Effektiv arbejdsdag – uden at knokle

Startdato:
Udbyder:
Sted:
5560 Aarup
Dage:
2 dage
Pris:
8.200 kr. + moms | PU-støtte: 2.600 kr.
Efterår 2024

Du får konkrete metoder til at arbejde effektivt uden at skulle løbe hurtigere, og du lærer at planlægge realistisk og skabe nye, vedholdende vaner.

 

Når du har været gennem kurset, har du fået:

– Konkrete metoder til at prioritere dine opgaver – også når der hele tiden er deadline og mange uforudsete opgaver.

– Skabt tid til fordybelse og kreativitet, så du opnår større tilfredsstillelse i dit arbejde.

– Minimeret overspringshandlinger og afbrydelser, så arbejdstiden bliver mere effektiv.

– Redskaber til at holde fokus, så du kan arbejde i flow og dermed nå mere uden at føle dig presset.

– Lavet en to do-liste, der er både realistisk og motiverende.

– Tøjlet din tidsoptimisme og er mere realistisk i din planlægning, og hvor meget du reelt kan nå.

– Skabt nye, vedholdende vaner.

 

Kurset er opdelt i to kursusdage med fire ugers mellemrum for at implementere de forskellige redskaber.

Bemærk! Du kan få skriftlig sparring mellem kursusdagene og en måned efter den sidste kursusdag for at få hjælp, hvis der er noget, som ikke fungerer, og du har brug for gode råd til at gøre noget anderledes.

Derfor er der stor sandsynlighed for, at du får den ønskede effekt, efter kurset er afsluttet.

 

Programmet

Dag 1

Startstedet: Du udfylder et spørgeskema, som gør det tydeligt, hvad du har brug for at ændre for at kunne skabe en arbejdsdag, der er effektiv.

Prioritering: Du får en konkret metode til at prioritere hverdagens mange opgaver. Ved at bruge metoden kan du få mere tid til det, der er værdifuldt – så som idéudvikling, kreativ formidling og pauser.

Overspringshandlinger: Hvilke typer findes der, hvordan ser de ud, hvad er årsagen, hvordan kan jeg undgå overspring og bruge min tid bedre.

Fokus: Du får redskaber til at opnå fordybelse og flow.

Dag 2:

Opfølgning: Denne del er vigtig inspiration til hinanden og hjælp til at få optimalt udbytte af kurset.

Tidstyper: Vi zoomer ind på tidsoptimisten, og du lærer at håndtere og skrue ned for tidsoptimisten, så du får realistiske forventninger til, hvad du kan nå.

To do-liste: Vi gennemgår alle de klassiske faldgruber ved en to do-liste, og du får metoden til at styre uden om dem.

Vaner: Du får til opgave at udpege ineffektive vaner og får redskaberne til at skabe effektive vaner. Temaet giver viden om vaner generelt, og hvordan man skaber – og ikke mindst fastholder! – nye vaner.

Afrunding: Spørgeskema, der viser, hvor meget du har ændret, og hvad du skal fortsætte med at arbejde på.

 

Du får konkrete modeller og eksempler. Det vil være let forståeligt og nemt at implementere i din arbejdsdag.

Du får også en arbejdsbog med øvelser, plads til noter og refleksionsspørgsmål, så du altid kan trække en øvelse eller metode op ad skuffen, hvis du falder tilbage i gamle, ineffektive vaner.

På kurset vil der være øvelser undervejs, mulighed for at få svar på spørgsmål, tid til refleksion og sparring med andre deltagere.

Metoderne er alle sammen er med til at øge forståelsen for sine mønstre og vaner og at skærpe bevidstheden om, hvad der skal ændres. Mest af alt kan du være sikker på, at du har konkrete redskaber og øvelser, som gør det nemt at ændre dine vaner og måder at arbejde på.

 

Kurset er for dig, som har brug for at arbejde mere effektivt og bruge din arbejdstid optimalt – også selv om der hele tiden er en deadline, og der ofte sker noget uforudset.

 

Praktisk info: Kurset bliver holdt på Hotel Aarup Kro. Det ligger fem minutters kørsel fra den fynske motorvej og to minutters gang fra Aarup St.

Hver kursusdag begynder med let morgenmad fra kl. 9.30, og der er fuld forplejning på begge kursusdage. Der vil være undervisning fra kl. 10 til 15.30.

Din tilmelding er bindende, når du har modtaget besked om, at du er optaget, og at kurset bliver gennemført. Selvfølgelig kan du komme i en situation, hvor du må melde fra, og hvis det sker, kan du give din plads til en anden. En eventuel ændring af fakturering koster et administrationsgebyr på 800 kroner.

Hvis du har tilmeldt dig privat – det vil sige, at du selv og ikke din arbejdsplads skal betale – har du 14 dages fortrydelsesret, jf. Forbrugeraftaleloven. Herefter er din tilmelding bindende.

Undervisere

Heidi Juel Skovrider

Heidi Juel Skovrider er uddannet journalist fra SDU og har erfaring som lokaljournalist, lokalredaktør, redaktionel udvikler og som souschef på en erhvervsavis.

Sideløbende med sit job som journalist blev Heidi certificeret ICI-coach ved Empowermind og Mastercoach i Personlig Effektivitet ved Dorthe Rindbo og arbejder nu som coach, mentor og facilitator i egen virksomhed, Skovrider Coaching.

 

 

Mere om dette kursus