Inkluderende journalistik: Mangfoldighedskompetencer gør dig attraktiv på jobmarkedet

Startdato:
Udbyder:
Sted:
8660 Skanderborg
ME plus:
ME
Dage:
5 dage
Pris:
11.449 kr. + moms | PU-støtte: 4.500 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 2 evalueringer)
Forår 2024

Vi står i en medieverden, der er under stærk forandring, og hvor mangfoldighed/diversitet bliver et must. Det betyder, at de journalister og kommunikatører, der først får indarbejdet redskaber til at sikre repræsentation, bliver attraktive på fremtidens jobmarked.

Få de eftertragtede mangfoldighedskompetencer

Men hvad vil det egentlig sige at arbejde med repræsentation?
Hvordan indarbejder du diversitet og mangfoldighed i dit arbejde?
Og hvor begynder du i en travl hverdag med mange bolde i luften?

Dette gennemprøvede 5 ugers online-forløb tager udgangspunkt i metoden Inkluderende journalistik. Metoden giver dig en række helt nye mangfoldighedskompetencer, som du erhverver dig inden for alle områder i en journalistisk eller kommunikativ proces.

Det betyder, at du opnår en bevidsthed om egne blinde vinkler, når du idéudvikler og behandler historier, du får redskaber til at sikre diversitet i valg af kilder og cases, du lærer at mestre inkluderende sprog og sikre en inkluderende og mangfoldig billeddækning.

Kort sagt bliver du endnu bedre til at lave journalistik, som flere kan se og genkende sig selv i, og som tiltrækker et nyt og større publikum!

Sådan foregår forløbet

Forløbet består af én intensiv kursusdag på det smukke Skanderborg Kulturhus lige ved søen og kun 15 minutters gang fra Skanderborg station. Inkluderet i prisen er morgenmad, lækker frokost i restauranten, eftermiddagskaffe og frugt hele dagen.

Herefter følger 5 ugers online-undervisning på zoom. Hver uge har sit eget tema.

  • Mandage kl. 10-12: Opløftende introduktion af ugens tema, refleksionsopgaver og ugens opgave.
  • Fredage kl. 12-14: Fremlæggelse af ugens opgave og coachende, lige-ud-af-posen feedback.

Tidsforbrug pr. uge: 4 timers online undervisning og ca. 5 timers ugeopgave.

Men det er ikke alt. Du får også:

  • Bogen Inkluderende journalistik – skrevet af underviser og udvikler af metoden Inkluderende journalistik Lotte Rosdahl.
  • 15 minutters personlig telefonisk afklarende samtale om dine udfordringer før kursusstart.
  • Inspirerende video med råd, refleksioner og interviews med journalister og redaktører.
  • Adgang til online-spørgetime hver onsdag kl. 15-16.
  • Adgang til lukket studiegruppe på Facebook, hvor du kan sparre med dine medkursister gennem hele forløbet.
  • Diplom på dine nye mangfoldighedskompetencer.

Så. Forestil dig et ultra-hands-on-orienteret forløb. Der skridt for skridt guider dig gennem alle arbejdsprocesser i en journalistisk eller kommunikativ opgave og alt, du bør vide om inklusion, repræsentation og mangfoldighed.

Så har du forløbet Inkluderende journalistik.

Tidligere kursister siger:

 

Kurset giver dig en fordel som journalist
Sofia Storhaug, journalist, Nyheder NRK

Dette er fremtidens journalistik. Efter kurset bliver man ikke bare en dygtigere journalist, man får også et fortrin. Hvis vi som journalister skal være tidssvarende og nå nye målgrupper, er dette kursus derfor utrolig relevant. Selv har jeg fået stort udbytte af kurset, lært meget om metoder og fået konkrete tips til, hvordan jeg kan snakke bedre med og til andre grupper. Jeg har samtidig fået åbnet øjnene for nye vinklinger og perspektiver. Man taler meget om mangfoldighed i medierne, men der er få, som faktisk gør noget ved det. Lotte er en af dem.

Kurset bør være fast bestandel i den journalistiske uddannelse
Josephine Marcher, journalist hos Livslinjen

Dette kursus bør være fast bestanddel i den journalistiske uddannelse, og ledere i mediebranchen bør hyre Lotte til at give kurset til sine medarbejdere. Forløbet har givet mig teori og værktøjer til at opdage ubevidste biases og gøre mig mere reflekteret over, hvordan jeg skaber repræsentation uden at tale ind i stereotyper. Jeg har netop lavet en kampagne for Livslinien, der vises på storskærme i shoppingcentre landet over. Her brugte jeg min viden fra kurset til at skabe en inkluderende og konstruktiv fortælling.

 

Undervisere

Lotte Rosdahl

Lotte Rosdahl er udvikler af metoden Inkluderende journalistik. Metoden giver enkle og effektive redskaber til at sikre mangfoldighed, inklusion og repræsentation i journalistik og kommunikation.

Lotte har udgivet den journalistiske grundbog Inkluderende journalistik. Hun udvikler og udgiver egne undervisningsmaterialer om medierepræsentation. Herforuden har hun med journalist Lene Rimestad udarbejdet “Guide til dækning af MeToo og sexisme” for Dansk Journalistforbund og udarbejdet “Retningslinjer til medier i dækning af kønnet vold” med Everyday Sexism Project Danmark.

Lotte tilbyder undervisning og foredrag i diversitet/mangfoldighed og repræsentation og deltager som oplægsholder på faglige konferencer i Danmark og Norden.

Lotte er medlem af Ansvarlig Presse og medstifter af  Nordic Forum for Social Responsibility in Journalism.

Se mere: LotteRosdahl.dk

 

Mere om dette kursus