
Finland er en del af Norden, men adskiller sig på flere måder fra de andre nordiske lande. Landets geopolitiske placering med grænsen til Rusland, NATO-medlemskab og en præsident, der er meget aktiv i udenrigspolitik, Alexander Stubb, har ikke uden grund givet Finland international opmærksomhed.
På dette kursus dykker vi ned i Finlands nye rolle i Norden og landets betydning for det nordiske samarbejde. Vi besøger Finland første uge i marts forud for parlamentsvalget 18. april.
På kurset skal vi blandt andet blive klogere på Finlands forsvar, som er i en liga for sig. Finlands forsvar blev aldrig slidt ned, som det skete i mange andre europæiske og nordiske lande. I dag er den finske hær en af de stærkeste i EU. Landet har en reserve på næsten 900.000 mand, Danmark har 43.000. Finland har over 600 pansrede køretøjer af forskellige typer, sammenlignet med Danmarks cirka 40. Finland har 270.000 værnepligtige hvert år, Danmark forventer at nå op på 6.500 frem mod 2033. Hvordan og hvorfor har Finland investeret så meget i forsvaret – selv efter 1990’erne? Hvad kan vi lære af det finske forsvar? Vil Finland påtage sig rollen som leder af NATO’s nordøstlige flanke?
Kurset foregår i Helsingfors med besøg ved østgrænsen. På kurset kommer vi ind på nogle af Finlands aktuelle indenrigspolitiske problemstillinger, herunder:
- Velfærdspolitikken nåede til Finland senere end i de andre nordiske lande. Højdepunktet kom i 1980’erne – men i 1990’erne satte en dyb økonomisk krise udviklingen i stå. Denne krise er man aldrig helt kommet over. Finland har reelt ikke haft økonomisk vækst i 20 år, og arbejdsløsheden er i dag den højeste i EU. Hvordan får Finland råd til de høje forsvarsudgifter med en kriseramt økonomi?
- Den finske skole og uddannelsessystemet har været en af landets styrker og danske lærere og politikere har set op til det finske skolesystem i årevis. Nu er Finland ikke længere i toppen af PISA, og de socioøkonomiske forskelle mellem eleverne afspejles tydeligt. Kan finnerne ændre det? Og hvad skyldes ændringen?
- Ingen politiske partier har indtil videre sagt, at der er et loft på, hvor meget Finland kan bruge på forsvar – men vil det ændre sig op til parlamentsvalget i takt med, at der sker flere og flere besparelser på velfærden?
- Finland er et officielt tosproget land – svensk er det andet nationalsprog. Finlandssvenskere udgør omkring fem procent af befolkningen, men har stærk autonomi med et svensksproget skolesystem fra børnehave til universitet. Hvordan ser finlandssvenskernes fremtid ud? Og hvad tænker resten af befolkningen om finlandssvenskernes rolle?
Hvorfor dette kursus?
Finland rummer et hav af historier, der venter på at blive skrevet. For mange danskere er Finland mentalt langt væk, men landet har mange lighedspunkter med Danmark, at det er derfor oplagt at perspektivere og finde gode cases og kilder – det gælder uanset om det handler om forsvar, uddannelse eller velfærdsydelser.
I dag dominerer sikkerhedstrusler hele den offentlige debat i Finland. Finnerne forbereder sig på alt: hybridkrig, reel krig og forstyrrelser, der kan skade økonomien. Staten og et landsdækkende netværk af butikker samarbejder om nødrationer af olie og gas og mad. Det betyder, at næsten enhver ny beslutning retfærdiggøres med øget sikkerhed, hvilket kan gøre kritisk mediedækning og diskussion vanskelig. Der har altid været en bred politisk enighed om Finlands sikkerheds- og udenrigspolitik. De store stigninger i forsvarsudgifterne sætter nu dette på prøve. Kan enigheden opretholdes selv i en situation, hvor fem procent af BNP skal gå til forsvarsudgifter?
En væsentlig forklaring på Finlands særlige position i Norden er den over 1.300 km lange grænse til Rusland. Finlands grænseværn står til at modtage flere midler fra EU i de kommende år, og grænsen har været totalt lukket i de seneste år på grund af Ruslands handlinger og hybridkrigsførelse, herunder såkaldt ”instrumentaliseret migration”. Det finske parlament har endda vedtaget en “push back”-lov, som i særlige tilfælde tillader, at myndighederne kan afvise asylansøgere ved grænsen til Rusland og straks sende dem tilbage uden asylbehandling. Et brud med grundlæggende rettigheder inden for international og europæisk flygtningeret.
Dette får du med hjem:
- Du forstår de vigtigste forskelle og lighedspunkter mellem Finland og Danmark, Finlands rolle i Norden. Du kan også forklare, hvorfor Finland nu spiller en nøglerolle i Norden.
- Kurset giver dig værktøjer til at forstå fremtidens nordiske forsvarssamarbejde, som er under stærk forandring, hvor alle nordiske lande er med i NATO. Du får indblik i, hvorfor forsvaret i Norden skal koordineres langt tættere. Dvs. fælles planlægning af øvelser og uddannelse, fælles indkøb og produktion af militært udstyr er på dagsordenen.
- Bud på, hvordan vi bevarer den kritiske tilgang til oprustning og anvendelse af milliarder af skattekroner til militæret over de kommende år. Hvordan inddrages borgerne mere i debatten om forsvar og sikkerhed?
- Kurset omfatter blandt andet besøg i Riksdagen og en udflugt til grænsebyen Villmanstrand, som med russisktalende indbyggere tidligere var meget besøgt af russiske turister, men nu oplever et stort indtægtstab.
- Vi får undervejs også tid til at opleve hovedstaden Helsinki og komme tæt på den finske kultur og saunatradition.
Nordisk perspektiv og netværk:
Kurset udbydes af NJC i hele Norden. Det betyder, at du også får selskab af kolleger fra hele Norden og – som bonus – et særligt nordisk perspektiv på Finland. Udover ny viden får du mulighed for at opbygge værdifulde nordiske netværk og udveksle erfaringer med kolleger fra forskellige lande og medier. Det bidrager til en dybere forståelse af både nationale og fælles nordiske dagsordener.
Undervisningen gennemføres hovedsageligt på ”blandinavisk”. Det er derfor nødvendigt, at du forstår dansk, svensk og/eller norsk på et passende niveau. Dog sørger vi for, at oplægsholdere taler tydeligt og på engelsk om nødvendigt.
Vi afholder et webinar inden kurset, hvor deltagerne kan møde hinanden.
Kursusledere:
Susanna Ginman, journalist og tidligere opinionsredaktør og lederskribent på Hufvudstadsbladet, den største svensksprogede avis i Finland, siden 2012. Før det arbejdede hun blandt andet som redaktionschef og chef med ansvar for politik og økonomi på Yle, Finlands public service broadcaster.
Tommy Westerlund, journalist, lederskribent og tidligere chefredaktør på Hufvudstadsbladet og for avisen Västra Nyland.
Kursusgebyret er inkl. fem hotelovernatninger med morgenmad i Helsinki samt frokost og lokal transport alle kursusdage. Deltagerne betaler selv fly og visse måltider.
Foto øverst: Finlands præsident Alexander Stubb på besøg i Alta i Norge under NATO-øvelse. Foto: Matti Porre/Office of the President of the Republic of Finland
