
Du får et sprog og en metode til at udvikle, forme og pitche idéer, så de rammer rigtigt. Din underviser, Thore Vonsek, sørger for, at du efter kurset kan kvalificere dine idéer, pitche dem overbevisende og øge dine chancer for at gøre dem til virkelighed.
For redaktioner og produktionsselskaber betyder det mere kvalificeret idéudvikling, færre mislykkede satsninger – og bedre indhold med større gennemslagskraft.
Derfor skal du tage kurset
Den bedste idé vinder … desværre ikke altid. For salget af idéen afhænger i høj grad af faktorer som timing og tydelighed. Evnen til at udvikle, pitche og sælge idéer er altafgørende, hvis du vil klare dig godt i produktionsbranchen. AI kan spytte (ret gode) idéer ud på samlebånd, men ægte kreativitet og nytænkningen kommer stadig fra dig og andre levende mennesker.
Medievirksomheder efterspørger i stigende grad medarbejdere, der både kan producere, udvikle og sælge idéer. Det er blevet et afgørende konkurrenceparameter for dig som medarbejder eller freelancer.
Mange har dog hverken modet eller redskaberne til at udvikle og præsentere idéer, der rent faktisk bliver til noget. Det får du her på kurset. Du får redskaber, sprog (og feedback), der klæder dig på til at lykkes i både idéfasen og i pitchfasen.
Det lærer du
Kurset ruster dig til at turde være med i udviklingsrummet, få de gode idéer og omsætte dem til konkret indhold. Du får et klart sprog og en metode til at forme din idé til en god pitch. På kurset arbejder vi med den dobbelte disciplin, der definerer nutidens medieskabere:
- Evnen til at udvikle idéer, der er originale og formbare
- Evnen til at sælge idéerne mundtligt og visuelt i et konkurrencepræget pitch-rum
Når du går fra kurset, kan du udvikle dine egne strøtanker og dine arbejdsgiveres indholdsønsker til idéer, der sælger. Du får en konkret metode, som du kan bruge igen og igen til at udvikle, kvalificere og pitche idéer, der har gennemslagskraft.
Kurset er for dig
Du er journalist, tilrettelægger eller produktionsmenneske. Du kan både være ny og erfaren, det vigtigste er, at du drømmer om at få flere, bedre idéer og pitche dem til fx tv-kanalerne. Kurset er relevant både hvis du er fastansat, freelancer og selvstændig – bare du har et ønske om at styrke din kreative og kommercielle gennemslagskraft. Kurset er især relevant for dig, der arbejder eller vil arbejde med idéudvikling til fx DR og TV 2. Enten internt eller via produktionsselskaber.
Sådan foregår undervisningen
Kurset varer to dage og er bygget op som en progression fra idé til pitch:
Dag 1: Idéudvikling
Vi arbejder med konkrete teknikker og øvelser, der hjælper dig til at tænke nyt og finde idéer uden for ekkokammeret:
- 180 grader – vend perspektivet og find idéen på hovedet
- 10 idéer på 10 minutter – intensiv sprint for at bryde vanetænkning
- Byg til nyt – samarbejde og transformation
- Tips fra branchens skarpeste udviklere til inspiration
Du lærer kreative greb til at komme på nye idéer, arbejder med egne idéer og udvikler dem løbende gennem feedback og sparring.
Dag 2: Pitch
Her omsætter vi idéerne til slagkraftige præsentationer både skriftligt og mundtligt. Fokus er på at kunne:
- Skrive overbevisende pitchmateriale
- Præsentere idéer klart, kort og engagerende
- Bruge AI til at få idéen ud over rampen
- Forstå modtagerens perspektiv og tilpasse budskabet derefter
Vi pitcher vores idéer for et produktionsselskab og/eller en tv-kanal. Sammen med dine meddeltagere får du trænet din pitch i praksis og får feedback, der bygger på branchens virkelighed.
Kurset gennemføres i et trygt, energisk og sjovt læringsrum med højt tempo og lavt ego. Vi bruger AI, hinanden og branchens bedste tips til at få idéer, der sælger.
Det indgår i prisen
Frokost er inkluderet i prisen, og der bliver serveret kaffe, kage og frugt i pauserne både formiddag og eftermiddag.
I tilfælde af afbud
Du kan selvfølgelig komme i en situation, hvor du må melde afbud.
Læs mere om regler for framelding
Er du ikke berettiget til støtte fra Pressens Uddannelsesfond?
Tilmeld dig kurset på Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles hjemmeside
