UX Design og digitale brugeroplevelser

Startdato:
Udbyder:
Sted:
8000 Århus C
Dage:
1 dage
Pris:
5.999 kr. + moms | PU-støtte: 1.300 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 14 evalueringer)
Forår 2026

På dette UX design kursus lærer du at tilrettelægge digitale brugeroplevelser baseret på teori og med praktiske øvelser. Vi holder kurset i Storkøbenhavn og vores kurser i Jylland holdes i Aarhus.

Det vil du lære på kurset

Få styr på grundprincipperne i UX med fokus på brugerbehov og designbeslutninger

Du lærer at forstå, hvad der gør en digital løsning intuitiv og brugervenlig, og hvordan du arbejder med struktur, indhold og designvalg, der tager afsæt i brugerens adfærd og behov.

Bliv introduceret til de vigtigste UX-elementer og metoder

Vi gennemgår centrale begreber som brugerrejser, informationsarkitektur og visuel struktur, og du får praktiske øvelser, der hjælper dig med at anvende dem i en konkret kontekst.

Forstå psykologien bag gode brugeroplevelser

Du får indsigt i, hvordan menneskelig adfærd, vaner og kognitive bias påvirker vores oplevelse af digitale løsninger, og hvordan du bruger den viden til at træffe bedre designvalg.

Arbejd analogt og lavpraktisk med principper og cases

Kurset er praksisnært, men uden fokus på digitale værktøjer. Vi bruger papir, post-its og diskussioner til at skitsere, analysere og forstå UX-processer.

Styrk din evne til at indgå i UX-processer og samarbejde med designere

Du bliver bedre til at forstå UX-arbejdet som helhed og kan efter kurset stille skarpere spørgsmål, give relevant feedback og kvalificere dialogen med dem, der arbejder hands-on med design.

Mere om kurset

Dette kursus i UX Design og digitale brugeroplevelser giver dig en introduktion til UX med særlig fokus på brugerpsykologi, designforståelse og de beslutningsprocesser, der former gode digitale oplevelser.
Kurset kombinerer oplæg, øvelser og fælles refleksion, og fokuserer på at give dig indsigt og redskaber, som du kan bruge i samarbejdet med designere og udviklere i din organisation.
Du behøver ingen forkundskaber i design eller digitale værktøjer. Undervisningen foregår analogt, og du får udleveret materialer til de praktiske øvelser. I enkelte tilfælde skal vi bruge nettet til analyseopgaver, så medbring gerne en laptop eller anden enhed med internetadgang.
Se vores handelsbetingelser på: https://www.softworld.dk/handelsbetingelser/

Mere om dette kursus