Bootcamp i fotografi – for kommunikatører

Startdato:
Udbyder:
Sted:
1360 København K
Dage:
2 dage
Pris:
7.999 kr. + moms | PU-støtte: 2.600 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 8 evalueringer)
Efterår 2025

 

Et intensivt kursus for dig, som skal i gang med at fotografere seriøst og gerne vil opgradere fra mobiltelefonen.

Har du det også sådan:

  • Du bliver bedt om tage billeder i dit job men det er svært at få gode resultater?
  • Du vil gerne videre end snapshots med mobiltelefonen men ved ikke hvordan?
  • Hvis du kunne tage lidt bedre billeder, ville det åbne nye muligheder i dit arbejde?

Kan du nikke genkendende til det?

Så tag med vores to dages Bootcamp i Fotografi d. 4.-5- november 2025.

Workshoppen er lavet for dig, som er journalist, kommunikatør, konsulent, influencer, arbejder med markedsføring, SoMe eller bare har behov for at blive bedre venner med fotografiet, som en del af dit arbejde.

 

”Det er bare at tage et billede”

Vi er nogle af Danmarks mest erfarne undervisere i fotografi og vi ved alt om, hvor nemt det lyder og hvor svært det i virkeligheden er.

Derfor har vi skræddersyet dette lynkursus til dig, som har brug for at komme over din usikkerhed og de første begyndervanskeligheder.

Med udgangspunkt i vores omfattende erfaring, som professionelle fotografer og undervisere, har vi skræddersyet en intensiv og sjov dag med skarp fokus på, hvordan du i praksis løser de mest almindelige opgaver. Vi tager udgangspunkt i, at du ikke er, eller nødvendigvis skal være, professionel fotograf, og dagen er derfor bygget op omkring præcise, letforståelige anvisninger og eksempler på, hvordan man løser simple opgaver med minimalt udstyr i en brugbar kvalitet, som du vil være stolt af at aflevere.

En måned efter workshoppen vil der være en opfølgende 1-1 coachingsession, hvor du har mulighed for at stille spørgsmål, der sikre din udvikling.

 

DU OPNÅR

  • At blive fortrolig med kameraets grundlæggende funktioner
  • At få en simpel skudsikker værktøjskasse og et simpelt set-up med minimal kompleksitet, som dækker dine basale behov.
  • At lære, hvordan brændvidde og afstand fuldkommen kan ændre dit fotografi
  • At lære alle de små professionelle tips og tricks, du sikkert aldrig har tænkt over, men som meget let kan løfte kvaliteten af dine billeder dramatisk.

    DET FÅR DU UD AF WORKSHOPPEN

    Bliv fortrolig med dit kamera

    Lyder tid, blænde, brændvidde og iso indviklet? Det er det ikke. Du lærer, hvordan du bruger få enkle indstillinger, så du kan glemme teknikken og koncentrere dig om at tage bedre billeder!

     

    Lær at vælge udstyr

    Indkøb af kamera og objektiver kan være lidt af en jungle at finde rundt i. Du får en hurtig gennemgang af præcis hvilke overvejelser, der er vigtige, når du vælger udstyr.

     

    Tips til at arbejde med komposition og lys

    Når du tager billeder, er det ikke ligegyldigt hvad der er i rammen, når du trykker på knappen. Lær hvordan du undgår de mest almindelige dødssynder og løft kvaliteten af dine billeder med få, enkle tips.

     

    Genvejen til bedre portrætter

    10 gode råd til, hvordan du hurtigt laver langt bedre portrætter. Vi introducerer dig til portrætfotografiets 10 bud.

    Et fotografisk cheat sheet

    Efter endt workshop har du en langt bedre forståelse for, hvad der er do’s and dont’s, når du tager billeder og vil have masser af tricks i baglommen, så du kan lave dine næste fotograferinger langt mere sikkert.

Undervisere

Helga Theilgaard

Helga Theilgaard er fotograf og har igennem de seneste 20 år stået bag en række toneangivende fotografiske værker i Danmark, herunder den landsdækkende udstilling “De Rodløse – vi der er tilbage”. I juni 2022 åbnede hun udstillingen ”I’m here now” som blev highlighted under Copenhagen Photo Festival og udkommer som bog i 2025.

Derudover leder hun Theilgaard Academy, hvor hun arbejder med formidling i fotografi og kommunikation gennem workshops, coaching og foredrag og har hjulpet hundredevis af medieprofessionelle, selvstændige og spirende fotografer med at definere deres fotografiske sprog og få succes med deres billeder. Udover at drive Theilgaard Academy er Helga producer, som den ene del af True Stories, der laver brandingfilm og fotografi. Hun er uddannet hos Fotograf for Hendes Majestæt Dronningen Rigmor Mydtskov og fra Danmarks Fotografiske Billedkunstskole Fatamorgana.

Michael Elmkjær Madsen

Michael Elmkjær Madsen er uddannet fotojournalist og udgør den anden del af True Stories, som producerer film og billeder med udgangspunkt i autencitet, nærvær og den personlige vinkel på den store historie. Udover at være en knivskarp interviewer og storyteller har Michael 20 års erfaring , som still- og videofotograf og som billedbehandler og Adobe Certified Expert i Photoshop. Derudover er han fast tilknyttet som underviser og mentor på Theilgaard Academy.

Han er uddannet fotojournalist fra Danmarks Journalisthøjskole og har arbejdet med stillbilleder og film i både dokumentarisk og kommercielt regi, samt lavet postproduktion og billedbehandling på et utal af opgaver.

Mere om dette kursus