Færøerne i billeder

Startdato:
Udbyder:
Sted:
Færøerne
Dage:
5 dage
Pris:
24.500 kr. + moms | PU-støtte: 6.500 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 6 evalueringer)
Forår 2026
© LARS BERTELSEN
© LARS BERTELSEN

Tag med på fotokursus til Færøerne: De vindblæste øer i Nordatlanten – kendt for fuglefjelde, får, fisk, grindehvaler og ikke mindst venlige mennesker formet af nærheden til havet og den barske natur. Modsætningernes øer, hvor ungt og gammelt mødes i et kulturelt spændingsfelt mellem tro, tradition og konservatisme på den ene side og ungdom, udlængsel og internationalisme på den anden.

Du vil på kurset have kameraet i hånden det meste af tiden. Vi sørger for, at du teamer op med en lokal færing, hvis hverdag du skal skildre fotografisk. Vi skal bl.a. arbejde med fotografiske metode, de fotografiske grundstoffer, at gå tæt på som fotograf, at redigere samt diskutere og vurdere en visuel fortælling om færingernes ydre og indre liv set af dig gennem linsen.

Kameraet er din notesblok og dit møde med verden den egentlige mission. Fotografværkstedet hjælper dig med at finde glæden og begejstringen ved fotografi. Postkort er pæne – men vi skal længere ind: På denne intense fem dages tur til Færøernes byer, landskaber og ansigter vil vi tænde din indre dokumentar- og landskabsfotografiske ild. Du skal på kurset arbejde med dit eget fotografiske projekt, som kan omsættes i dit daglige arbejde med fotografi.

Kurset gennemføres med differentieret undervisning for at tilgodese deltagernes forskellige kompetenceniveauer

Dag-til-dag-program (med forbehold for ændringer):

Mandag den 18. maj
Dag:
 Ankomst. Fotosession ved Gásadalur med udsigt til øerne Tindholm og  Mykines. Velkomst og præsentation ved frokosten på Bøur Packhúsid. Indkvartering på hotel på enkeltværelse. Aftensmad på egen hånd
Aften: Intro til kurset. Debriefing: Vi ser hinandens billeder og taler om udfordringer, bespænd og hvordan vi hver især har søgt at løse dagens fotoopgave. Oplæg om portræt- og reportagefotografi til inspiration.

Tirsdag den 19. maj
Dag:
 Morgenmad. Teknik-”Brush Up”. Fotosession ved Saksun, Tjørnuvik, Gjovk. Undervejs frokost på egen hånd.
Aften: Aftensmad på egen hånd. Debriefing. Vi ser hinandens billeder og taler om udfordringer, bespænd, og hvordan hver især har søgt at løse dagens fotoopgave.

Onsdag den 20. maj
Dag:
 Hovedopgave, hvor hver kursist matches med lokal færing; fx fiskeren, fårehyrden, præsten, kokken, kunstmaleren, keramikeren eller andre, som man følger med kameraet. Lars og Søren på hotellet, kigger billeder igennem og giver feedback.
Aften: Aftensmad på egen hånd. Debriefing. Vi ser hinandens billeder og taler om udfordringer, bespænd og hvordan hver især har søgt at løse dagens fotoopgave.

Torsdag den 21. maj
Dag:
 Vi får i dybden med alles billeder individuelt. Hver kursist får lejlighed til at drøfte sine billeder med Lars og Søren og træffe valg til den færdige serie, som herefter sammensættes til senere visning. Frokost på egen hånd. Plenum gennemgang af billeder
Aften: Screening, kåring og ”gallamiddag”

Fredag den 22. maj
Morgenmad, evaluering og afrejse

Du lærer (afhængigt af dit niveau):
– At arbejde aktivt med de fotografiske grundstoffer: Lys, øjeblikket, farverne, kompositionen, situationen og fortællingen.
– Om fotografi som visuel kommunikation.
– At gå tættere på som fotograf
– At bryde dine egne grænser og bevæge dig ud af din komfort zone.
– At analysere og kvalificere dine og andres fotografier gennem brug af relevante, didaktiske analysemodeller.
– Grundlæggende fotografisk teknik: Tid, blænde og ISO, samt de visuelle konsekvenser ved aktiv brug af disse teknikker.
– At udvælge din færdige fotografiske fortælling.

Startdato for kurset: 18/5-2026
Antal kursusdage: 5 (internat)
Målgruppe: Fotograferende journalister, fotografer, grafikere og kommunikationsfolk – jer, der elsker at fotografere
Kursusledere: Lars Bertelsen og Søren Voigt Juhl
Antal deltagere: 12 – kurset gennemføres ved minimum 7 deltagere
Pris: 24.500 kr. + moms. Prisen dækker kursusafgift, undervisning, overnatning på enkeltværelse inkl. morgenmad. Flybillet er ikke inkluderet i prisen.

Undervisere

Søren Voigt Juhl

er teolog fra Århus Universitet og kunsthistorie fra Poitier i Sydvestfrankrig i 1989 og har studeret musikvidenskab ved Københavns Universitet. Han har været højskolelærer og –forstander på Brandbjerg Højskole, hvor han har undervist i europæisk kulturhistorie, filosofi og fransk. Fotograferer til bøger, hjemmesider og musikalske billedfortællinger. Pt. præst i Køge Kirke. Han har lang erfaring i at arrangere kurser, kultur-, mad- og vinrejser. Bla for DjE og Update til New York, Sydfrankrig og Spanien.

Læs mere HER

Lars Bertelsen

Som professionel, prisvindende  dokumentarfotograf har Lars Bertelsen gennem en årrække både praktiseret og undervist i fotografi, en livslang passion. Lars er uddannet fotojournalist (BA) fra Danmarks Journalisthøjskole (DMJX) og Pædagogisk Diplom (PD) i billedkunst, æstetik og ledelse fra Københavns Professionshøjskole (KP).

Som fotograf arbejder Lars med sit kamera i Danmark og verden på opgaver for kunder og i jagten på personlige projekter – han har fotograferet mennesker i alle sociale lag over hele verden.

Som underviser videre- og efteruddanner Lars medieprofessionelle fotografer og journalister i egen fotoskole, han afholder videreuddannelseskurser i fotografi på KP, han afholder undervisningsforløb i digital- og analogt fotografi i kunst- og kulturforeninger, på højskoler, for elever i folkeskolen og i en række andre samenhænge over hele landet.

Lars har været ansat som fotograf på Jyllandsposten og Ingeniøren, ligesom han er selvstændig med redaktionelle og kommercielle, nationale og internationale kunder. Lars er tidligere ekstern lektor og censor på Fotojournalistuddannelsen på DMJX. I 1999 modtog Lars førsteprisen i den danske, professionelle fotokonkurrence Årets Pressefoto med billedet af en ung mand til session.

Læs mere om Lars på Fotografværkstedet HER og på hans eget website HER.