VJ Masterclass: Avanceret Visuel Fortælling med Kenneth Sorento

Startdato:
Udbyder:
Sted:
1112 København K
Dage:
4 dage
Pris:
16.800 kr. + moms | PU-støtte: 5.200 kr.
Efterår 2025

VJ Masterclass: Avanceret Visuel Fortælling

Dyk ned i avanceret visuel historiefortælling med personlig vejledning fra Kenneth Sorento

Forestil dig at mestre kunsten at skabe karakterbårne visuelle fortællinger, der ikke blot informerer, men engagerer og rører dit publikum. Velkommen til en eksklusiv masterclass med Kenneth Sorento, en af Danmarks mest erfarne og respekterede VJ’s. Med kun fire deltagere på holdet er dette kursus skræddersyet til dig, der ønsker personlig sparring, dybdegående indsigt og en intens læringsoplevelse, hvor netop dine projekter og udfordringer er i centrum.

Denne masterclass er designet til erfarne VJ’s og tilrettelæggere, der vil løfte deres arbejde til nye højder. Fokus er på at skabe karakterdrevne historier med stærke narrative greb og visuelle teknikker, der gør synk og speak overflødige. Med Kenneths vejledning lærer du, hvordan du bygger en historie op omkring scener, handling og dialog, mens du udvikler din evne til at arbejde tæt med medvirkende og skabe autentiske fortællinger.

De historier der rør os, er dem hvor vi kommer tæt på en karakter. Men hvordan gør man egentlig det? Vi ser på, hvordan man skaber et fortroligt rum, hvor den medvirkende tør at være sig selv og åbne lader os følge vedkommende i vanskelige situationer.

På kurset lærer du

  • Karakterbåren fortælling: Hvordan du skaber fortællinger, der drives af medvirkendes handlinger og dialog.
  • Personlig sparring: Få skræddersyet feedback på dine egne projekter og udfordringer.
  • Dramaturgiske greb: Lær at bruge set-up og pay-off, modstand og andre narrative værktøjer til at fastholde seernes opmærksomhed.
  • Tæt på karaktererne: Skab et fortroligt rum med dine medvirkende, så de føler sig trygge nok til at åbne op foran kameraet.
  • Styring og spontanitet: Find balancen mellem at tage kontrol og lade historien udvikle sig naturligt.
  • Visuelle teknikker: Forfin din brug af kameraet til at fortælle visuelt varierede og engagerende historier.

Undervisningsform

Kurset er opdelt i to blokke á to dage med en måneds mellemrum, hvilket giver dig mulighed for at arbejde videre med din egen produktion mellem undervisningsgangene. Gennem teori, praktiske øvelser og gennemsyn af dit eget materiale får du intensiv sparring og konkret feedback fra Kenneth Sorento.

Hver deltager arbejder med deres egne projekter, og der er fokus på at tilpasse undervisningen til den enkelte kursists behov. Denne unikke undervisningsform sikrer en mærkbar udvikling og gør kurset til en intens og eksklusiv læringsoplevelse.

Efter kurset vil du

  • Have udviklet dine færdigheder til at skabe komplekse, karakterdrevne historier.
  • Kunne arbejde mere strategisk og effektivt som VJ.
  • Have fået skarp feedback på dine projekter og konkrete værktøjer til at forbedre dine produktioner.
  • Være i stand til at bygge fortællinger op omkring visuelle og narrative greb, der fastholder og engagerer.

Forløb

Blok 1 – Dag 1 – 27/11:

  • Gennemsyn af 2-3 minutters klip fra hver deltager med personlig feedback.
  • Teori om karakterbåren fortælling og visuelle narrative greb.
  • Individuelle opgaver tilpasset hver deltager.

Blok 1 – Dag 2 – 28/11:

  • Feltarbejde: Følg en proces med fokus på set-up og pay-off.
  • Opgave: Skab en kort visuel fortælling uden synk og speak.
  • Gennemsyn og feedback.

Blok 2 – Dag 1 – 3/12:

  • Gennemsyn af opgaver fra første blok med individuel sparring.
  • Teori og praktiske øvelser med fokus på karakterdrevne historier.

Blok 2 – Dag 2 – 4/12:

  • Feltarbejde og opgave: Skab en fortælling omkring en karakter, der overkommer en udfordring.
  • Gennemsyn, feedback og afsluttende rådgivning.

Relevans for målgruppen

Dette kursus er relevant for dig, der allerede arbejder som VJ og ønsker at tage dine færdigheder til det næste niveau. I en branche, hvor autentiske, karakterdrevne fortællinger efterspørges mere end nogensinde, giver kurset dig den nødvendige indsigt og erfaring til at producere historier, der skiller sig ud.

Kenneth Sorento bringer sin omfattende erfaring fra en lang karriere som dokumentarinstruktør og VJ, og hans evne til at skabe dybdegående og visuelle fortællinger giver dig en unik mulighed for at lære af en af de bedste i branchen. Med et hold på kun fire deltagere får du enestående personlig sparring og adgang til viden og teknikker, der er sjældent tilgængelige.

Underviser

Kenneth Sorento har 25 års erfaring som fotograf, VJ og dokumentarinstruktør og er kendt for sit arbejde med komplekse og karakterdrevne fortællinger. Som instruktør har han bl.a. stået bag den anmelderroste dokumentarfilm Kampen om Grønland, som var åbningsfilm på CPH:DOX i 2020. Kenneth er optaget i Dansk Filmfotograf Forbund (DFF) og har arbejdet med en lang række prisvindende produktioner, der demonstrerer hans evne til at håndtere både teknisk og narrativ kompleksitet.

Denne masterclass er din chance for at lære fra en af de bedste i branchen og få uvurderlig indsigt i avanceret visuel historiefortælling.

Praktisk information

  • Varighed: 2 x 2 dage med en uges mellemrum.
  • Udstyr: Medbring eget kamera og computer med klippeprogram.
  • Antal deltagere: Max 4 kursister for at sikre personlig sparring.

Forplejning

Prisen for kurset inkluderer frokost samt kaffe, te og vand i løbet af kursusdagene.

Undervisere

Kenneth Sorento

Kenneth Sorento har 25 års erfaring som VJ og dokumentarinstruktør, og er den i Danmark som har undervist flest i at arbejde som enkeltpersonhold. Kenneth Sorento har bl.a. instrueret og fotograferet den anmelderroste dokumentarfilm ’Kampen om Grønland’, der var åbningsfilm på CPH:DOX i 2020.

Nysgerrigheden for andre kulturer har ført ham rundt i verden. Fra den første dokumentarfilm ‘På cykel til Kina’, til film om oprindelige folk i Latinamerika og klimaforandringernes konsekvenser for mennesker i Arktis.

Særlig Arktis har haft Kenneths store interesse og har bl.a. ført til produktionerne
´Klimakæmperne´(2024), ‘Climates Frozen in Time’ (2020), ‘Sådan måler man klimaforandringerne’ (2018), ‘Erobringstogt til Nordpolen’ (2013), ‘Turf War in No Man’s Land’ (2009) og ‘Klimatruslen i havet’ (2007).

Mere om dette kursus