Illustrator basis (Aarhus)

Startdato:
Udbyder:
Sted:
Bødker Balles Gård 19 8000 Aarhus C
Dage:
2 dage
Pris:
9.995 kr. | PU-støtte: 2.600 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 13 evalueringer)
Forår 2024

Vil du lære at skabe digital grafik i Illustrator? Så er dette 2-dages basis kursus for dig.

Adobes Illustrator bliver i dag brugt til design af størstedelen af digital grafik og logoer. Kurset giver en grundig indføring i Illustrators brugerflade, og du lærer at bruge programmets mest basale værktøjer.

Med Adobe Illustrator som værktøj får du ubegrænsede muligheder, når du skal designe grafikker og illustrationer, som kan tilpasses til lige den størrelse og format du ønsker. Det er derfor, at programmet er mange grafikeres  “go-to”-program når det gælder design af alt fra logoer, ikoner, illustrationer og grafik til animation og motion graphics.

Efter dette kursus i Illustrator er du komfortabel med programmets brugerflade, og du har lært, hvordan du kan bruge programmet til at skabe illustrationer, logoer og rentegninger.  Det er ikke nødvendigt at være god til at tegne, for at få det fulde udbytte af programmet. Programmet indeholder eksisterende skabeloner og giver mulighed for ændringer af eksisterende grafikker.

Du får kursusmateriale og øvelsesfiler på dansk, så du kan arbejde videre med opgaverne efter kurset. Du vil på kurset møde andre kreative medarbejdere fra forskellige brancher. Det vil give mulighed for sparring og inspiration på tværs af holdet.

Det vil du lære på Illustrator Basis kursus:

 

Optimal opsætning fra start

Du får en introduktion til programmets menuer og paneler. Du ser, hvordan brugerfladen indstilles, så den passer præcist til dine opgaver.

 

Illustrators værktøjskasse

Du bliver introduceret til de vigtigste værktøjer i Illustrator, som vil hjælpe dig til at bruge Illustrator optimalt til alle former for illustrationsopgaver. Du ser tegneværktøjerne og transformerings-, farve- og navigationsværktøjerne.

 

Tekst på forskellige måder

Se, hvordan Illustrator er oplagt, når du vil benytte tekst i dine designs til f.eks. grafiske værker og logoer med tekst.

 

Kreative rutiner i Illustrator

Du får gode og effektive rutiner for dit kreative arbejde. Lær f.eks. hvordan du kan oprette og gemme farver og illustrationer til brug i et andet design.

 

Rentegning af objekter

Du bliver introduceret for Illustrators Penneværktøj, som du ikke vil kunne undvære i dit arbejde med programmet. Værktøjet bruger du til optegning af streger i dine designs, uanset om du laver rentegninger eller komplekse illustrationer.

 

Startskuddet til dit projekt

Vi afprøver Illustrators indbyggede skabeloner, som giver inspiration og et grundlag for dit grafiske arbejde.

Mere om dette kursus