Find din unikke hylde som formidler

Startdato:
Udbyder:
Sted:
8300 Odder
Dage:
6 dage
Pris:
19.995 kr. + moms | PU-støtte: 4.500 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 193 evalueringer)
Forår 2024

’Find din unikke hylde som formidler’ er tre måneders integreret efteruddannelses-, coaching- og mastermindforløb for dig, der er klar til at se indad og finde hjem til dig selv. Dig, der vil undersøge dit kald og livsformål og finde ind til din unikke hylde som formidler og det arbejdsliv, der passer til dig.

Vil du finde modet til et (endnu) bedre arbejdsliv? Hvad er dine værdier og DNA som formidler? Hvad vil give dig mere livsglæde i hverdagen?

Efteruddannelsen består af i alt tre fysiske workshopdage, tre live-online-sessioner på udvalgte torsdage, regulær online-skrivehule, én til én coaching og besøg af relevante gæsteundervisere undervejs. Få overblik over de konkrete datoer med mere længere nede i teksten.


Forløbet er for dig, der…

  • Længes efter at skrue op for passionen, kreativiteten, livsglæden
  • Drømmer om at leve et balanceret liv i overensstemmelse med dine værdier – tro mod dig selv. Men du er i tvivl om, hvor lidt eller meget der skal til, og hvilke beslutninger du skal træffe
  • Kan ha’ svært ved at afgøre, hvilken af stemmerne i eller rundt om dig, du skal lytte til – hvilken der hjælper dig på din vej?
  • Gerne vil undersøge, hvad der kalder på dig, når du mærker efter
  • Har tendens til at bruge mere af dig selv, end du kan nå at lade op, måske har du været syg med stress, og du vil ikke derhen igen
  • Kender til det at miste jordforbindelsen og blive væk oppe i hovedet, der så gerne vil regne alting ud
  • Tager din livsglæde alvorligt

‘Find din unikke hylde’ er både for dig, der brænder for gøre en forskel med din formidling, men har svært ved at udleve det i en presset hverdag, der godt kan gøre dig lidt stakåndet. Og for dig, der føler dig presset til at tage opgaver på må og få frem for at arbejde fokuseret på at blive heldig med vilje.


Unik personlig udvikling

Efteruddannelsen er et personligt udviklingsforløb, der hjælper dig til ægte at mærke dig selv og bruge både hjerne, krop, hjerte og intuition, når du træffer valg og former det liv og den hverdag, der passer til dig.

Forløbet giver dig en række uvurderlige metoder til at nå ind til din indre kreativitet, essens og din unikke hylde som formidler, så du kan skabe et – for dig – meningsfuldt og bæredygtigt arbejdsliv, hvor du aldrig brænder ud.


Livsglæden skal med på arbejde

Kloden og vi mennesker har brug for en verden, hvor den menneskelige trivsel forbedres i takt med Jordens.

På det individuelle plan har vi brug for at tage vores livsglæde alvorligt og tillade os selv at bruge den som et argument for, at vi laver det, vi gør.

Hjertet og livsglæden skal med, når vi går på arbejde.

Hvor meget livsglæde er der i dit liv i dette øjeblik?
Hvad gør dig glad?
Er du klar til at finde din unikke hylde?


Hero’s Journey

Forløbet tuner ind på livsglæde og livsformål, når vi undersøger, hvad der kalder på dig og kommer på sporet af din unikke hylde og dit unikke bidrag til verden.

Vi træner at trække på både hjerne, krop, hjerte og intuition og dykker dybt i Joseph Campbells universelle Hero’s Journey-model over de udviklingstrin og faser, som vi alle – på tværs af tid, kultur og religion – gennemgår hver gang, vi følger små som store kald og begiver os ud i det ukendte eller måske bliver tvunget ud af normalen.

Sammen undersøger vi kald, tvivl, overvinder vores modstand, ser vores værste frygt og diverse afledningsmanøvrer i øjnene, så vi kan opnå dybe erkendelser og indre visdom, der tager os til next level.


Der er altid en tredje vej

Vi kan ikke på forhånd vide, hvad vi siger ja til, når vi begiver os ud på livets udviklingsrejser, for vi kan ikke regne ud, hvad der vil ske. Vi kan tillidsfuldt sige helhjertet ja.

Og hvad end der kommer i vejen, er vejen, ville Joseph Campbell sige.  Du skal nok bevæge dig. Vær med tvivlen, hvis den er der. Bevæger du dig i en ny retning, er alt godt. Er dit behov enkle justeringer på din arbejdsplads, er alt godt. Det handler om, hvad der er på spil i dig. Det handler om din bevidsthed, trivsel, livsglæde og måde at være i arbejdslivet på.

Der er altid en tredje vej. Det behøver ikke være enten eller – det kan også være både og.


 Det lærer du på efteruddannelsen

Helterejsen

  • Du får nye indsigter og indre visdom, der hjælper dig med at finde ind til din unikke hylde som formidler
  • Du får forudsætninger for at kunne skabe et meningsfuldt arbejdsliv, hvor du aldrig brænder ud
  • Du lærer dig selv og dine mønstre bedre at kende, så du lettere og med større bevidsthed kan gå livets små og store udviklingsrejser
  • Du lærer dine superkræfter at kende og forstår, hvordan du kan bringe dem i spil
  • Du forstår, at du ikke er alene, og at det er helt normalt at skulle igennem de udviklingstrin, vi alle nu engang møder undervejs, når vi udvikler os
  • Du mærker din egen kraft, klarhed og indre ro ved at følge din livsglæde
  • Du lærer metoder, der på stadigt højere bevidsthedsniveauer kan bringe dig nærmere din essens og dit livsformål

Hjertevejen

  • Du lærer at hænge præstationsfrakken på knagen sammen med dine indre dommere og andre begrænsende overbevisninger
  • Du lærer at tappe ind i nuet med langsomheden som magisk hjælper
  • Du lærer at forbinde dig med dit hjerte og leve derfra
  • Du lærer at skelne mellem hovedvejen og hjertevejen og bruger bevidst både hjerne, krop, hjerte og intuition, så du kan trække på hele dig og alle dine superkræfter
  • Du opdager, hvilken forskel det gør at skrive i hånden og bruger det i din selvudviklingsproces
  • Hjertevejen er genvejen til din intuition, din indre kreativitet, og det meningsfulde arbejdsliv

Efter 12 uger…

  • Har du fundet din unikke hylde som formidler eller i hvert fald din næste hylde – den forandrer sig og forfines konstant i takt med din egen udvikling
  • Ved du, hvordan du lader dig drive af din intuition og livsglæde
  • Har du gået en Hero’s Journey og været på en betydningsfuld udviklingsrejse, der giver dig nye indsigter og retning
  • Har du tilegnet dig en uvurderlig metode i Hero’s Journey, du kan bruge såvel til at se indad som til at folde journalistiske fortællinger ud, så de kan mærkes og resonerer
  • Ved du, hvordan du lever, så du aldrig brænder ud
  • Ved du, at det er når, vi er tro mod os selv og følger vores kald og livsglæde, at vi kan holde i længden, fordi vi bliver tanket op med god energi, klarhed og indre ro
  • Kan vi ikke vipti-vupti ændre strukturerne i samfundet eller på arbejdspladsen, men vi kan skrue op for vores egne superkræfter, kreativitet og indre magi
  • Har du mod på et (endnu) bedre arbejdsliv
  • Ved du, hvordan du finder hjem til dig selv og forbinder dig med dit hjerte, når du er blevet væk i hovedet eller i hverdagens virvar


Sådan foregår det

Undervisning

En kombination af online-live undervisning & onlineundervisning, når det passer dig. Altid koblet med undervisningsmateriale, opgaver og øvelser, der støtter din udviklingsproces. Vi skaber et dynamisk, nærende og tillidsfuldt læringsrum, uanset om vi mødes fysisk, online eller online-live.

Workshops

Fysiske workshops, hvor vi tapper ud af hovedet, ind i kroppen og åbner hjertet. Vi ser både indad og udad. Din proces er i fokus, når vi hænger præstationsfrakken uden for døren og byder kreativiteten indenfor.

Mastermind

Kærlig, støttende mastermind-gruppe, der hepper på dig og går vejen sammen med dig. Her kan du sammen med de andre deltagere give og få hjælp, inspiration, sparring og feedback undervejs i forløbet. I deler erfaringer og er hinandens vidner.

1:1 sessioner

Individuelle sessioner, hvor vi sammen tuner ind på dig din personlige udviklingsrejse  – dine blokeringer, bias, drømme, behov og dine konkrete skridt på vejen mod din unikke hylde og et meningsfuldt arbejdsliv, hvor du aldrig brænder ud.

 

Hvornår foregår det? 

April 
4.4.: Adgang til online-materiale & de første øvelser
23.-24.4.: To dages workshop fra kl. 12.00 dag 1 til 15.00 dag 2 (sted følger)

Maj 
7.5.: Online-live undervisning, refleksion & træning fra 11.00-15.00
21.5.: Online-live undervisning, refleksion & træning fra 11.00-15.00

Juni 
11.6: Online-live undervisning, refleksion & træning fra 11.00-15.00
26.6.: Workshop & fejring fra 10.00-? (sted følger)


Prisen inkluderer: 

  • Al onlineundervisning & undervisningsmateriale (der kan derudover være udgifter til enkelte bøger)
  • 1x 2 dages workshop på Saksild Strand eller på et af mine yndlingsbadehoteller (inklusive forplejning & overnatning. Drikkevarer udover vand, te & kaffe er for egen regning)
  • 1x 1 afsluttende dagsworkshop på Saksild Strand eller på et af mine yndlingsbadehoteller (inklusive forplejning i løbet af dagen)
  • 2 x 1:1 sessioner á cirka 60 minutter
  • 3 x online-live undervisning (á 4 timer) med fokus på din proces, sparring og øvelser
  • Feedback på udvalgte opgaver & processer (fremgår af undervisningsmaterialet)
  • Respons, støtte og sparring i vores fælles facebookgruppe under hele forløbet

Bindende tilmeldning

Din tilmelding er bindende, når du har modtaget besked om, at du er optaget, og at kurset bliver gennemført. Selvfølgelig kan du komme i en situation, hvor du må melde fra, og hvis det sker, kan en kollega overtage din plads. Jeg er også fleksibel, hvis det er muligt afsætte pladsen til anden side. En eventuel omfakturering koster et administrationsgebyr på 1000 kroner. Hvis du har tilmeldt dig privat – det vil sige, at du selv og ikke din arbejdsplads skal betale – har du 14 dages fortrydelsesret, jf. Forbrugeraftaleloven. Herefter er din tilmelding bindende. Du kan som selvbetaler betale i op til 6 rater. Få mere information her.

Få mere information om AndersensBureau eller tjek den korte version her.

Undervisere

Tina Andersen

(Skrive)coach, fortællenørd og frihedspioner. Idémager, eventyrer og indehaver af AndersensBureau –  fordi fortællingen tæller.

Tina er ophavskvinde til ‘Fortæl Journalistik fra Hjertet’, hvor hun samler alt, hvad hun ved om journalistik, fortællingens kraft og kreativitet koblet med en indre visdom om, at verden har brug for, at journalistikken bevæger sig i en ny retning. Set i bakspejlet har hun brugt de sidste 30 år på at blive klar og kvalificeret til at stille sig op på ølkassen med tragten for munden for at gå forrest for fremtidens hjertejournalistik.

Hun er uddannet journalist & cand.public med speciale i narrativ journalistik & storytelling og kobler sin ekspertise i (journalistiske) fortællinger og kreative flows med sine intuitive kompetencer og evne til at skabe tillidsfuldt nærvær i nuet. Og så trækker hun på +20 års erfaring som underviser og skrivecoach i mediebranchen.

Engang journalist på Det Fri Aktuelt og siden fagmedarbejder på DMJX med fortællende journalistik og kreativ skrivning som ekspertområde, men først og fremmest soloselvstændig, der brænder for fremtidens journalistik og et bæredygtigt arbejdsliv med max frihed.

Også her har hun gået vejen selv og flere gange taget sin hjertebusiness til next level . Grundværdierne er de samme, men den personlige udvikling og faglige forvandling er stor. Vilde transformationer. I dag har hun fintunet sin egen unikke hylde som formidler og lever, så hun aldrig brænder ud.

Tina holder skriveretreats, walkabouts, kurser i sit køkken og to længere efteruddannelsesforløb ‘Find din unikke hylde som formidler’ og ‘Fortæl Journalistik fra Hjertet’, der strækker sig over henholdsvis tre og otte måneder.

Mere om dette kursus