Dit brand på Instagram og TikTok

Startdato:
Udbyder:
Sted:
1260 København K
Dage:
1 dage
Pris:
5.995 kr. + moms | PU-støtte: 1.300 kr.
Efterår 2024

Dette intensive 7-timers kursus er skræddersyet til dig, der både har brug for at opdatere din indholdsstrategi for Instagram/TikTok i 2024, samtidig med at du ønsker at komme på forkant med at skabe små, korte højkantsvideoer, der får brugerne til at stoppe op – uanset om du deler dit indhold på TikTok eller Instagram.

Formålet med kurset er at gå i dybden med brugen af kanalerne ud fra et virksomhedsperspektiv, så du som deltager får et indgående kendskab til mediers muligheder og begrænsninger og efterfølgende kan opdatere din virksomheds indholdsstrategi.

Du får konkret inspiration til, hvordan du kan gå hjem og arbejde med indhold til både Instagram og TikTok, så du kan begynde at skabe engagerende og levende historier, der resonerer med din målgruppe, uanset om du er en organisation eller en virksomhed.

Kurset giver dig både den strategiske viden og praksisnær viden til at bruge Instagram og TikTok personligt i din virksomhed eller organisation efterfølgende.

Første del af undervisningen fokuserer på at opgradere dine strategiske og taktiske kompetencer, så du efterfølgende kan opdatere din Instagram og/eller TikTok-indholdsstrategi og sikre, at du udnytter kanalerne optimalt.

Anden del af kurset har en mere praktisk tilgang. Uanset om du bruger TikTok eller Instagram eller deler video på andre sociale medier, er tendensen, at du skal dele højkantsvideoer.

Du klædes på til at løfte dine historiefortællinger og færdigheder til at skabe højkantsvideoer, så du selv kan lave korte, underholdende og kreative videoer, der bliver set af din målgruppe, så du undgår, at dit indhold drukner i mængden.

På første del af kurset gennemgås:

  • Hvilke strategiske overvejelser skal du gøre i forhold til din brands tilstedeværelse på Instagram og TikTok?
  • Hvad skal indholdsstrategien understøtte?
  • Hvem er målgruppen på kanalerne?
  • Hvilke historier skal du fortælle?
  • Hvordan fortæller du dine historier – forstå de forskellige indholdsformater, så indholdet understøtter dine forretningsmæssige mål.
  • Hvilken tone skal sproget have, og hvilken stil skal indholdet have?
  • Viden om de vigtigste funktioner (algoritmen m.fl.)

På anden del af kurset gennemgås:

  • Hvad er trenden lige nu inden for højkantsvideoer?
  • Grundlæggende teori om godt videoindhold.
  • Opbygningen af en højkantsvideo.
  • Planlægning og optagelse af en højkantsvideo.
  • Redigering i Instagram-appen eller CapCut (gratis app).
  • Praktiske øvelser inklusive feedback fra underviser og medkursister.

Målgruppen:

Forløbet er skræddersyet til dig, der har det daglige ansvar for virksomhedens kommunikation, marketing og service på jeres digitale kanaler, og dig, der dagligt arbejder med sociale medier, enten i en marketing- eller en kommunikationsafdeling. Dit erfaringsniveau er ikke afgørende, men du skal være drevet af ønsket om at fortælle virksomhedens historie gennem brugen af videoer.

Underviseren:

Mette Willert er Content Strategist og Visual Storyteller. Hun har 10 års erfaring i arbejdet med visuel content og communities – både på et praktisk og et strategisk niveau for store såvel som mindre offentlige og private virksomheder.  Mette var med til at starte DSB’s Instagram-konto i 2013 og var herefter i fem år med til at opbygge virksomhedens tilstedeværelse på sociale media ved at menneskeliggøre brandet. I dag har Mette Willert sit eget firma, hvor hun rådgiver mindre og større danske virksomheder om visuel historiefortælling. Derudover har Mette etableret en stærk Instagram-profil kendt som @littlemycph med en fan

Undervisere

Mette Willert

Mette Willert er Content Strategist og Visual Storyteller. Hun har 10 års erfaring i arbejdet med visuel content og communities – både på et praktisk og et strategisk niveau for store såvel som mindre offentlige og private virksomheder.  Mette var med til at starte DSB’s Instagram-konto i 2013 og var herefter i fem år med til at opbygge virksomhedens tilstedeværelse på sociale media ved at menneskeliggøre brandet. I dag har Mette Willert sit eget firma, hvor hun rådgiver mindre og større danske virksomheder om visuel historiefortælling. Derudover har Mette etableret en stærk Instagram-profil kendt som @littlemycph med en fanbase på mere end 47K internationale followers, hvor hun har fokus på arkitektur og byrum.