Skriv langt, få det gjort på Ruths Hotel

Startdato:
Udbyder:
Sted:
Gl. Skagen, 9990 Skagen
Dage:
8 dage
Pris:
22.000 kr. + moms | PU-støtte: 10.000 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 37 evalueringer)
Forår 2026

Trænger du til at få skriveglæden tilbage? Drømmer du om at få hul på den bog eller lave fortællinger, der bliver læst og engagerer? Længes du efter at fordybe dig og nørde kreative processer i en afsondret, præstationsfri skriveoase? 

Hvis ja, så tag med AndersensBureau til Gl. Skagen.  Skru op for kreativiteten og få skriveglæden tilbage, mens du slipper din indre forfatter fri i en præstationsfri zone.

+200 deltagere har allerede været afsted.

 

‘Skriv langt, få det gjort’ er for dig, der…

– Har en historie, der banker på for at blive fortalt.
– Drømmer om at skrive en bog, men har svært ved at komme i gang.
– Vil ha’ afklaret, om du overhovedet har et projekt eller om det kun findes på et abstrakt plan oppe i dit hoved.
– Har et halvfærdigt manuskript i skuffen, men er gået i stå.
– Har ideer og karakterer, der kalder på dig, men du ved ikke, hvordan du kommer videre med dem.
– Længes efter tid til at fordybe dig og støtte og sparring undervejs i processen
– Ønsker at tage dig selv og dine forfatterdrømme alvorligt og er villig til at investere i dig selv og dit kald
– Ønsker slippe af med indre dommere og andre begrænsende overbevisninger og skrive i frit flow
– Længes efter at skrue op for kreativiteten og finde ind til din unikke stemme
– Er forfatter og/eller har været med før og forstår værdien af at være med ligesindede i et afsondret åndehul med en skrivecoach på sidelinjen, der også faciliterer en præstationsfri zone.

 

Til chefen

Din medarbejder vender tilbage med opladede batterier og en kuffert fuld af skriveglæde og brugbare metoder til at formidle, så det fænger, fastholder og engagerer.

‘Skriv langt, få det gjort’ er bare en titel. Alt det kursisten får med herfra virker også i super korte formater. Og deltagerne kommer ikke bare hjem med begejstring og essentielle greb, men også måder at skabe nærende åndehuller i en presset hverdag på. Potentielt skaber det mere autenticitet, nærvær, intention og resonans – alt det adskiller os mennesker fra AI.

Din medarbejder kan tage med på skriveretreat, uanset om I skriver kort eller langt, og uanset om I skriver fiktion, autofiktion eller nonfiktion.

Tidligere kursister har arbejdet med journalistiske fortællinger, podcasts, fagbøger, biografier, romaner, noveller, børnebøger, digtsamlinger og dybt personlige fortællinger.

Udover en række bogudgivelser og ongoing projekter har kurset medvirket til digitale fortællinger, features, seriefortællinger og podcastserier i blandt andre Nordjyske, JFM, Akademikerbladet, Skole & Forældre, DR.dk, Danske Sportsjournalister, DR, Politiken og Berlingske.

 

Den bedste efteruddannelse

”’Skriv langt, få det gjort’ er den bedste efteruddannelse, jeg nogensinde har været på, og jeg vil helt klart anbefale kurset til alle journalister. Det er en unik mulighed for at fordybe sig i et enkelt emne, som efterhånden kan føles som en sjældenhed i mediebranchen anno 2023. Tina er utrolig empatisk, lyttende og en god sparringpartner, som det er let at være ærlig over for om sine svagheder og tanker, og derfor kan hun hurtigere hjælpe en på rette vej i skriveprocessen. Tina møder dig lige der, hvor du er og tilpasser sin coaching til dig. Tinas gode humør og passion for den gode fortælling smitter, og hendes undervisning er alt andet end et kedeligt klasselokale. Tina er inspirerende, imødekommende og fuld af gode idéer.”

Kate Pommer, journalist på JFM

 

Alt det Chat-GPT’en ikke kan

‘Skriv langt, få det gjort’ er alt det Chat-GPT’en ikke kan gøre bedre og hurtigere end os. Faktisk kan den slet ikke gøre det. For kun vi mennesker har eller kan have en intention med det, vi gør. Kun vi vil noget med det. Chat-Gpt’en har heller ikke noget hjerte. Det har vi, og vi kan bruge det klogt og kærligt. Det gør vi på dette kursus. En del kursister har været med to, tre, fire og op til otte gange. Fordi der er ny læring og indsigt hver gang. Fordi det er et kreativt åndehul, hvor du påny løfter dig til next level og bliver endnu bedre til at skrive frit fra hjertet og folde fortællinger ud fra dit unikke ståsted med din unikke stemme. Troværdigt. Autentisk. Menneskeligt.

 

Brug dine superkræfter

Det er vigtigere end nogensinde, at vi som journalister og formidlere bruger vores superkræfter og træder i karakter som ægte, hele mennesker, der med hjertet forrest har en klar intention med det, vi gør. Sådan brænder vi autentisk og troværdigt igennem og bidrager til at verden er til at forstå og med at gøre den til et bedre sted at være.

Det er vigtigere end nogensinde, at vi som journalister og formidlere forstår og bruger fortællingens kraft. For når vi bruger fortællingens superkræfter kan mennesker mærke det, spejle sig i processen og blive klogere på sig selv og verden.

Jo. Når fortællingen er god, tiltrækker, fastholder og engagerer den også brugerne. Vi afmonterer

 

Farvel indre dommere og begrænsende overbevisninger

Vi afmonterer dine indre dommere og andre drænende dæmoner. Vi tager præstationsfrakken af og træner måder at skrive autentisk og være i flow på. Vi får underbevidstheden til at arbejde for os og skruer op for den indre kreativitet, så fortællingerne folder sig frit ud.

Det virker og får dig til at shine.

”’Skriv langt, få det gjort’ tilbyder en helt unik mulighed for at koble fra og afsondre sig med sit eget projekt, og Tina griber én lige dér, hvor man er i sin proces – på en tryg, intuitiv og empatisk måde.”
Kasper Madsbøll Christensen, journalist & redaktionssekretær i DR

“Kære mennesker, vil bare lige endnu en gang takke for en skøn tur. Mit ord, da jeg trådte ind i den lille rundkreds den første dag, var “usikker”.
Usikker på om jeg overhovedet havde et projekt – eller om det kun fandtes på abstrakt plan oppe i mit hoved – om der var vitaminer nok i mine ideer og tilgang til fiktionens verden.
Jeg er blevet skubbet i den rigtige retning, kan jeg mærke, er kommet hjem fuld af optimisme og lyst til at skrive, og det er jeres fortjeneste.
Så tak for jeres fine selskab, det trygge rum, og til dig Tina for aldeles fremragende og brugbar coaching.”
Kim Robin Graahede, journalist Århus Stiftstidende

 

Du får:

  • Hul på den bog
  • 1:1 sparring
  • Afmonteret potentielle skriveblokeringer
  • Hjælp til at komme videre, hvis du er gået i stå
  • Skrivero og tid til fordybelse
  • Hjælp til at tage præstationsfrakken af og slippe indre dommere, begrænsende overbevisninger og uhensigtsmæssige skrivevaner
  • Fokus på din proces og dit projekt i en afsondret skriveoase uden forstyrrelser
  • Uvurderlige metoder til at arbejde kreativt
  • Træning i finde ind til essensen og skabe overblik, fokus og mening
  • Metoder til at lave fortællende journalistik fra hjertet
  • Øvelser til at opbygge, udvikle og nuancere karakterer – også virkelighedens karakterer
  • Fornemmelse for at skabe sammenhæng og fremdrift i din fortælling, så du engagerer og fastholder læseren
  • Fornyet energi og skriveglæde
  • Skrevet, du får det gjort.

 

Form & forud

4-6 uger før det fysiske kursus får du din første individuelle coaching. Inden da er du blevet bedt om at læse e-bogen ’Når langt er godt’ af Tina Andersen samt beskrive dit projekt og dine forventninger med mere. Siden er der undervisning forud i form af lydfiler, som du kan lytte til, når det passer dig.

I Parga skruer op for kreativiteten og skriveoasen med faste rutiner, skrivero og individuel coaching med Tina. Undervisning & skriveværksteder er fordelt drypvist henover kurset og tunet til det konkrete behov.

 

Prisen inkluderer:

– 7 overnatninger inklusive morgenmad
– 5 x 1:1 sessioner
– 1 x 1:1 hjemmefra cirka 4-6 uger før skriveretreatet
– Undervisning & skriveværksteder
– Undervisningsmateriale
– Inspiration, læring & godt selskab

 

Bindende tilmeldning:

Din tilmelding er bindende, når du har modtaget besked om, at du er optaget på kurset. Selvfølgelig kan du komme i en situation, hvor du må melde fra, og hvis det sker, kan en kollega overtage din plads. Jeg er også fleksibel, hvis det er muligt afsætte pladsen til anden side. En eventuel omfakturering koster et administrationsgebyr på 1.000 kroner.
Hvis du har tilmeldt dig privat – det vil sige, at du selv og ikke din arbejdsplads skal betale – har du 14 dages fortrydelsesret, jf. Forbrugeraftaleloven. Herefter er din tilmelding bindende.

Læs mere om AndersensBureau på https://www.andersens.dk  eller https://mediernesefteruddannelse.dk/udbydere/andersens-bureau/