Få svar på dine spørgsmål om efteruddannelse og PU-støtte
Q: Hvordan finder jeg ud af, om jeg er berettiget til støtte?
A: Hvis du er ansat på DJ-overenskomst i en af PU’s medlemsvirksomheder, vil du højest sandsynligt være berettiget til støtte. Det kan også være, at din virksomhed er direkte medlem af PU. Check med din HR-afdeling eller din chef – de er måske de nærmeste til at hjælpe dig. Du finder listen over medlemsvirksomheder her . Hvis du er i tvivl, kan du altid kontakte PU.
Q: Kan jeg tilmelde mig, når min arbejdsgiver ikke er medlem af PU?
A: Ja, det kan du sagtens, så længe din baggrund og dit faglige niveau matcher kurset. Vi er interesserede i, at så mange kurser som muligt gennemføres. Så medarbejdere fra alle medier er meget velkomne! Men PU-støtten gælder kun for PU-medlemsvirksomheder.
Q: Bliver alle kurser gennemført?
A: Mediernes Efteruddannelse har de seneste år gennemført mere end 80 procent af alle kurser. Det er rigtig godt for en kursusvirksomhed. Det er en god idé at holder sig orienteret hos udbyderen. Hvis kurset ikke bliver gennemført, skal du jo hurtigst muligt i gang med at finde et andet.
Q: Kurset var udsolgt. Kan jeg komme på venteliste?
A: Ja, du kan sagtens tilmelde dig ventelisten. Find link på det kursus, du ønsker. Det betyder, at du får besked, hvis der bliver oprettet flere pladser, eller hvis der kommer afbud.
Q: Hvordan fungerer PU-støtten?
A: Når din arbejdsgiver har betalt for kurset, får virksomheden refunderet PU-støtte beløbet ved at udfylde et refusionsskema. Det er ofte noget, der sker i personaleafdelingen.
Q: Får jeg selv PU-støtten?
A: Nej, PU-støtten udbetales til din arbejdergiver. Er du freelancer, får du (du er jo din egen arbejdsgiver) støtten udbetalt.
Q: Kan jeg som ledig få PU-støtte, hvis jeg selv betaler kurset?
A: Nej, PU-støtten bygger på en aftale om kurser for ansatte på virksomheder, der er medlem af PU.
Q: Hvorfor står der ”plus moms” ved priserne?
A: Salg af undervisning til virksomheder er momspligtig, derfor kommer der moms oven i kursusprisen. Undtaget er kurser i udlandet samt diplom og akademikurser.
Q: Hvad betyder ME-stjernen?
A: Der er ca. 70 kurser med ME-stjerne i kursuskataloget. ME-stjerne på et kursus angiver, at dette kursus er særligt fagligt relevant for ansatte på nogle af PU’s medlemsvirksomheder. Hvis du er ansat på en sådan virksomhed, bør du forhøre dig om jeres efteruddannelsesaftale hos din tillidsmand og din chef. Ofte vil det også være muligt at aftale, at du deltager i et kursus uden ME-stjerne.
Q: Hvordan framelder jeg mig et kursus?
A: Du skal afmelde dig på mediernesefteruddannelse.dk via det link, du fik i din kursusbekræftelse fra Mediernes Efteruddannelse. Bemærk, at den enkelte kursusudbyder fastsætter sine egne betingelser.
Q: Kan jeg tilmelde mig direkte hos kursusudbyderen?
A: Hvis din arbejdsgiver skal have PU-refusion på dit kursus, er det et krav, at du tilmelder dig på www.mediernesefteruddannelse.dk
Q: Jeg har et ønske til et kursus, hvad gør jeg?
A: Send din kursuside til maj@pu.dk, så sender vi dit ønske videre kursusudbyderne, og måske vil en af dem gå videre med ideen.
Q: Er www.mediernesefteruddannelse.dk det eneste sted at finde sit efteruddannelseskursus?
A: Der findes andre mindre steder, men vi har det største udvalg af kurser til mediebranchen samlet i et katalog og på en hjemmeside. Og hvis du er ansat på en arbejdsplads, der er PU-medlem, får din arbejdsgiver refusion, når du deltager i et kursus gennem os.
Q: Kan jeg få støtte som freelancer?
A: Ja, hvis du er medlem af DJ eller direkte medlem af PU, kan du få refunderet PU-støtten efter dit kursus. Inden du tilmelder dig, skal du bede om en freelanceerklæring fra DJ. Det gør du på denne side. Når du har betalt fakturaens fulde beløb, og kurset er afsluttet, skal du udfylde et skema for at få PU-støtten udbetalt. Her skal du vedhæfte et skærmdump af din freelanceerklæring. Se mere under Refusion af PU-støtte.
Q: Kan jeg søge støtte til efteruddannelse, jeg selv arrangerer?
A: Ja, du kan søge støtte til individuelt tilrettelagt efteruddannelse hos PU. PU kan højest støtte med omkring 1/3 af udgiften og max. 10.000 kroner. PU kan dog aldrig bidrage med et højere beløb end din arbejdsgiver. Læs mere på PU’s hjemmeside.
Q: Hvordan afmelder jeg mig et kursus?
A: Du skal afmelde dig på mediernesefteruddannelse.dk via det link, du fik i din kursusbekræftelse fra Mediernes Efteruddannelse. Hvis du ikke kan finde dit link, kan du afmelde dig hos din kursusudbyder. Bemærk, at den enkelte kursusudbyder fastsætter sine egne afmeldingsbetingelser. Derfor kan vi heller ikke sige, hvad du eventuelt skal betale for en sen afmelding.
Q: Hvordan får min arbejdsgiver PU-rabatten?
A: Din arbejdsgiver skal indsende et refusionsskema via PU’s hjemmeside. Se mere under refusion af ME-støtte.