Drømmer du om at få hul på den bog eller lave fortællinger, der bliver læst og engagerer? Længes du efter at fordybe dig og nørde kreative processer i en afsondret skriveoase på en kanarisk ø? Trænger du til at få skriveglæden tilbage?
Hvis ja, så rejs med AndersensBureau til Tenerife og skru op for kreativiteten, mens du slipper din indre forfatter fri. Tag researchen med i kufferten og vend hjem med en longform eller feature. Kom langt med en seriefortælling eller en podcast-serie. Få hul på den bog eller kom videre, hvis du er gået i stå. Vend tilbage til din arbejdsplads med fornyet skriveglæde og en stribe konkrete metoder og modeller, der virker – både til hverdag og når du skriver langt.
Den bedste efteruddannelse
”’Skriv langt, få det gjort’ er den bedste efteruddannelse, jeg nogensinde har været på, og jeg vil helt klart anbefale kurset til alle journalister. Det er en unik mulighed for at fordybe sig i et enkelt emne, som efterhånden kan føles som en sjældenhed i mediebranchen anno 2023. Tina er utrolig empatisk, lyttende og en god sparringpartner, som det er let at være ærlig over for om sine svagheder og tanker, og derfor kan hun hurtigere hjælpe en på rette vej i skriveprocessen. Tina møder dig lige der, hvor du er og tilpasser sin coaching til dig. Tinas gode humør og passion for den gode fortælling smitter, og hendes undervisning er alt andet end et kedeligt klasselokale. Tina er inspirerende, imødekommende og fuld af gode idéer.”
Kate Pommer, journalist JFM
Tidligere deltagere har været undersøgende journalister. Erhvervsjournalister. Kulturjournalister. Sportsjournalister. Freelancejournalister. Featureskribenter. Politiske journalister. Redaktører. Forfattere. Magasinjournalister. TV-journalister. Radiojournalister. Og nyhedsjournalister. Alle med et behov for at fordybe sig og finde kreativiteten og passionen frem.
Alt det Chat-GPT’en ikke kan
’Skriv langt, få det gjort’ er for dig, der vil forfine de faglige og menneskelige kompetencer, som Chat-GPT’en netop ikke kan gøre bedre end os. Dig, der har lyst til at prøve kræfter med et bogprojekt eller længere journalistiske formater i en velstruktureret ramme med masser af individuel sparring og greb, der gør processen overskuelig. Du vender hjem med brugbare metoder, fornyet skriveglæde og tilfredsstillelsen ved på én gang at blive ladet op og være super produktiv.
Udover en række bogudgivelser og ongoing projekter har ’Skriv langt, få det gjort’ medvirket til digitale fortællinger, features, longreads, seriefortællinger og podcastserier i blandt andre Nordjyske, JFM, Akademikerbladet, Skole & Forældre, DR.dk, Danske Sportsjournalister, DR, Politiken og Berlingske.
Omkring 130 kursister været med indtil videre. En del endda to og tre gange. Fordi der er ny læring og indsigt at hente hver gang. Og fordi det er et guidet åndehul, hvor du hver gang løfter dig til next level og bliver endnu bedre til at folde fortællinger ud med din unikke stemme.
Vigtigere end nogensinde
Det er vigtigere end nogensinde, at journalister og formidlere kan fortælle levende og bruge greb fra den litterære verden til at fastholde og engagere læseren og fordele spændingen over et længere forløb, der fx kan være longform eller seriefortællinger. For det bliver stadig mere essentielt for danske medier at kunne fange og fastholde abonnenter. Og erfaringer og målinger viser igen og igen, at det er den unikke, velresearchede, vedkommende og velfortalte fortælling, der får kunderne til at blive og trækker nye til.
Dette kursus lærer dig at få overblik over det lange format og formidle, så modtagerne hænger på – metoder og greb, der med fordel kan bruges i korte formater også. Og det lærer dig at dykke ned i detaljen og formidle med nerve og nærvær.
Vi nørder kreativitet, fortællerstemme, fokus, mening, karakteropbygning, plot, struktur og scener.
Farvel indre dommere og begrænsende overbevisninger
Og så kalder ‘Skriv langt, få det gjort’ på den kreativitet, der kommer indefra og får dig til at skrive frit i flow. Vi eksperimenterer med forskellige former for flowskrivning. Skriver i hånden og tager fat i uhensigtsmæssige skrivevaner og afmonterer præstationspres, indre dommere og andre drænende dæmoner. Det er forudsætningen for at få adgang til underbevidstheden og hul igennem til din indre kreativitet.
Genialt koncept
”Genialt koncept! Langt væk hjemmefra og med fuldt fokus på skriveprojektet. Om det så er en novelle, en journalistisk longread eller en fagbog. Der er masser af uforstyrret tid til at skrive. Individuel coaching, hvor der gives kærlige og krævende skub i den rigtige retning. Løbende sparring med gode kollegaer, der bokser med nogle af de samme udfordringer, samt fælles undervisning med inspiration og konkrete øvelser. Kurset er en gylden chance for at realisere dine skrivedrømme og komme et konkret resultat en hel del nærmere.”
Eva Schulsinger, Redaktør, TV Avisen.
Eva har deltaget to gange på ‘Skriv langt, få det gjort’
Billigere på en kanarisk ø
Hvorfor egentlig på en kanarisk ø? Svaret er enkelt: Det er billigere at afholde otte dages skrivekursus på Tenerife inklusive flyrejsen end at opholde sig otte dage på et kursussted i Danmark.
Dertil kommer, at det er nærmest uvurderligt at udskifte kursuslokale med skriveoase og være virkelig langt væk fra hverdagens gøremål i Danmark sammen med en flok ligesindede, passionerede kolleger. Det er en unik chance for at afsondre dig fuldstændig fra omverdenen og fokuseret fordybe dig i din proces og dit projekt.
Du får:
- Tid til fordybelse
- Én til én coaching, der hjælper dig til afklaring, klarhed og gode beslutninger i forhold til din proces og dit projekt
- Uvurderlige metoder til at arbejde kreativt
- Hjælp til at tage præstationsfrakken af og slippe indre dommere, begrænsende overbevisninger og uhensigtsmæssige skrivevaner
- Viden og metoder til at begå gedigen fortællende journalistik
- Træning i finde ind til essensen og skabe overblik, fokus og mening
- Træning i at opbygge, udvikle og nuancere karakterer – også virkelighedens karakterer
- Træning i at skabe sammenhæng og fremdrift i din fortælling, så du engagerer og fastholder læseren
- Træning i the Hero’s Journey-modellen
- Overskuelige øvelser, der understøtter din proces
- Mulighed for at nå længere end du troede var muligt, samtidig med at du vender hjem med fornyet energi og skriveglæde
Undervisningen er koncentreret i starten af kurset. Den er tilsat øvelser, der tager udgangspunkt i dit eget projekt og din proces. Herefter har dagene faste rutiner, når vi skruer op for skriveoase og individuel coaching med Tina og walk & talks med gode kolleger.
Forud:
4-6 uger før det fysiske kursus får du din første individuelle coaching. Inden da er du blevet bedt om at læse e-bogen ’Når langt er godt’ af Tina Andersen samt beskrive dit projekt og dine forventninger med mere. Der kan også være online-undervisning forud, som du kan følge, når det passer dig.
Jeg inviterer desuden til, at du læser Lise Kabell Søgaards ‘Kirstens hjerne’ og Morten Frichs ”Kronvidnet – Hells Angels indefra” som eksempler på den gode, lange journalistiske fortælling i bogform.
Og jeg anbefaler varmt, som gode eksempler på autofiktion/manifest og vidt forskellige måder at skrive inderligt og vidunderligt på, Glenn Bechs ’Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet’, Thomas Korsgaards ‘Trilogien om Tue’, Jesper Steins ‘Rampen’ eller ‘Ædru’ og Alex Schulmans ‘Brænd alle mine breve’.
OBS: Det projekt, du vælger at tage med, skal kunne bære en uges fordybelse. Og du får selvsagt mere ud af kurset og den individuelle coaching, når du møder velforberedt op og har researchet grundigt hjemmefra og/eller har direkte adgang til materialet. Du skal altså researche, interviewe til fortælling og tune ind på behov og din personlige intention med skriveretreatet hjemmefra.
Vil du arbejde med fiktion, er det heller ikke en fordel at skulle starte fra scratch. Skulle du alligevel komme forholdsvis blank afsted, plejer der at ske noget magisk. Ligesom der jævnligt er nogle, der finder ud af, at de skal arbejde med noget helt andet end det, de troede. Du har ansvaret for og ejerskabet til din fortælling.
Med i prisen:
Kursusprisen inkluderer rejse, forplejning ombord på flyet, transfer til hotel og morgenmad hele ugen samt undervisning, individuel coaching & undervisningsmateriale.
Øvrig forplejning og evt. anbefalet læsestof er for egen regning.
Bindende tilmeldning:
Din tilmelding er bindende, når du har modtaget besked om, at du er optaget, og at kurset bliver gennemført. Selvfølgelig kan du komme i en situation, hvor du må melde fra, og hvis det sker, kan en kollega overtage din plads. Jeg er også fleksibel, hvis det er muligt afsætte pladsen til anden side. En eventuel omfakturering koster et administrationsgebyr på 1.000 kroner. Hvis du har tilmeldt dig privat – det vil sige, at du selv og ikke din arbejdsplads skal betale – har du 14 dages fortrydelsesret, jf. Forbrugeraftaleloven. Herefter er din tilmelding bindende.
Læs mere om AndersensBureau på https://www.andersens.dk eller https://mediernesefteruddannelse.dk/udbydere/andersens-bureau/