Adobe Premiere Pro rutineret – København

Startdato:
Udbyder:
Sted:
Borgergade 20 3. sal 1300 københavn k
Dage:
2 dage
Pris:
9.995 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 10 evalueringer)
Forår 2024

Bliv endnu mere effektiv i Premiere Pro

På dette 2-dages Premiere Pro Rutineret kursus lærer du at bruge avancerede værktøjer og funktioner, der tager dine næste film- og videoproduktioner til et nyt niveau.

 

Kurset henvender sig til Premiere Pro-brugere, der ønsker mere viden om interface, værktøjer og optimerede workflows i Premiere Pro.

 

Du lærer en række konkrete redskaber og får en masse viden omkring brug af forhåndsindstillede paneler, der giver dig lige de værktøjer, du har brug for – samlet ét sted.

 

Det vil du lære på Premiere Pro Rutineret kursus:

 

Lær at opsætte et effektivt workflow i Premiere Pro

Du får en grundig gennemgang af workspaces og ser, hvordan du gemmer og genbruger effekt-indstillinger, så dit workflow bliver langt hurtigere, og du kommer sikkert i mål med dine produktioner inden deadline.

 

Bedre overblik over de mange værktøjer

Vi tager alle værktøjer, der er til rådighed i Premiere Pro, i brug. Dette giver dig et bredere overblik og en hurtigere og mere effektiv og forbedret kreativ arbejdsproces. Vi ser også på konkrete produktionsscenarier og kigger på en række smarte plugins, du kan benytte for at opnå specifikke outputs.

 

Avanceret farvejustering

Lær at bruge nye værktøjer til farvekorrektion, så du opnår et ensartet udtryk i dine videoproduktioner. Du lærer også at indstille særlige filtre for at opnå bestemte farveudtryk.

 

Lær at optimere svingende lyd- og videomateriale

På kurset lærer du, hvordan du kan optimere lyd- og videomateriale. Måske er det videomateriale, du modtager, ikke af den bedste kvalitet, bliver leveret i forskellige formater eller skal farveoptimeres. Du lærer effektive tips til at få det bedste ud af forskelligt materiale, så du opnår et ensartet udtryk i lyd og billedkvalitet.

 

Undertekster

Har du behov for undertekster i dine videoer, så har Premiere Pro flere muligheder for at oprette disse. Vi gennemgår alle mulighederne.

 

Synkronisering af flere optagelser

Premiere Pro har en funktion, der hedder Multi Camera. Med den kan du synkronisere flere optagelser på én gang, så den efterfølgende redigering bliver en leg. Vi viser dig, hvordan du bruger denne smarte funktion.