Danmark gik fra fodslæberi og forbehold til EU-kerneland. Men hvad kan vi bruge det til?

Startdato:
Udbyder:
Sted:
51, quai au Bois à Brûler 1000 Bruxelles, Belgien
Dage:
4 dage
Pris:
21.700 kr. + moms | PU-støtte: 5.200 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
★★★★★
★★★★★
(Baseret på 15 evalueringer)
Forår 2027

Danmark hænger ikke længere i bremsen. Den faste plads i det europæiske krybespor er fortid. Når der skal oprustes mod ydre fjender er et større fælles EU-budget ikke længere ”fuldstændig gak”,  men nøgtern realpolitik for landets statsminister.

Krisen omkring Trumps trusler om overtagelse af Grønland understregede Danmarks behov for andre allierede,. Det gav samtidig København en klarere geopolitisk plads på landkortet, og nye venner i centrale EU-hovedstæder, ikke mindst i Paris. Men hvad kan de andre lande bruge Danmark til det løbende EU puslespil af alliancer på kryds og tværs? For fem år siden lavede tænketanken European Council of Foreign Relations en analyse af hvilke EU-lande, der var de andre landes bedste ven og fortrukne alliance partner. Danmark var ingens. Hvad er billedet idag?

Indflydelse mangler faktisk ikke. Danmark tog tidligt teten med en hård kurs i flygtninge- og udlændingepolitikken med udrejsecentre som det store pejlemærke.Den politik gik i løbet af 2026 fra ugleset ekstremisme til fælles ambition i EU. Billedet er nu, at socialdemokraten Mette Frederiksen svinger fint med både den konservative tyske Kommissionsformand Ursula von der Leyen og med Italiens højrepopulistiske premierminister Georgia Meloni

Mette, Meloni… og Marine?

Mange frygter et større opbrud, hvis højrefløjspolitikeren Marine Le Pen vinder Frankrigs præsidentvalg i maj 2027. Le Pens tanker om stop for økonomisk støtte til Ukraine skaber uro. Men en del tyder på at hun i øvrigt kan passes ind i EU-normaliteten, der for længst er rykket til højre. Finder Mette, Meloni og Marine ikke en pragmatisk melodi sammen med Ursula, hvis det kommer til stykket?

Politisk indflydelse i EU kan ikke gøres op i traktatens faste fordeling af stemmer til store og små lande. Personligheder, idéer og kontekst vejer tungere. Ridende på det succesfulde formandskab i 2025 har den velsmurte danske småstat lige nu større indflydelse og medvind end nogensinde.

Hvad Danmark vil bruge sine nye venner og stærke position i EU-kredsen til? Vil vi andet end oprustning, grøn omstilling og hård udlændingepolitik?  

Vi besøger maskinrummet i Bruxelles få uger efter et skelsættende fransk præsidentvalg. Her stiller vi skarpt på, hvor EU er på vej hen, og på hvordan Danmark kan veksle sin nye status som medspiller til større indflydelse, der kan sætte danske fingeraftryk.

Det hårde handels-, forsvars- og industripolitiske pres fra både USA og Kina er efterhånden blevet et fast vilkår som Bruxelles skal arbejde med. Men dyb afhængighed og varierende politikker i den enkelte EU lande har til nu gjort det svært, at finde fælles fodslag og en klar kurs. Kan EU finde en tredje vej til større europæisk autonomi og styrke?

Vi bliver klogere på det hele i løbet af fire forårsdage i Bruxelles. Der sker via samtaler med de centrale kilder i EU og NATO-hovedkvarteret. På kurset kommer vi hele vejen rundt og får indspark, briefinger og analyse fra politikere, diplomater, lobbyister,  tænketanke og interesseorganisationer.

Tag med til maskinrummet i Bruxelles i maj 2027. Der er mest af alt masser af politik på menuen, men vi får også oplevet EU-hovedstadens diskrete charme, nydt god mad og skålet i belgisk øl.

 

 

“Super godt kursus. Det overordnede tema føltes relevant og aktuelt. En imponerende samling oplægsholdere, der havde fingeren på pulsen og var placeret højt oppe i deres respektive EU-templer.  Jeg blev klogere på et område, der er absolut relevant ift mit arbejde som vært, hvor solid baggrundsviden og indsigt i EU er til stor nytte”.
 
-Mette Hybel, vært på DR nyheder, der var med på kurset i 2026.

Helt overordnet har det bare været et super fedt kursus. Du er virkelig suveræn til at finde de rigtige oplægsholdere til dine kurser: aktuelle, centrale og meget vidende. Jeg var imponeret første gang, og jeg er endnu mere imponeret denne gang, for du lavede ikke bare en gentagelse, men et nyt mix mellem gamle og nye på en måde som gjorde kurset super aktuelt.”

 – Ole Carlo Petersen , DR Nyheder, der var med på Bruxelles-kursus i 2022 og i 2025. 

 

Gamle kursister fra Politiken, Ritzau, TV2, JP og Radio4 fortæller om tidligere kurser i Bruxelles i korte videoklip

 

Afbestillingsvilkår og transport:

Ved afbestilling tidligere end en måned før kursusstart tages et gebyr på 2500 dkr. uanset årsagen. Ved afbestilling senere end det tilbagebetales kursusprisen ikke. Hvis det senere end en måned før kursusstart viser sig, at kurset må aflyses på grund af ekstraordinære omstændigheder, der er uafhængige af kursusarrangøren, vil kursisten få tilbagebetalt kursusafgiften, men der opkræves et gebyr på 2500 dkr til udgiftsdækning.

Kursus-prisen omfatter tre dages hotel, al organisation, lokal transport og to aftenmåltider undervejs.

Kursisterne står selv for flyrejsen til Bruxelles, ud og hjem. Det er muligt at tage tog eller bus til og fra Belgien. Transportudgiften er ikke inkluderet.

 

Mere om dette kursus