisningsformen er tavleundervisning vekslende med individuelle øvelser. Kursusfiler udleveres. 

Efter endt kursus udstedes kursusdiplom.

Henvender sig til:

Kurset henvender sig til fotografer, journalister, kommunikatører, marketingsfolk, bloggere eller andre, der gerne vil lære Adobe Lightroom Classic.

Kursisten medbringer sin egen Mac/PC med installeret Lightroom Classic CC.

Bemærk, at Lightroom findes i to versioner: Adobe Lightroom, som er cloudbaseret, og Adobe Lightroom Classic (som dette kursus er baseret på).

Efter endt kursus udstedes der et kursusdiplom.

——–

Generelle regler:

Kursisten medbringer sin egen Mac/PC med installeret Lightroom Classic CC.

Kurset bliver afholdt som klasseundervisning i små hold på 4-8 elever. Undervisningsformen er tavleundervisning vekslende med individuelle øvelser.

Kurset starter kl. 09.30 og varer til 16.30. Ved ankomst er der morgenkaffe med brød. Frokosten bliver serveret kl. 12.30, og midt på eftermiddagen serveres der kage. Regelmæssige pauser bliver lagt ud over dagen.

Der er adgang til vand, kaffe/te gennem hele kursusdagen.

Alle kursister får en mappe med undervisningsmateriale, der også kan bruges som opslagsværk, når man er hjemme igen.

Alle kursister, der har gennemgået kursus, får et kursusbevis.

Kursusprisen er eksklusiv moms.

Tilmeldingen er bindende, så snart Modulkursus har bekræftet tilmelding.

For privatbrugere – altså når du selv skal betale for kursus – er der ifølge forbrugeraftaleloven 14 dages fortrydelsesret fra den dag Modulkursus har sendt bekræftelse på optagelse til dig.

Ved afbud til kurset mere end 4 uger før kursusstart, afregnes et administrationsgebyr på 1000,- dkr. Ved afbud mindre end 4 uger før kursusstart betales den fulde kursuspris.

Tilskudsmuligheder: Kursisten betaler selv den fulde kursuspris. Efterfølgende tilskud fra f.eks. Pressens Uddannelsesfond ansøger kursisten selv om.

Kursusudbyder forbeholder sig ret til at aflyse eller flytte kursus/kursist, hvis der er mindre end fire kursister pr. Kursusdag.

Undervisere

Underviser Robert Wengler

Robert Wengler, indehaver af Modulkursus. Selvstændig fotojournalist og uddannet pressefotograf fra Danmarks Journalisthøjskole i 1986 og har arbejdet som pressefotograf på Fyens Stiftstidende i Odense i 31 år. Siden 2000 har jeg været underviser, kursusleder og kursusudvikler på adskillige kurser under Den Journalistiske Efteruddannelse (DJE), Update, Boost samt egne udbudte kurser inden for bl.a. videoredigering i Final Cut Pro X, Adobe Premiere, Lightroom, Adobe Photoshop, lyslægning med mere.