
Den grønne omstilling kræver vindenergi. Men forstår du forskellen på en vindmølles produktionskapacitet og dens kapacitetsfaktor? Eller på kilowatt og kilowatttimer?
Vil du gerne kunne redegøre for, hvad Carbon Capture and Storage (CCS) er, og hvordan den adskiller sig fra DAC? Og vil du forstå, hvorfor kulstoflagring har sine store begrænsninger, som den teknologi, der skal redde os?
Og hvad med det helt nye klimaakronym: BESS.
Vil du gerne kunne gennemskue, hvad der er sandhed og myter, når det kommer til elbiler, biogas, arealudnyttelse etc?
Kunne du tænke dig bedre at forstå, hvordan klimaforskning bliver til, hvordan IPCC arbejder, og hvad usikkerhed egentlig betyder i klimasammenhæng?
Så vil vi gerne invitere dig på kursus i grøn teknologiforståelse og almen klimadannelse i Thisted – 200 meter fra verdens største vindmøller i Testcenter Østerilds mødelokale.
Målet er at gøre dig hjemmevant med de mange teknologier, der er i spil for at realisere den grønne omstilling.
Masser af udflugter
Udover undervisning i alt fra videnskabsproces til lavpraktisk teknologiforståelse vil vi tage på udflugt til blandt andet Hanstholm Havn, hvor vi skal blive klogere på bølgeenergi og måske komme op i en af det lokale, succesrige vindmøllelaugs møller. Vi vil også som en del af kurset få en guidet rundvisning på Testcenter Østerild af en vindforsker, der kan besvare alle, både dumme og kloge, spørgsmål, ligesom vi skal ind til Danmarks første geotermianlæg tyve minutter væk.
En overnatning på hotel i Thisted samt morgenmad, aftensmad og to gange frokost er inkluderet i prisen. Kursisterne betaler selv for transport til Thy samt drikkevarer.
Vi tilbyder kollegarabat på 1.000 kroner. Tilmelder en af dine kollegaer sig, efter du har, er der altså 1.000 kroner i rabat. Skriv det ved tilmelding.
Detaljeret program
-
maj
9.30: Velkommen + introduktion + Hvorfor har vi sat gang i den her storstilede omstilling?
10.30: Ekskursion Thisted Varmeforsyning, hvor vi skal se og høre om deres geotermianlæg samt om deres halvfyr og affaldsvarmeværk.
12.30: Frokost tilbage i testcenteret
13.00: Programmet fortsætter med gennemgang af den grønne omstillings centrale teknologier.
17.00: Vi føles tilbage til hotellet i Thisted.
19.00: Middag på Restaurant Bryggen
-
maj
9.00: Vi fortsætter gennemgang af den grønne omstillings centrale teknologier.
10.00: Rundvisning på testcenteret.
12.00: Vi kører til Hanstholm og spiser frokost på Det Gamle Røgeri.
13.00: Oplæg fra Jens Therkelsen, DanWec og Thisted Kommune om blandt andet bølgeenergi, CO2-lagring og PtX.
14.30: Møde med en møllemodstander.
15.30: Vi fortsætter gennemgang af den grønne omstillings centrale teknologier.
15.10: Tilbage til alfabetet i mødelokalet
16.45: Evaluering
17.00: Farvel
Bindende tilmeldning:
Din tilmelding er bindende, når du har modtaget besked om, at du er optaget, og at kurset bliver gennemført. Selvfølgelig kan du komme i en situation, hvor du må melde fra, og hvis det sker, kan en kollega eller en anden fra dit netværk overtage din plads.
En eventuel omfakturering koster et administrationsgebyr på 1.000 kroner. Hvis du har tilmeldt dig privat – det vil sige, at du selv og ikke din arbejdsplads skal betale – har du 14 dages fortrydelsesret, jf. Forbrugeraftaleloven. Herefter er din tilmelding bindende.