Mediernes Efteruddannelses har samlet nogle af de bedste tips om foto på mobilen fra fotoblade, fotografer og andre medier. Brug dem flittigt!
- Tag mange billeder af dit motiv.
Det er ærgerligt at komme hjem uden det helt rigtige foto, så derfor skal du skyde løs og afprøve forskellige vinkler, beskæringer, belysninger mv. På den måde er chancen for at du ha ramt rigt meget større. Det er ikke nær så slemt at skulle sortere i en stort antal billeder, som at mangle et godt foto. - Puds linsen og lad være med at zoome.
Fordi dit kamera også bliver brugt til at ringe med, så er det helt naturligt, at linsen bliver lidt fedtet en gang i mellem. Tør lige linsen af, inden u går i gang emd at tage dine fotos – helst med en bomuldsklud, fx den du bruger til at pudse briller med. Og når du så søger dit motiv, må du endelig ikke bruge mobilkameraets zoom! Den zoomer IKKE som et rigtigt kamera, men blot ved at at gøre pixels større – derved får du et mere grovkornet og uskarpt billede med hjem. Vil du bruge et udsnit af dit foto, kan du gøre det på det færdige billede i computeren (eller på mobilen), når du kommer hjem. Det giver et meget bedre resultat. - Fokusér med fingeren
For at sikre dig, at dine billede bliver skarpe, kan du pege på dit motiv på skærmen – og det vil på 99,9 % af alle mobilkameraer betyde, at den stiller skarpt, der hvor du peger. Den måler samtidig lyset for dig og giver den bedste belysning til det punkt, hvor din finger peger. Er du mere erfaren, kan du vælge pro-indstillingen på dit mobilkamera (det har rigtige mange mobiler i dag) og indstille din egen eksponeringstid og blænde manuelt. Har din mobil HDR, er det en god ide at slå det til. Derved hjælper kameraet med at få de bedste farver og den bedste belysning ved at kombinere en række af fotos taget på ultra kort tid. - Leg med lys og vinkler og gør dit foto spændende.
Måske skal portrætter ikke tages i øjenhøjde, men nede fra, oppe fra eller skævt fra siden. Måske skal lyset komme fra siden eller nede fra. Måske fra en lampe, der i forvejen er i rummet. Måske skal baggrunden til portrættet ikke være en hvid væg eller ved et skrivebord, men foran en travl kantine, på cykel, bag rattet eller et anden relevant sted. Foto af bygninger bliver bedst, hvis der er nogle skygger, der spiller på facaden og hvis der kan skabes nogle interessante vinkler. Gør dig selv en tjeneste og overvej hvergang, hvad der kunne gøre dit foto mere spændende, så det vil kunne fange opmærksomheden hos en læser. - Redigér dine fotos, før du udgiver dem.
Brug lige fem minutter på at redigere dit udvalgte billede, inden du afleverer det til hjemmesiden eller redaktionssekretæren. Der findes effektive og nemme (og gratis) fotoredigeringsapps til din mobil, der kan give dit foto det ekstra, der gør, at det bliver spændende og interessant. Det kan være en beskæring, fremhævelse af en farve eller toning af hele billedet. Du kan justere lys og skygger, og se om det vinder ved at være i sorthvid.