Klippekursus – korte videoformater

Startdato:
Udbyder:
Sted:
2400 København NV
Dage:
3 dage
Pris:
12.200 kr. + moms | PU-støtte: 5.850 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 603 evalueringer)
Efterår 2022

Du lærer at klippe video i Adobe Premiere Pro eller Final Cut Pro og bliver fortrolig med korte formater som casevideo, listevideo og nyheds-/explainervideo. Efter kurset har du styr på klippeteknik og dramaturgi – og du finder ud af, hvor sjovt det faktisk er at klippe.

Derfor skal du tage kurset

Når du redigerer video, ser du din idé komme til live. Det er her alt dit forarbejde – manus, planlægning og optagelser – betaler sig.

Redigering kan dog også være frustrerende. Måske kender du ikke programmet godt nok til at klippe præcis, som du gerne vil? Eller måske spiller historien bare ikke rigtig, som du havde forestillet dig?

Det råder vi bod på i løbet af det her klippekursus, hvor du bliver bedste venner med Adobe Premiere Pro eller Final Cut Pro. Du vælger selv, hvilket program du vil bruge, og får en iMac med programmet stillet til rådighed under kurset. Du må også gerne medbringe egen computer med et af programmerne installeret.

I løbet af kursets 3 undervisningsdage klipper du en casevideo, en listevideo og en nyheds-/explainervideo. Alt råmaterialet er allerede forberedt – du skal blot koncentrere dig om at skrive et klippemanus og få det til at spille på tidslinjen i redigeringsprogrammet.

Undervejs får du tips og tricks til både det tekniske og det dramaturgiske, så du efter kurset føler dig langt mere sikker i klippeprocessen – og du finder sandsynligvis også ud af, hvor sjovt det rent faktisk er at klippe.

(Hvis du gerne vil lære at optage video, henviser vi til kurset Video basics).

Det lærer du på kurset

På kurset lærer du alle de vigtigste funktioner i redigeringsprogrammet Adobe Premiere Pro eller Final Cut Pro og bliver fortrolig med workflows, organisering af råmateriale, og tidslinjeredigering. Du får også kendskab til at arbejde med keyframes, lydmix, animeret tekst, color grading og versionering til 4:5 og andre formater. 

Derudover lærer du om de vigtigste korte videogenrer, og du lærer at mestre essentielle klippeprincipper som kontinuitet, rytme, fastholdelse og følelse. 

Du lærer at

  • klippe på øvet niveau i Adobe Premiere Pro eller Final Cut Pro
  • klippe så du rammer genren og fastholder seeren
  • klippe tre produktioner fra råmateriale til færdig video inden for genrerne casevideo, listevideo og nyheds-/explainervideo
  • forstå hvilke optagelser der skal til for at klippe en god video sammen.

Kurset er for dig

Du er let øvet i Adobe Premiere Pro, Final Cut Pro eller et andet klippeprogram. Er du ikke det, skal du færdiggøre en tutorial før kurset. 

Du er kommunikationsmedarbejder, journalist, SoMe-manager eller en anden type formidler, der gerne vil løfte dine videoproduktioner til et højere niveau.

Det indgår i prisen

Frokost er inkluderet i prisen, og der bliver serveret kaffe, kage og frugt i pauserne både formiddag og eftermiddag.

I tilfælde af afbud
Du kan selvfølgelig komme i en situation, hvor du må melde afbud.
Læs mere om regler for framelding

Er du ikke berettiget til støtte fra Pressens Uddannelsesfond?
Tilmeld dig kurset på Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles hjemmeside

Undervisere

Casper Joel Nielsen

Casper er filminstruktør, klipper, fotograf og manuskriptforfatter bl.a. med en baggrund fra medievidenskab på SDU. Casper har produceret mere end 400 kampagnefilm, reklamefilm og minidoks for et hav af virksomheder, teatre og institutioner og har i en årrække afholdt kurser i videokamera, dramaturgisk klipning og visuel fortælling på Kort og Dokumentar Filmskolen. 

Mere om dette kursus