Fribergs tips og tricks: Lav afsløringer med nettets skarpeste værktøjer

Startdato:
Udbyder:
Sted:
1560 København
ME plus:
ME
Dage:
2 dage
Pris:
6.900 kr. + moms | PU-støtte: 1.800 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 20 evalueringer)
Efterår 2023

Lav afsløringer med nettets skarpeste værktøjer

Tak for et kanongodt og særdeles brugbart kursus. Det bedste jeg har været på nogensinde og i perfekte rammer.

Tak for et virkelig fedt kursus! Nok et af de bedste jeg har været på. Meget konkret og lige til at tage med hjem og bruge i hverdagen på redaktionen.

Virkeligt godt og anvendeligt. Med gode eksempler og overvejelser generelt om undersøgende journalistik.

Det var et par af kommentarerne fra kursisterne på det første kursus i maj 2023.

Undersøgende journalistik går ofte ud på at samle informationer fra mange forskellige kilder til ét samlet billede.

Ofte kan et enkelt stykke information, eksempelvis et foto, lede researchen et helt nyt sted hen. Men hvordan presser man mest muligt info ud af et foto, en video, en e-mail, et navn eller et telefonnummer?

På dette kursus viser graverjournalist Jacob Friberg dig internettets mest effektive værktøjer og programmer, der kan hjælpe dig til et afgørende gennembrud i din research.

Værktøjerne kan både bruges i en breaking-dagsorden, men også i de længere, undersøgende projekter.

Vi går praktisk til værks under workshoppen. Igennem en række øvelser lærer du værktøjerne at kende, så du kan tage dem i brug med det samme.

Med dit nye kendskab til nettets muligheder begynder du også automatisk at tænke i nye researchmetoder.

Vi slutter kurset med en presseetisk diskussion om værktøjerne.

 

Til daglig er Jacob Friberg politisk redaktør og redaktør for gravergruppen på B.T.

Siden september 2018 har han afholdt et kursus i online-research for journaliststuderende på Roskilde Universitet og tilbyder nu et mere avanceret kursus for Mediernes Efteruddannelse.

Han har samlet værktøjer fra kurser på tre internationale konferencer for undersøgende journalistik. Desuden deltager han jævnligt i webinars og workshops med verdens bedste online-gravere.

I 2021 blev Friberg tildelt Ekstra Bladets Victor-pris og var nomineret til en Cavling for sin artikelserie om minksagen og de slettede sms’er i Statsministeriet. I 2022 vandt han Foreningen for undersøgende journalistiks Aktualitetspris.

 

Kurset er opdelt i følgende moduler:

Dag 1:

Modul 1: Find de digitale spor: Navne-research, e-mail-research, telefonnummer-research, brugernavn-research. Ofte har vi journalister til at begynde med få informationer om personen, vi undersøger.

Hvordan får vi mest mulig information ud af for eksempel en email for dermed at komme videre i vores research? Det kan en række værktøjer hjælpe os med.

Modul 1 fylder cirka 25 procent af kurset.

 

Modul 2: Sociale medier

De mest effektive værktøjer til research på sociale medier. Hvordan kortlægger vi så mange af personens profiler som muligt, også fra mindre kendte sider?

Lær at gemme indholdet hurtigt, før personen sletter det.

Modul 2 fylder cirka 25 procent af kurset

 

Dag 2:

Modul 3: Analyse af foto og video

Geolokation, vi gennemgår, hvad det kan bruges til. Overraskende meget, hvis du implementerer det i din research! Og så verificerer vi billeders og videoers lokation med de nyeste værktøjer.

Analyse af metadata for at undersøge om fotoet er ægte. Pas på faldgruber.

Systematisk analyse af video, herunder personer, lydspor og tekster i video.

Modul 3 fylder cirka 25 procent af kurset.

 

Modul 4: Google-søgninger

Lær de effektive søgninger og alarmer på Google. Med lidt held får du adgang til afslørende dokumenter. Lær også at lave din egen selvprogrammerede Google-søgemaskine.

Modul 4 fylder cirka 10 procent af kurset.

 

Modul 5: Offentlige registre og erhvervsdatabaser

Spar tid i din research ved at bruge de mest effektive værktøjer, der samler info fra flere offentlige registre på en gang.

Modul 5 fylder cirka 10 procent af kurset

 

Modul 6: Presseetisk diskussion

Til hvilke projekter vil vi tage de forskellige værktøjer i brug?

Hvornår kan en væsentlig samfundsmæssig interesse godtgøre brugen af de specifikke værktøjer.

Modul 5 fylder cirka fem procent af kurset.

Mere om dette kursus