Fribergs tips og tricks: Lav afsløringer med nettets skarpeste værktøjer

Startdato:
Udbyder:
ME plus:
ME
Dage:
2 dage
Pris:
6.900 kr. + moms | PU-støtte: 1.800 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 20 evalueringer)
Efterår 2023

Lav afsløringer med nettets skarpeste værktøjer

Tak for et kanongodt og særdeles brugbart kursus. Det bedste jeg har været på nogensinde og i perfekte rammer.

Tak for et virkelig fedt kursus! Nok et af de bedste jeg har været på. Meget konkret og lige til at tage med hjem og bruge i hverdagen på redaktionen.

Virkeligt godt og anvendeligt. Med gode eksempler og overvejelser generelt om undersøgende journalistik.

Det var et par af kommentarerne fra kursisterne på det første kursus i maj 2023.

Undersøgende journalistik går ofte ud på at samle informationer fra mange forskellige kilder til ét samlet billede.

Ofte kan et enkelt stykke information, eksempelvis et foto, lede researchen et helt nyt sted hen. Men hvordan presser man mest muligt info ud af et foto, en video, en e-mail, et navn eller et telefonnummer?

På dette kursus viser graverjournalist Jacob Friberg dig internettets mest effektive værktøjer og programmer, der kan hjælpe dig til et afgørende gennembrud i din research.

Værktøjerne kan både bruges i en breaking-dagsorden, men også i de længere, undersøgende projekter.

Vi går praktisk til værks under workshoppen. Igennem en række øvelser lærer du værktøjerne at kende, så du kan tage dem i brug med det samme.

Med dit nye kendskab til nettets muligheder begynder du også automatisk at tænke i nye researchmetoder.

Vi slutter kurset med en presseetisk diskussion om værktøjerne.

 

Til daglig er Jacob Friberg politisk redaktør og redaktør for gravergruppen på B.T.

Siden september 2018 har han afholdt et kursus i online-research for journaliststuderende på Roskilde Universitet og tilbyder nu et mere avanceret kursus for Mediernes Efteruddannelse.

Han har samlet værktøjer fra kurser på tre internationale konferencer for undersøgende journalistik. Desuden deltager han jævnligt i webinars og workshops med verdens bedste online-gravere.

I 2021 blev Friberg tildelt Ekstra Bladets Victor-pris og var nomineret til en Cavling for sin artikelserie om minksagen og de slettede sms’er i Statsministeriet. I 2022 vandt han Foreningen for undersøgende journalistiks Aktualitetspris.

 

Kurset er opdelt i følgende moduler:

Dag 1:

Modul 1: Find de digitale spor: Navne-research, e-mail-research, telefonnummer-research, brugernavn-research. Ofte har vi journalister til at begynde med få informationer om personen, vi undersøger.

Hvordan får vi mest mulig information ud af for eksempel en email for dermed at komme videre i vores research? Det kan en række værktøjer hjælpe os med.

 

Modul 2: Analyse af foto og video – bl.a. med brug af kunstig intelligens

Analyse af metadata for at undersøge om fotoet er ægte. Pas på faldgruber.

Geolokation, vi gennemgår, hvad det kan bruges til. Og så verificerer vi fotoets/videoens lokation med de nyeste værktøjer, herunder kunstig intelligens.

Systematisk analyse af video, herunder personer, lydspor og tekster i video.

 

Dag 2:

Modul 3: Sociale medier

De mest effektive værktøjer til research på sociale medier, så du når at gemme det hele, før personen sletter det.

 

Modul 4: Google-søgninger

Lær de effektive søgninger og alarmer på Google. Med lidt held får du adgang til afslørende dokumenter. Lær også at lave din egen selvprogrammerede Google-søgemaskine.

 

Modul 5: Offentlige registre og erhvervsdatabaser

Få overblik over, hvilken personinfo du kan få ud af de offentlige registre. Kombiner det.

 

Modul 6: Presseetisk diskussion

Til hvilke projekter vil vi tage de forskellige værktøjer i brug?

Hvornår kan en væsentlig samfundsmæssig interesse godtgøre brugen af de specifikke værktøjer.

Undervisere

Jacob Friberg

Jacob Friberg er undersøgende journalist og arbejder til daglig som redaktionschef på B.T. for de to redaktioner Politik og Krimi.  

I 2018 begyndte han at afholde kurser i onlineresearch for journaliststuderende på Roskilde Universitet. Han fik interesse for at undervise, og i 2024 tilbyder han i alt tre kurser for Mediernes Efteruddannelse.

I 2021 blev Jacob Friberg tildelt Ekstra Bladets Victor-pris og var nomineret til en Cavling for sin artikelserie om minksagen og de slettede sms’er i Statsministeriet. I 2022 modtog han Aktualitetsprisen af Foreningen For Undersøgende Journalistik (FUJ).

Uddannet journalist fra Roskilde Universitet og praktikant på Politiken.

Mere om dette kursus