Efterretningsofficerens metoder
Mangeårig efterretningsofficer Robin Bertelsen og graverjournalist Jacob Friberg lærer dig at bruge en række metoder fra efterretningsverdenen i din journalistik.
Metoder, som der ikke undervises i på journalistuddannelserne, men som journalister jævnligt anvender i praksis:
- Journalister går undercover for at afsløre kritisable forhold.
- Journalister udfører observationsopgaver, for eksempel på efterlyste kriminelle, dokumenterer deres færden og finder det rigtige tidspunkt at konfrontere dem.
- Journalister mødes med sensitive kilder, der har hele deres karriere på spil, men også med kilder, der potentielt kan være farlige.
På kurset lærer du at opbygge en troværdig dækhistorie til at gå undercover. Du lærer metoder til at tænke hurtigt under pres og omstille dig, når du sendes på opgave, hvor din dækhistorie og ageren bliver tryktestet.
Du lærer teori om at observere en person, før du og dit hold bliver sendt på opgave i byen for at observere og dokumentere en persons færden.
Du lærer at undersøge, om din kilde bliver overvåget eller forfulgt, før I mødes, og du lærer at lave et sikkert setup til at mødes med en potentielt farlig kilde.
Alle tre øvelser gennemføres med erfarne skuespillere.
Med lige dele teori og praktiske øvelser afholdes kurset over to dage i centrum af København.
Undervisere
Robin Bertelsen har en mangeårig baggrund som efterretningsofficer fra forskellige grene indenfor efterretning og indhentning i Forsvaret.
I dag arbejder Robin Bertelsen i den private sikkerhedssektor. Robin har desuden tidligere arbejdet med personsikkerhed og livvagtstjeneste for erhvervsfolk i både ind- og udland.
Jacob Friberg er undersøgende journalist. Han har arbejdet med observations- og undercoveropgaver og har i praksis lært, hvilke fejl man skal undgå. Desuden har Jacob Friberg erfaring i at opsøge sensitive kilder samt at planlægge møder med disse på forsvarlig vis. Til daglig er han redaktionschef på B.T.
Undercover
På kurset lærer du i trygge rammer, hvad det vil sige at gå undercover, før du skal bruge det i dit arbejde.
Du lærer, hvilke forberedelser og overvejelser der skal gennemgås, inden du indsættes som undercover i et fremmed miljø.
Du lærer at opbygge en troværdig dækhistorie, som skal afprøves inden indsættelse.
Du lærer, hvilke rekvisitter du kan bruge til at understøtte dækhistoriens troværdighed.
Du får forståelse for at udvælge en korrekt profil – altså hvordan du selv skal se ud og gebærde dig – i forhold til opgaven.
Du lærer, hvordan du indsamler dokumentation på en undercoveropgave, uden at det afslører dig eller skaber mistanke til dig.
Undercoverøvelse
Du bliver sat på prøve, når du over for en skuespiller skal udføre din opgave som undercover.
Formålet med øvelsen er at lære, hvordan man opbygger en troværdig dækhistorie og holder sig til den, når den bliver tryktestet.
Derved lærer du dine egne styrker og svagheder at kende, når du bliver sat under pres.
Øvelsen bliver evalueret, og du får feedback af underviserne samt skuespilleren.
Kildemøder: Sensitive kilder og risikokilder
Sensitive kilder
En sensitiv kilde kan være en kilde, der har meget på spil i forhold til det, personen vil fortælle. Kilden kan risikere sit job – fx. en kilde i en myndighed.
Men det kan også være alvorligere: Kilden kan risikere sit liv eller førlighed.
I dette modul lærer du at få forståelse for, hvordan du kan anvende proaktive tiltag og tage forholdsregler inden et møde med en sensitiv kilde.
Et tiltag kan være at lave et setup, hvor du sikrer, at kilden ikke bliver overvåget.
Det kan du gøre ved at opstille det, der i efterretningsverdenen hedder en SDR – Surveillance Detection Route. Det vender vi tilbage til.
Risikokilder
En risikokilde kan være en potentielt farlig kilde, hvor vi er nødt til at lave et setup, der gør det sikkert for journalisten at mødes med kilden. Fx. et bandemedlem eller en person efterlyst for terror.
Ved at have et coverteam i nærheden kan man optimere sikkerheden. De observerer og kan bryde ind, hvis samtalen udvikler sig aggressivt. Men de giver også et varsel, hvis noget opstår i periferien: Fx. hvis personer relateret til risikokilden dukker op.
Du får tips til at optimere sikkerheden under mødet. Det er simple, men nyttige tips.
Forberedelse af øvelse: Møde med sensitiv kilde
Du skal i samarbejde med dit hold forberede og gennemføre en SDR – Surveillance detection route – med en sensitiv kilde.
På en SDR fører du kilden gennem en rute, hvor du og dit hold gennem forskellige metoder sikrer, at kilden ikke bliver overvåget. Herefter kan kildemødet foretages.
Du og dit hold gennemfører øvelsen over for en trænet skuespiller.
Kursuslederne observerer øvelsen og evaluerer efterfølgende med hvert enkelt hold.
Observationsopgaver – følg og dokumentér en persons ageren
Observationsopgaver kræver grundig forberedelse. Det gør en i stand til at træffe de rigtige beslutninger, hvis vilkårene for opgaven pludseligt ændres.
Du lærer at forberede dig på:
Hvem er personen? Hvilken type er personen, hvilke karaktertræk kan vi finde?
Hvor stor risiko er der forbundet med opgaven?
Hvilke transportmidler bruger personen?
Hvilke miljøer og netværk begår personen sig i?
Hvilke adresser er relevante? Det er vigtigt, hvis personen pludselig bevæger sig et andet sted hen, for så kan man forudse stedet ved at have styr på personens lokationer.
Hvad er det for et område, vi skal observere i? Er det ude eller indendørs?
Hvilket udstyr skal vi bruge afhængigt af opgaven?
Hvornår er målet for opgaven nået?
Påklædning
Du lærer, hvordan du sørger for, at din påklædning ikke stikker ud ift. det miljø, du er på opgave i. Det er de mindste genstande, der kan ændre din profil og udseende og i sidste ende afsløre dig.
Hvis du pga. dit udseende vil stikke ud ift. det miljø, du skal arbejde i, lærer du at nedtone din profil.
Du lærer også, hvordan du skal klæde dig, så du hurtigt kan skifte din påklædning til et nyt miljø.
Du lærer desuden at være opmærksom på, hvilke genstande du kan bære på dig, som vil afsløre dig, hvis du bliver kropsvisiteret.
Udstyr
Hvad skal vi bruge på opgaven? Du får en gennemgang af nyttigt udstyr, bl.a. kameraer, kikkerter, powerbanks.
Du lærer, hvordan man kan bruge lydudstyr og kamera til at dokumentere målets færden og ageren på observationsopgaven.
Du vil få forståelse for forskellige typer af sporingsudstyr.
Sporingsudstyr kan virke kontroversielt, men du lærer at bruge det uden at bryde loven. Hvis du vil spore dit mål – altså den person du gerne vil følge – lærer du på dette kursus at gøre det på en lovlig måde. Og tilmed en meget nem måde.
Man kan også bruge sporingsudstyr til at kende kollegers lokation. Det er nyttigt, fordi man kan bruge enormt mange ressourcer på kommunikation i stedet for på opgaven.
Ved at have styr på kollegers lokation via gps/airtag eller delt lokation i Facebook Messenger, sparer man en masse kommunikation om, hvor kolleger befinder sig.
Du kan desuden stå i en situation, hvor du ikke kan kommunikere. Ved hjælp af gps vil holdet alligevel vide, hvor du befinder dig.
Rekvisitter
Du lærer nødvendigheden af rekvisitter.
Rekvisitter kan bruges til at understøtte en dækhistorie på en observationsopgave.
Hvis man har en fysisk genstand med på opgaven, som understøtter dækhistorien, virker det altid mere troværdigt.
Du får desuden kendskab til hastigt improviserede rekvisitter, såfremt en uventet situation opstår.
Kommunikation
Du lærer at gøre dig overvejelser om, hvor meget kommunikation, der skal være på opgaven. Du får en forståelse af, at unødig kommunikation kan forstyrre opgaven ekstremt meget, og at man kan afsløre sig selv.
Du får en forståelse af forskellige kommunikationstyper, aktive som passive, og hvornår de kan anvendes i forskellige faser i opgaven.
For eksempel: Hvornår er det relevant at have en skjult mikrofon på, så kollegerne kan lytte med, og du kan overlevere beskeder uden at bruge din telefon?
Dækhistorie og berettigelse: Din egen adfærd
Du får forståelse for vigtigheden af, hvordan man opfører sig, når man observerer.
Man skal hele tiden tænke på, giver det mening for andre, at jeg opholder mig her?
Du lærer desuden, hvor vigtigt det altid er at have en dækhistorie klar, hvis man bliver konfronteret på opgaven: Hvad siger eller gør jeg, hvis nogen spørger mig, hvad jeg laver på stedet?
Du bliver i stand til at ændre din dækhistorie plausibelt afhængig af omgivelserne. Og du lærer at levere din dækhistorie overbevisende.
Målets adfærd
Nogle gange bliver vi først klogere på målet, når vi observerer deres adfærd på opgaven. Hvis personen har en opsigtsvækkende eller anderledes adfærd, skal man kunne lave en ny vurdering af opgaven.
Du lærer at vurdere målets adfærd i en presset situation samt tilpasse opgaven herefter.
Logistik
Hvordan fordeler vi os på opgaven?
Hvilke transportmidler har personen, som vi skal være opmærksomme på? For eksempel: Personen plejer at tage bus, men han har også en cykel og bil.
Du lærer at forberede dig på at kunne følge personen ud fra de parametre, som du er kommet frem til via din målanalyse.
Formationer ved overvågning til fods: Hvorledes placerer du dig under observation til fods, hvilke ting virker, og hvilke er afslørende for holdet. Hvorledes skifter du position, så en konstant udskiftning gør det sværere at opdage holdet.
Din afstand til målet på en observationsopgave varierer efter omgivelserne, og hvor stor en risiko du vil løbe for ikke at tabe målet af syne. Denne afvejning identificeres under opgaveanalysen.
Kendskab til observation under brug af køretøj: Hvilke biler, typer, modeller mm. anvendes. Hvorledes forholder man sig i mørke vs. dagslys. Hvorledes arbejder man med flere biler sammen i en observationsopgave.
By vs. land: Hvad kan udfordringerne være ved at observere i henholdsvis by- og landområder. I landområder kan borgere være meget mere lokalkendte og vil lægge mærke til, hvis noget stikker ud. Fx. kan det være nødvendigt at skifte bil på opgaven.
På rejser: Hvad skal man tage højde for, hvis personen er på rejse? Hvis du fx. er på samme fly og følger personen til en udenlandsk by.
Hvad skal man tage højde for, hvis man er på observationsopgaver i udlandet? Hvordan vælger man udstyr og biler, der ikke skiller sig ud?
Robin Bertelsen og Jacob Friberg giver dig en grundig indføring i teorien, før du sammen med dit hold skal udføre en øvelse.
Øvelse: Observation
Kursisterne inddeles i hold. Dit hold får et oplæg til den opgave, I skal udføre. Du skal sammen med dit hold udføre en observation på en person i det offentlige rum. I bliver instrueret i, hvad der skal dokumenteres undervejs på video og foto.
I får at vide, hvor personen normalt opholder sig.
Holdet forbereder opgaven, mens undervisere observerer gruppearbejdet.
Herefter sendes I på en opgave for at observere en skuespiller, der har erfaring som figurant under observationsopgaver. Underviserne observerer, og der evalueres bagefter.
Kurset afsluttes med en opsamling og en samlet evaluering.