Forstå og engager dit publikum

Startdato:
Udbyder:
Sted:
5230 M
Dage:
5 dage
Pris:
5.600 kr. - PU-støtte skal søges individuelt.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 39 evalueringer)
Efterår 2024

’Forstå og engagér dit publikum’ er et kursus, hvor du bliver undervist i, hvordan publikum kan inddrages i udvikling og evaluering af journalistik. Vi kommer omkring effektmålinger, brugermålinger og teknikker til at skabe brugerengagement. Nogle af nøgleordene er brugerorienteret tankegang, user needs og audience canvas.

Den teknologiske udvikling rummer både et stort potentiale, men også store udfordringer, for journalistikken. På den ene side betyder mulighederne for interaktion, at det er meget nemmere at inddrage brugerne i den journalistiske proces. Ikke alene kan brugerne være med til at sprede journalistikken via anbefalinger, delinger og diskussion på sociale medier, de kan også i højere grad inddrages i den journalistiske idégenerering og researchproces.

Desuden har medierne aldrig tidligere har haft adgang til mere information om deres brugere end nu, som kan bruges til udvikle og tilpasse journalistikken til brugernes ønsker og behov. Medierne overvåger kliktal, læsetider, besøgssekvenser, tester overskrifter og placeringer via A/B-tests.

På den anden side har den teknologiske udvikling skabt et mediesystem, hvor udbuddet af medieindhold (inklusiv sociale medier) er eksploderet, og journalistikken er i intens konkurrence med andre typer indhold om brugernes/borgernes opmærksomhed. Fordi mediernes indhold ikke længere primært sælges i en samlet pakke kan brugerne i meget høj grad selv sætte deres individuelle indholdspakke sammen, og det giver udfordringer med at skabe tilstrækkelig indtjening hos udbyderne af journalistik.

Derfor er nye måder at arbejde med relationen til brugerne på helt afgørende ikke bare for medierne, men også demokratiet.

Kursets opbygning

På kurset vil du derfor lære at forstå de forskellige måder at arbejde med brugernes engagement på og styrke din analytiske og kritiske sans når det handler om brugernes engagement.

Faget afsluttes med en individuel mundtlig eksamen, hvor du skal reflektere over og komme med bud på, hvordan en mediearbejdsplads kan forbedre arbejdet med at forstå og engagere publikum.

Tilmelding:

Du skal optages på universitetet for at tage kurset, som er en del af den journalistiske kandidatuddannelse på deltid, cand.public. Derfor skal du først – og senest 6. august – tilmelde dig her via SDU.

Du kan tilmelde dig på dette link 

Når du har fået besked fra SDU om, at du er optaget, skal du også tilmelde dig via ME her på siden. Det er betingelsen for, at du kan få PU-støtte.

ANSØGNINGSFRIST ER 6. AUGUST.

Adgangskrav

Du skal have en bachelorgrad i Journalistik fra SDU eller DMJX. Du skal derfor vedhæfte dit eksamensbevis, når du tilmelder dig.

Undervisere

Lene Heiselberg

Lene Heiselberg  er tilknyttet både Center for Journalistik, Mediernes Forsknings- og Innovationscenter (MFI) og Digital Democracy Centre på SDU. Hun forsker i brugeres bevidste og underbevidste, kognitive og emotionelle oplevelser af journalistik.

I sin forskning benytter Lene derfor laboratorieeksperimenter (eye tracking og svedmålinger) samt kvalitative interviews. I MFI-regi holder hun foredrag og kurser for mediebranchen, hvor egne og andres forskningsresultater formidles praksisnært og anvendeligt.

Foredragene handler pt. om transitionen fra broadcast til streaming (Drage-dramaturgi). Kunderne er bl.a. Radio4, Discovery Networks, Banijay Nordic, TV 2, DR, Warner Brothers, Danmarks Naturfredningsforening, SVT (Sveriges Television) og Yle.

Mere om dette kursus